Fødevarespild

I en verden, hvor flere milliarder mennesker er afhængige af enkelte standardprodukter, kunne stigningen i fødevarepriserne fra 2006-2008 mærkes overalt. Mens det i det store hele lykkedes for de udviklede lande at føde befolkningerne, kæmpede dele af Afrika med hungersnød. Årsagen var ikke kun, at markedet svigtede.

Men i en vis forstand er fødevarer kun endnu en “vare”. Produktion af fødevarer kræver ressourcer som jord og vand. Ligesom andre produkter på markedet bliver fødevarer forbrugt og kan gå til spilde. En betydelig del af fødevarerne går til spilde, navnlig i de udviklede lande. Det betyder også et spild af de ressourcer, der er anvendt til at producere disse fødevarer.

Fødevaresektoren og fødevarespild er blandt fokuspunkterne i Europa-Kommissionens “Køreplan til et ressourceeffektivt Europa” fra september 2011.

Det er almindelig anerkendt, at vi spilder en del af de fødevarer, vi producerer, men det er vanskeligt at opstille et nøjagtigt skøn. Europa-Kommissionen har beregnet, at der alene i EU årligt spildes 90 millioner tons fødevarer eller 180 kg per person. En stor del af denne mængde er stadig egnet til forbrug.

Miljøvirkningerne af fødevarespild rækker længere end til arealudnyttelse og vandforbrug. Ifølge Europa-Kommissionens køreplan er værdikæden for mad og drikke i EU årsag til 17 % af vores direkte drivhusgasudledning og 28 % af råstofforbruget.

“Det er ikke kun et problem i den rige verden. Udviklingslandene lider under et fødevarespild, der undertiden er næsten lige så stort som i de rige lande, men har helt andre årsager. Hovedårsagen er her, at der mangler en tilstrækkelig landbrugsinfrastruktur såsom efterhøstteknologi. Man kan regne sig frem til, at mindst en tredjedel af hele verdens fødevareforsyning går tabt”, siger Tristram.

Spild af fødevarer finder sted i alle trin i produktions- og leverandørkæden foruden i forbrugstrinnet. Der kan være mange årsager. En del af fødevarespildet skyldes lovgivning, der ofte er indført for at beskytte menneskers sundhed. En anden del kan hænge sammen med forbrugernes præferencer og vaner. For at mindske fødevarespildet er vi nødt til at analysere og fokusere på alle stadier og årsager.

Europa-Kommissionens køreplan opfordrer til “en fælles indsats fra landmænd, fødevareindustrien, forhandlere og forbrugere gennem forbedring af ressourceeffektivitet og bæredygtige fødevarer”. Europas mål er klart: En halvering af affald i form af spiselige fødevarer i EU inden 2020. Nogle medlemmer af Europa-Parlamentet har endda opfordret til at udpege 2013 til “Det Europæiske År mod Spild af Fødevarer”.

“Der er ingen lette løsninger. Hvert enkelt problem kræver en særlig løsning” siger Tristram og tilføjer “den gode nyhed er, at vi kan mindske vores miljøpåvirkning uden at bringe ofre. Det er ikke det samme som at bede folk flyve mindre, spise mindre kød eller køre mindre i bil, som måske også alt sammen er nødvendigt. Det er faktisk en mulighed. Vi skal blot holde op med at smide mad væk og nyde den i stedet for”.

• Om globalt spild af fødevarer – statistiske data og politikker: se FN’s levnedsmiddel-og landbrugsorganisation: http://www.fao.org
• Vedrørende EU’s politikker mod fødevarespild, se bl.a.: “Køreplan til et ressourceeffektivt Europa”.