næste
forrige
emner

Article

Et portræt af globale aerosoler

Skift sprog
Article Udgivet 30/04 2013 Sidst ændret 03/06 2016
Photo: © William Putman, NASA/Goddard
"Afrikansk støv" fra Sahara er en af de naturlige kilder til partikler i luften. Ekstrem tørke og varme i Sahara skaber turbulens, der kan hvirvle støv op i 4-5 kilometers højde. Partiklerne kan holde sig svævende i denne højde i uger eller måneder og føres ofte op over Europa.

Dråber fra havet er ligeledes en kilde til partikler og kan bidrage med op til 80 % af partikelkoncentrationen i luften i visse kystegne. De består mest af salt, der piskes op i luften af kraftig blæst.

Vulkanudbrud, f.eks. i Island eller i Middelhavsområdet, kan også midlertidigt bevirke stigninger i mængden af luftbårne partikler i Europa.

Brande i skove og græsarealer i Europa berører gennemsnitligt 600 000 hektar (ca. 2,5 gange Luxembourgs areal) og er en vigtig forureningskilde. Desværre menes ni ud af ti brande at være direkte eller indirekte menneskeforårsagede, f.eks. fra brandstiftelse, cigaretskod, bål eller markafbrænding.

En simulering af partikler i atmosfæren og deres bevægelser, udført af NASA

Støvet (med rødt) føres op fra overfladen; salt fra havet (med blåt) hvirvles rundt i cykloner; røg (med grønt) stiger op fra brande, og sulfatpartikler (med hvidt) afgives fra vulkaner og ved forbrænding af fossile brændsler.

Dette portræt af globale aerosoler blev udført ved GEOS-5-simulering med ti kilometers opløsning. Billede venligst stillet til rådighed af: William Putman, NASA/Goddard; www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/

Permalinks

Geographic coverage

Topics

tags

Arkiveret under
Arkiveret under air quality, air pollution
Handlinger