Omstilling til en grøn økonomi

Når den vigtigste daglige bekymring for milliarder af mennesker er at få mad på bordet og sende børnene i skole i håb om en bedre fremtid, vil det for mange være næsten uundgåeligt at gribe til kortsigtede løsninger. Medmindre man kan tilbyde dem bedre muligheder…

Selvfølgelig kræver vores økonomiske aktiviteter naturlige ressourcer. Men at se det som et dilemma – valget mellem at bevare miljøet og udvikle økonomien – er faktisk vildledende. I det lange løb er det en forudsætning for økonomisk og social udvikling, at de naturlige ressourcer forvaltes bæredygtigt.

Ved udgangen af 2011 var hver tiende i EU uden arbejde. For unge mennesker var det mere end hver femte. Arbejdsløshed er en stor belastning for den enkelte, familierne og samfundet som helhed. Næsten en fjerdedel af EU’s befolkning var i fare for fattigdom eller social udelukkelse i 2010. Globalt er andelen af fattige endnu højere.

Vores nuværende økonomiske modeller mangler at bogføre de mange fordele, vi får af et sundt miljø. Bruttonationalproduktet (BNP) – den økonomiske indikator, der oftest bruges til at angive et lands udviklingsniveau, levestandard og status sammenlignet med andre lande – er baseret på værdien af den økonomiske produktion. Den medregner ikke den sociale og menneskelige pris, vi må betale for bivirkningerne af økonomisk aktivitet, f.eks. luftforurening. Tværtimod bliver sundhedstjenester til personer med luftvejslidelser medregnet som et positivt bidrag til BNP.

Udfordringen er, hvordan vi ændrer vores økonomiske modeller, så vi får vækst og bedre livskvalitet i hele verden uden at skade miljøet, og samtidig tager vare på kommende generationers interesser. Løsningen er blevet kaldt “den grønne økonomi”.

Konceptet kan lyde enkelt nok, men det er straks meget mere kompliceret, når det skal omsættes til virkelighed. Det vil selvfølgelig kræve teknologisk nyskabelse. Men derudover vil det kræve en lang række forandringer – af, hvordan vi driver forretning, planlægger storbyer, transporterer mennesker og varer – grundlæggende hvordan vi lever.

Samfundsøkonomisk kan man udtrykke det ved, at vi må sikre langsigtet bæredygtighed inden for alle domæner af velstandsskabelsen: den naturlige kapital, den menneskelige kapital, den sociale kapital, den producerede kapital og den økonomiske kapital. Begrebet grøn økonomi kan også forklares ved disse forskellige, men indbyrdes forbundne kapitaler.

For at vurdere plusser og minusser ved vores beslutninger må vi se på, hvordan de virker på alle kapitalbeholdningerne. Ved at investere i veje og fabrikker øger vi måske nok den producerede kapital, men i virkeligheden undergraver det måske vores samlede velstand, hvis det ødelægger skovene (som er en del af den menneskelige kapital).

Et spørgsmål om at vælge

I sidste instans drejer det sig om de valg, vi træffer – politiske, erhvervsmæssige og forbrugsmæssige. Men hvordan træffer vi det bedste valg?

Har vi den information og de redskaber, der skal til for at udforme hensigtsmæssige politikker? Griber vi problemet an på det “rigtige” niveau? Har vi de “rigtige” incitamenter eller markedssignaler, der ansporer til at investere i vedvarende energi? Er der de “rigtige” oplysninger eller etiketter, på de varer, vi køber, så vi kan vælge det grønneste alternativ?

Vores viden, og hvornår vi erhverver den, vil bestemme, om forskellige samfund kan vælge det, der er det “rigtige” for dem. I sidste instans er det ved hjælp af viden, at vi skal finde på løsninger, som vi deler med andre for at skabe nye muligheder.