Press Release
Videokonkurrence for unge: Del din vision om en bæredygtig fremtid og vind pengepræmier
For tyve år siden mødtes stats- og regeringschefer i Rio de Janeiro til det allerførste verdenstopmøde. Konferencen var en historisk begivenhed, der førte til adskillige miljøtraktater. I juni 2012 mødes lederne igen og vil forhåbentlig markere endnu et positivt vendepunkt for miljøet.
Det Europæiske Miljøagentur (EEA) søger unge mennesker med en frisk vision om, hvordan vi kan løse de mest akutte miljøproblemer. Ligesom ved Riotopmødet skal konkurrencedeltagerne være ca. 20 år (født i 1991, 1992 eller 1993), borgere i EEA's medlemslande eller samarbejdslande eller Grønland samt være meget interesserede i miljøet. Der vil blive stillet flere oplysninger om indsendelsen af videoer til rådighed i løbet af de kommende uger.
Videoerne skal have en varighed på mellem 30 sekunder og 2 minutter og vise deltagerens personlige vision om en bæredygtig tilværelse. Deltagerne ønsker måske at vise de vigtigste miljøproblemer i deres land og deres vision om, hvordan disse problemer kan løses. En anden tilgang kunne være at fokusere på, hvordan deres generation kan føre an, når det handler om at ændre Europa og indføre en mere bæredygtig måde at leve på.
Konkurrencen er åben for mange forskellige muligheder – f.eks. kan deltagerne vælge journalistik eller fiktion, liveoptagelser eller animationsfilm, interviews eller billeder. Hvis videoerne er på et andet sprog end engelsk, skal de have engelske undertekster.
Offentligheden vil også få mulighed for at stemme om "Buzz" prisen og dermed stemme på deres favoritvideo via sociale medier.
Præmier
- Førstepladsen: 3000 EUR og diplom
- Andenpladsen: 2000 EUR og diplom
- Tredjepladsen: 1000 EUR og diplom
- Vinder af offentlig afstemning: diplom
Juryen består af betydningsfulde journalister, kommunikationsfagfolk og eksperter inden for medieverdenen. De vil søge efter de mest originale idéer og den mest kreative kommunikation.
De fire vindere vil rejse til EEA’s hovedkvarter i København, hvor de vil modtage deres pengepræmier ved en prisuddelingsceremoni den 5. juni 2012.
Permalinks
- Permalink to this version
- b1f67bc3-e055-499c-9a21-f9672e6c8207
- Permalink to latest version
- 1PVOTAIJH0
Geographic coverage
For references, please go to https://www.eea.europa.eu/da/pressroom/newsreleases/videokonkurrence-for-unge-del-din or scan the QR code.
PDF generated on 23/01 2021 09:57
Handlinger
Del med andre