Økonomien: ressourceeffektiv, grøn og genbrugsorienteret

Velfærd er ikke let at definere eller at måle. Som faktorer, der bidrager til vores velfærd, ville mange af os nævne godt helbred, familie og venner, personlig sikkerhed, at leve i et behageligt og sundt miljø, jobtilfredshed og en indkomst, der sikrer en god levestandard.

Selv om det kan variere fra person til person, spiller de økonomiske forhold – det at være i beskæftigelse, have en anstændig indkomst, have gode arbejdsforhold – en vigtig rolle i vores velfærd. Overvejelser som jobsikkerhed eller arbejdsløshed bliver særligt vigtigt i tider med økonomisk krise og kan generelt påvirke samfundets moral.

Det er indlysende, at vi har brug for en velfungerende økonomi, som ikke blot leverer os de fornødne goder og tjenesteydelser, men også jobs og indkomster, der sikrer en vis levestandard.

Økonomien afhænger af miljøet

En velfungerende økonomi afhænger blandt andet af en ubrudt strøm af naturressourcer og -stoffer, såsom tømmer, vand, afgrøder, fisk, energi og mineraler. Afbræk i forsyningen af nøglematerialer kan faktisk sætte afhængige sektorer i stå og kan tvinge virksomheder til at afskedige folk eller standse levering af varer og tjenesteydelser.

En ubrudt strøm betyder, at vi kan udvinde, så meget vi vil. Men kan vi virkelig gøre det? Eller hvis vi gør, hvordan påvirker det miljøet? Hvor meget kan vi faktisk udvinde uden at skade miljøet?

Det korte svar er, at vi allerede udvinder for meget, mere end det, kloden kan producere eller erstatte inden for et givet tidsrum. Nogle undersøgelser antyder, at det globale forbrug af materialer pr. indbygger i de sidste hundrede år er fordoblet, mens forbruget af primær energi er tredoblet. Med andre ord forbruger hver af os groft sagt tre gange så meget energi og to gange så mange materialer, som vores forgængere forbrugte i 1900. Og hvad mere er, er der nu flere end 7,2 milliarder af os, der gør det, sammenlignet med 1,6 milliarder tilbage i 1900.

Denne udvindingshastighed og den måde, vi anvender ressourcerne på, reducerer faktisk klodens evne til at opretholde livet for os. Tag eksemplet med fiskebestande: Overfiskning, forurening og klimaændring har påvirket de globale fiskebestande alvorligt. Mange kystsamfund, der tidligere var afhængige af fiskeri, har måttet investere i andre sektorer såsom turisme. Det er en kamp nu for dem, der ikke har fået spredt deres investeringer.

Faktisk bevirker vores økonomiske aktiviteter et bredt spektrum af miljømæssige og sociale påvirkninger. Luftforurening, forsuring af økosystemer, tab af biodiversitet og klimaændring er alle miljøproblemer, der i alvorlig grad påvirker vores velfærd.

Bliv grøn og ressourceeffektiv

For at bevare miljøet og fortsat høste de fordele, det giver os, er vi nødt til at reducere de materialemængder, vi udvinder. Dette kræver en ændring af den måde, vi producerer varer og tjenesteydelser og forbruger materialeressourcer på. Kort sagt er vi nødt til at gøre vores økonomi grøn.

Selv om udtrykket har flere definitioner, henviser „grøn økonomi“ i almindelighed til en økonomi, hvor alle produktions- og forbrugsvalg træffes med samfundets velfærd og miljøets generelle sundhed for øje. Med et mere teknisk udtryk er det en økonomi, hvor samfundet udnytter ressourcer effektivt, forbedrer menneskets velfærd i et inkluderende samfund og samtidigt opretholder de naturlige systemer, der opretholder livet for os.

EU har allerede vedtaget strategiske mål og konkrete aktionsprogrammer til at gøre økonomien mere bæredygtig. Europa 2020-strategien sigter mod at levere vækst, der er intelligent, bæredygtig og socialt inkluderende. Den fokuserer på beskæftigelse, uddannelse og forskning, men også på at opnå en økonomi med lavt kulforbrug og med klima- og energimål.

Strategien identificerer flagskibsinitiativer til at opnå disse mål. Flagskibsinitiativet „Et ressourceeffektivt Europa“ spiller en central rolle i EU’s politik på dette område. En række lovpakker er også vedtaget til at implementere strategiens mål.

Men hvad behøver vi for at gøre EU’s økonomi ressourceeffektiv? Kort sagt er vi nødt til at producere og forbruge på en måde, der optimerer udnyttelsen af alle involverede ressourcer. Derved vil der fremkomme produktionssystemer, som giver aftagende mængder spild, eller som producerer mere med mindre tilførsel.

(c) Stipe Surac / EEA Waste•smART

Det vedrører hele systemer, ikke sektorer

Vi har også brug for at betragte hele systemer snarere end sektorer. Et system omfatter alle processer og infrastrukturer, der eksisterer i forbindelse med en ressource eller en aktivitet, som er væsentlig for menneskelige aktiviteter. For eksempel omfatter energisystemet de energityper, vi anvender (kul, vind, sol, olie, naturgas osv.), hvordan vi udvinder eller frembringer denne energi (vindmøller, oliebrønde, skifergas osv.), hvor vi benytter den (industri, transport, boligopvarmning osv.), og hvordan vi distribuerer den. Den vil også behandle andre emner, såsom de jord- og vandressourcer, der påvirkes af energiforbrug og energiproduktion.

Materialer ind, produkter og affald ud

For at producere en vare eller en tjenesteydelse har vi brug for tilførsel. For at producere afgrøder behøver landmænd ud over deres arbejde for eksempel jord, korn, vand, sol (energi), redskaber og i moderne landbrug kunstgødning og pesticider samt mere sofistikerede redskaber. Det samme er mere eller mindre tilfældet i moderne fabriksfremstilling. For at producere elektroniske apparater skal vi stadig bruge arbejdskraft og energi, vand, jord, mineraler, metaller, glas, plast, sjældne jordarter, forskning osv.

De fleste af de stoffer, der anvendes i produktionen i Den Europæiske Union, udvindes også i EU. I 2011 blev der anvendt 15,6 tons materiale pr. indbygger som tilførsel i EU, hvoraf 12,4 tons bestod af materiale, der var udvundet i EU, mens de resterende 3,2 tons var importeret.

En lille del af disse materialetilførsler blev eksporteret. Resten – 14,6 tons pr. indbygger – blev anvendt til forbrug i EU. Materialeforbrug varierer betydeligt mellem landene. Finnerne forbrugte for eksempel mere end 30 tons pr. indbygger, mens malteserne forbrugte 5 tons pr. indbygger i 2011.

I sidste årti skabte EU-økonomien mere værditilvækst, udtrykt ved bruttonationalproduktet, for hver forbrugt materialeenhed (mineraler, metaller osv.). Ved at anvende samme mængde metal producerede økonomien for eksempel mobiltelefoner eller bærbare computere, der havde større „værdi“ (enkelt udtrykt „mere værd“) end deres forgængere. Dette kendes som ressourceproduktivitet. I EU steg ressourceproduktiviteten med ca. 20 % fra 1,34 euro til 1,60 euro pr. kg materiale mellem 2000 og 2011. Økonomien voksede med 16,5 % i denne periode.

Nogle europæiske lande har en relativt høj ressourceproduktivitet. I 2011 skabte Schweiz, Storbritannien og Luxembourg mere end 3 euro i værditilvækst pr. kg materiale, mens Bulgarien, Rumænien og Letland skabte mindre end 0,50 euro i værditilvækst pr. kg. Ressourceproduktivitet er tæt knyttet til den økonomiske struktur i det pågældende land. Stærke service-, videns- og teknologisektorer samt høje genanvendelsesprocenter tjener til at forstærke ressourceproduktiviteten.

Kredsløbsøkonomi

Nuværende produktions- og forbrugsprocesser producerer ikke blot varer og tjenesteydelser. De producerer også affald. Disse kan være i form af forurenende stoffer, frigivet til miljøet, ubrugte materialestykker (træ eller metal) eller fødevarer, der af den ene eller anden grund ikke er forbrugt.

Det samme gælder for produkter ved afslutningen af deres brugbarhedsperiode. Nogle kan genbearbejdes delvist eller genanvendes, men nogle ender på affaldspladser, til deponering eller i forbrænding. Såfremt ressourcer blev anvendt til disse varer og tjenesteydelser, repræsenterer ethvert stykke, der ikke udnyttes, faktisk et potentielt økonomisk tab og et miljøproblem.

Europæerne skabte i gennemsnit ca. 4,5 tons spild pr. indbygger i 2010. Rundt regnet halvdelen af denne mængde føres tilbage i produktionsprocessen.

Udtrykket „kredsløbsøkonomi“ forudser et produktions- og forbrugssystem, der skaber mindst muligt tab. I en ideel verden bliver alt genanvendt, genbearbejdet eller repareret til produktion af andre slutprodukter. Nydesign af produkter og produktionsprocesser kan hjælpe med til at minimere spild og gøre den ubrugte del til en ressource.

Mennesker og forretningsidéer

Forbrugerne og producenterne er lige vigtige medspillere, når det gælder om at gøre økonomien grøn. Produktionsprocessen er gearet til at levere det, forbrugerne ønsker. Men ønsker vi at eje flere forbrugsartikler, eller ønsker vi blot den hjælp, disse produkter leverer?

Flere og flere virksomheder indfører forretningskoncepter, der kendes som „samarbejdsforbrug“. Dette sætter forbrugere i stand til at opfylde deres behov ved leje, produkt-tjenesteydelsessystemer og delearrangementer snarere end ved køb. Dette kan kræve en ny måde at tænke på ved markedsføring og produktdesign – med mindre fokus på salg og mere fokus på fremstilling af holdbare og reparable produkter.

Internettet og sociale medier gør sådanne samarbejdsforbrugsprodukter og -tjenesteydelser lettere at finde og benytte. Og de gør op med det at være begrænset til at låne værktøj hos naboer, bestille en bil via en bildelingsordning eller lease elektronisk udstyr. Tøjbiblioteker, hvor brugere kan låne tøj, eksisterer også i visse EU-lande.

Ethvert tiltag for at reducere nyudvindingshastigheden og mængden af spild, herunder forøgelse af ressourceproduktiviteten, genanvendelse og genbrug, letter miljøbelastningen og forstærker vores økosystemers evne til at forsyne os. Jo sundere vores miljø er, jo rigere og sundere bliver vi til gengæld.