næste
forrige
emner

Nyheder

Miljøets tilstand i Europa 2020: Det haster med at få ændret retning for at imødegå klimaudfordringerne, vende nedbrydningen af miljøet og sikre den fremtidige velstand

Skift sprog
Nyheder Udgivet 04/12 2019 Sidst ændret 23/11 2020
8 min read
Europa vil ikke nå sine 2030-mål uden hurtig handling i løbet af de næste ti år for at imødegå det alarmerende tab af biodiversitet, de tiltagende konsekvenser af klimaændringerne og overforbruget af naturressourcer. I den seneste rapport om miljøets tilstand fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA), som blev offentliggjort i dag, fremgår det, at Europa står over for miljømæssige udfordringer af et hidtil uset omfang og hastende karakter. Det hedder imidlertid i rapporten, at der er anledning til håb, idet offentligheden er blevet mere opmærksom på behovet for en omstilling til en bæredygtig fremtid, teknologiske innovationer samt flere fællesskabsinitiativer og EU-tiltag som den europæiske ”Green Deal”.

Europas miljø har nået et vendepunkt. I de næste ti år har vi en snæver mulighed for at opskalere foranstaltningerne med henblik på at beskytte naturen, mindske virkningerne af klimaændringerne og radikalt reducere vores forbrug af naturressourcer

Hans Bruyninckx, administrerende direktør for Det Europæiske Miljøagentur

Selv om EU's miljø- og klimapolitik har bidraget til at forbedre miljøet i de seneste årtier, gør Europa ikke nok fremskridt, og udsigterne for miljøet i det kommende årti er ikke positive i henhold til rapporten ”Europas miljø - tilstand og fremtidsudsigter 2020” (SOER 2020).

SOER 2020 er den hidtil mest omfattende vurdering af miljøet i Europa. Den giver et barskt øjebliksbillede af, hvor Europa står i forhold til at opfylde 2020- og 2030-politikmålene samt de mere langsigtede 2050-mål og ambitionerne om en omstilling til en bæredygtig, kulstoffattig fremtid. I rapporten konstateres det, at Europa allerede har gjort betydelige fremskridt i de sidste to årtier med hensyn til at modvirke klimaforandringerne og reducere drivhusgasemissioner. Der er også tydelige tegn på fremskridt på andre områder, f.eks. håndtering af luft- og vandforurening og indførelse af nye politikker til håndtering af plasticaffald og fremme af tilpasning til klimaforandringer og cirkulær og bioøkonomi. Desuden er EU's initiativ til bæredygtig finansiering det første af sin art vedrørende den finansielle sektors rolle som drivkraft for den nødvendige omstilling til en bæredygtig fremtid.

Presserende opfordring til at opskalere og fremskynde forandring

Selv om der er sket væsentlige fremskridt, vil Europa ikke nå sin bæredygtighedsvision om "et godt liv i en ressourcebegrænset verden" ved fortsat at fremme økonomisk vækst og håndtere de miljømæssige og sociale virkninger i samme tempo. I rapporten opfordres de europæiske lande, ledere og politiske beslutningstagere til at benytte det næste årti til radikalt at opskalere og fremskynde indsatsen for at bringe Europa tilbage på rette spor med henblik på at nå de mellem- og langsigtede miljøpolitiske mål for at undgå uoprettelige forandringer og skader.

De aktuelle politiske tiltag på europæisk plan udgør et væsentligt grundlag for fremtidige fremskridt, men de er ikke tilstrækkelige. Europa er nødt til at gøre tingene bedre, håndtere visse udfordringer på en anden måde og genoverveje sine investeringer.

Opfyldelsen af målene for Europa vil kræve en bedre gennemførelse af og koordinering mellem de nuværende politikker. Det vil også kræve yderligere politiske tiltag at opnå grundlæggende ændringer i de vigtigste produktions- og forbrugsmønstre, der ligger til grund for vores moderne livsstil, såsom fødevarer, energi og mobilitet, som alle har betydelige konsekvenser for miljøet.

Rapporten understreger også betydningen af, at regeringer muliggør en omstilling til bæredygtighed, og behovet for at gøre tingene anderledes. Europa bør eksempelvis genoverveje, hvordan eksisterende innovationer og teknologier anvendes, hvordan produktionsprocesserne kan forbedres, hvordan forskning og udvikling i bæredygtighed kan fremmes, og hvordan ændringer i forbrugsmønstre og livsstil kan fremmes.

Endelig kræver en sådan omstilling, at vi investerer i en bæredygtig fremtid og ophører med at bruge offentlige midler til at støtte miljøskadelige aktiviteter. Europa vil have stor fordel af en sådan ændring af investeringsprioriteterne på grund af de økonomiske og sociale muligheder, det kan skabe. Samtidig vil det være afgørende at lytte til offentlighedens bekymringer og sikre bred opbakning til en sådan omstilling - en socialt retfærdig omstilling.

Rapporten om miljøets tilstand kommer på det helt rigtige tidspunkt, da den giver os den ekstra fremdrift, vi har brug for, nu hvor vi tager hul på en ny femårig periode i Europa-Kommissionen og forbereder os på at præsentere den europæiske grønne aftale. I de næste fem år vil vi etablere en helt ny forandringsdagsorden, indføre nye rene teknologier, hjælpe borgerne med at tilpasse sig skiftende erhvervsmønstre samt skifte til renere og mere effektive mobilitetssystemer og mere bæredygtige fødevarer og landbrug. Der vil være mange fordele for Europa og for europæerne, hvis vi løser dette rigtigt, og det vil samtidig gavne vores økonomi og vores planet. Det er en presserende global udfordring og en enestående mulighed for Europa".

Frans Timmermans, ledende næstformand for Europa-Kommissionen

 

”Europas miljø har nået et vendepunkt. I de næste ti år har vi en snæver mulighed for at opskalere foranstaltningerne med henblik på at beskytte naturen, mindske virkningerne af klimaændringerne og radikalt reducere vores forbrug af naturressourcer. Vores vurdering viser, at der er sket fremskridt på nogle områder, men ikke tilnærmelsesvis nok til at nå vores langsigtede mål. Vi har allerede den viden, de teknologier og de værktøjer, der er nødvendige, for at gøre vigtige produktions- og forbrugssystemer, såsom fødevarer, mobilitet og energi, bæredygtige. Vores fremtidige trivsel og velstand afhænger heraf og af vores evne til at udnytte samfundsbaserede tiltag til at skabe forandring og en bedre fremtid ", fastslår Hans Bruyninckx, administrerende direktør for Det Europæiske Miljøagentur.

Miljøtilstanden er forværret, udsigterne er blandede

Den generelle miljøudvikling i Europa er ikke forbedret siden den sidste rapport om miljøets tilstand i 2015 fra Det Europæiske Miljøagentur. Det fremgår af vurderingen, at selv om de fleste af 2020-målene ikke vil blive nået, især dem, der vedrører biodiversitet, er der stadig mulighed for at nå de mere langsigtede mål for 2030 og 2050.

Europa har gjort vigtige fremskridt inden for ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi. Men den seneste udvikling peger på, at tempoet i fremskridtet er aftagende inden for visse områder, f.eks. drivhusgasudledninger, industriemissioner, affaldsproduktion, energieffektivitet og andelen af vedvarende energi. Fremadrettet vil det nuværende fremskridtstempo ikke være tilstrækkeligt til at nå klima- og energimålene for 2030 og 2050.

Beskyttelse og bevarelse af den europæiske biodiversitet og natur er fortsat det område, hvor der ses den største mangel på fremskridt. Ud af de 13 specifikke politiske mål, der er fastsat for 2020 på dette område, er det kun to, der sandsynligvis vil blive opfyldt: udpegning af beskyttede havområder og beskyttede landområder. Hvis de nuværende tendenser fortsætter frem til 2030, vil det føre til en yderligere forringelse af naturen og fortsat forurening af luft, vand og jord.

Klimaændringer, luft- og støjforurenings indvirkning på miljøet og menneskers sundhed giver også stadig anledning til bekymring. Eksponering for fine partikler er årsag til omkring 400 000 for tidlige dødsfald i Europa hvert år, og de central- og østeuropæiske lande er uforholdsmæssigt hårdt ramt. Der er også stigende bekymring over farlige kemikalier og de risici, de udgør. Udsigterne til at mindske de miljømæssige sundhedsrisici vil blive forbedret med en øget integrering af miljø- og sundhedspolitikkerne.

Tabel ES.1     Oversigt over hidtidige tendenser, perspektiver og udsigter med hensyn til at opfylde de politiske målsætninger/mål

Note: Året for målsætningerne/målene angiver ikke det nøjagtige målår, men tidsrammen for målsætningerne/målene.

Tendenser og fremskrivninger for drivhusgasemissioner i EU-28, 1990-2050

Kilde: SOER 2020 p.158

En bæredygtig fremtid er stadig mulig: Hvad skal der gøres?

Det er stadig muligt at realisere Europas vision om en bæredygtig fremtid med et lavt kulstofniveau. Rapporten beskriver syv nøgleområder, hvor der er behov for en stærk indsats for at få Europa tilbage på rette spor for at nå målene og ambitionerne for 2030 og 2050.

  1. Realisere de eksisterende miljøpolitikkers uudnyttede potentiale. Fuld gennemførelse af eksisterende politikker vil bringe Europa et langt stykke af vejen i forhold til at nå miljømålene frem mod 2030.
  2. Acceptere bæredygtighed som grundlag for udformningen af politikker. Udvikling af langsigtede politiske rammer med bindende mål - med udgangspunkt i fødevaresystemet, kemikalier og arealanvendelse - vil stimulere og fungere som en rettesnor for sammenhængende tiltag på tværs af politikområder i hele samfundet.
  3. Gå forrest i international indsats for bæredygtighed. EU bør bruge sin diplomatiske og økonomiske indflydelse til at fremme vedtagelsen af ambitiøse internationale aftaler på områder som biodiversitet og ressourceanvendelse.
  4. Fremme innovation i hele samfundet. En ændring af den aktuelle kurs afhænger i høj grad af forekomsten og udbredelsen af forskellige former for innovation, der kan udløse nye måder at tænke og leve på.
  5. Opskalere investeringer og nyorientere finanssektoren med henblik på at støtte bæredygtige projekter og virksomheder. Dette kræver, at der investeres i fremtiden ved at gøre fuld brug af offentlige midler til at støtte innovation og naturbaserede løsninger, indkøbe bæredygtigt og understøtte berørte sektorer og regioner. Det indebærer også, at den finansielle sektor inddrages i bæredygtige investeringer ved at gennemføre og bygge videre på EU's handlingsplan for bæredygtig finansiering.
  6. Styre risici og sikre en socialt retfærdig omstilling. En vellykket omstilling til bæredygtighed kræver, at samfundet anerkender potentielle risici, muligheder og afvejninger og udtænker måder at håndtere dem på. EU's og de nationale politikker spiller en afgørende rolle med hensyn til at opnå "en retfærdig omstilling", der sikrer, at ingen lades i stikken.
  7. Opbygge mere viden og knowhow. Dette indebærer øget fokus på at forstå de systemer, der er drivkraften bag miljøbelastningen, veje til bæredygtighed, lovende initiativer og hindringer for forandring. Der er behov for yderligere kapacitetsopbygning ved at investere i uddannelse og kompetencer for at kunne navigere i en verden under hastig forandring.

Baggrund - bemærkning til redaktører

Europas miljø – tilstand og fremtidsudsigter 2020 offentliggøres af Det Europæiske Miljøagentur hvert femte år i henhold til dets mandat. SOER 2020 er den sjette SOER offentliggjort af Det Europæiske Miljøagentur siden 1995. Rapporten giver solid, videnskabsbaseret viden om, hvordan vi skal reagere på de enorme og komplekse udfordringer, vi står over for, såsom klimaændringer, tab af biodiversitet og luft- og vandforurening. SOER 2020 er udarbejdet i tæt samarbejde med Det Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet (Eionet). Den trækker på Eionets omfattende ekspertise hos førende eksperter og videnskabsfolk på miljøområdet i de 33 medlemslande og seks samarbejdslande i Det Europæiske Miljøagentur.

Ligeledes tilgængelig:

SOER 2020 Fuldstændig rapport — Integreret vurdering

SOER 2020 Resumé (oversættelser tilgængelige)

SOER 2020-webresumé


Permalinks

Geographic coverage

Temporal coverage