næste
forrige
emner

Nyheder

Forurening er skyld i 10 % af alle kræfttilfælde i Europa

Skift sprog
Nyheder Udgivet 28/06 2022 Sidst ændret 05/07 2022
5 min read
Photo: © Victor Troyanov, Environment & Me/EEA
Eksponering for luftforurening, passiv rygning, radon, UV-stråling, asbest, visse kemikalier og andre forurenende stoffer er årsag til over 10 % af alle kræfttilfælde i Europa ifølge en rapport fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA), der offentliggøres i dag. Den gode nyhed er, at disse risici kan forebygges.

Ved at mindske forureningen gennem EU's handlingsplan for nulforurening og kemikaliestrategien for bæredygtighed samt ved effektivt at gennemføre andre eksisterende EU-politikker vil vi i høj grad kunne bidrage til at mindske kræfttilfælde og dødsfald som følge af kræft. Det vil være en effektiv investering i vores borgeres velbefindende.

Hans Bruyninckx, EEA's administrerende direktør

Forurenende stoffer i miljøet og på arbejdspladsen samt visse naturlige risici har enorm indvirkning på vores sundhed, og kan i nogle tilfælde forårsage kræft, jf. EEA's web-rapport "Beating cancer — the role of Europe’s environment". Næsten 3 millioner nye patienter og 1,3 millioner dødsfald hvert år i hele Den Europæiske Union afspejler de store konsekvenser kræft har for vores samfund. Også de økonomiske omkostninger er uhyre store og anslås til at have været ca. 178 mia. EUR alene i 2018.

De fleste af disse miljø- og erhvervsbetingede kræftrisici kan reduceres ved at forebygge forurening og ændre adfærd, jf. EEA's studie. Mindre eksponering for disse risici er et både effektivt og omkostningseffektivt middel til at reducere kræfttilfælde og tilknyttede dødsfald.

For første gang har EEA undersøgt sammenhængen mellem kræft og miljø og gennemgået den nyeste videnskabelige evidens for luftforurening, radon, ultraviolet stråling, passivrygning og kemikalier. I rapporten anslås det, at ca. 10 % af alle kræfttilfælde i Europa har baggrund i miljø- og erhvervsbetingede risici.

Virginijus Sinkevičius, EU's kommissær med ansvar for miljø, hav og fiskeri, siger: "Rapporten fra EEA gør det tydeligt, at der er for mange kræfttilfælde, der har en underliggende miljøårsag. Den gode nyhed er, at vi kan handle nu, så vi mindsker forureningen og forebygger dødsfald. Med den europæiske grønne pagts mål om nulforurening kan vi forebygge kræft omkostningseffektivt ved at mindske eksponeringen for skadelige forurenende stoffer. Hvad der er bedre for miljøet, er også bedre for os."

Stella Kyriakides, EU's kommissær med ansvar for sundhed og fødevaresikkerhed, siger: "Hvert år anslås det, at der går over en kvart million liv tabt i Europa som følge af miljørelateret kræft. Forebyggelse er altid bedre end helbredelse, og vi har sat stærkt ind på at reducere forurenende stoffer i vand, jord og luft som led i den europæiske kræfthandlingsplan. Så sent som i denne uge fremlagde vi et skelsættende forslag om at mindske brugen af pesticider med 50 % inden 2030 som led i vores jord til bord-strategi. Det Europæiske Miljøagenturs resultater viser meget klart den tætte sammenhæng mellem vores planets sundhed og borgernes sundhed. Vi må arbejde med naturen, ikke imod den."

Hans Bruyninckx, EEA's administrerende direktør, siger : "Vi ser hvordan forureningen i vores miljø påvirker de europæiske borgeres sundhed og livskvalitet, og derfor er det så vigtigt for vores velbefindende, at vi forebygger forurening. Ved at mindske forureningen gennem EU's handlingsplan for nulforurening og kemikaliestrategien for bæredygtighed og ved effektivt at gennemføre andre eksisterende EU-politikker vil vi i høj grad kunne bidrage til at mindske kræfttilfælde og dødsfald som følge af kræft. Det vil være en effektiv investering i vores borgeres velbefindende.

Miljørisici

Luftforurening (indendørs og udendørs) hænger sammen med ca. 1 % af alle kræfttilfælde i Europa og er årsag til ca. 2 % af alle dødsfald som følge af kræft. Ser man alene på lungekræft, er tallet 9 % af dødsfaldene. Nylige studier har vist sammenhæng mellem langtidseksponering for partikler — som er en vigtig luftforureningsfaktor — og leukæmi hos voksne og børn.

Også radon og ultraviolet stråling bidrager væsentligt til kræftbyrden i Europa. Indendørs eksponering for radon har sammenhæng med op til 2 % af alle kræfttilfælde og 10 % af lungekræfttilfældene i Europa. Den naturlige UV-stråling kan være skyld i op til 4 % af alle kræfttilfælde i Europa. Navnlig forekomsten af den alvorlige hudkræftform melanom er steget i hele Europa i de seneste par årtier.

Passiv rygning kan øge den samlede risiko for alle kræftformer med op til 16 % hos personer, der selv aldrig har røget. Omkring 31 % af europæere er udsat for passiv rygning i hjemmet, på arbejdspladsen, i fritiden, i uddannelsesinstitutioner eller i offentlige sammenhænge.

Visse kemikalier, der anvendes på europæiske arbejdspladser og frigives til miljøet, er kræftfremkaldende og medvirkende årsag til kræft. Desuden er flere af disse kemikalier kendt eller mistænkt for at fremkalde kræft i en række organer; dette gælder f.eks. bly, arsen, chrom, cadmium, acrylamid, pesticider, bisphenol A og per- og polyfluorerede alkylstoffer (PFAS).

Alle former for asbest er velkendte kræftfremkaldende stoffer, der forbindes med lungehinde- og lungekræft foruden med strube- og æggestokkræft. Selv om EU forbød asbest i 2005, findes det stadig i bygninger og infrastruktur og medfører derfor eksponering af arbejdere indenfor renovering og nedrivning. Desuden fortsætter der med at dukke kræftformer op mange år efter eksponering, og asbest anslås at tegne sig for 55-88 % af alle tilfælde af arbejdsbetinget lungekræft.

EU's indsats mod kræft og forurening

Den europæiske kræfthandlingsplan anerkender den rolle, miljø- og erhvervsrisici spiller i udviklingen af kræft, og muligheden for at redde liv gennem effektive forebyggelsesstrategier. I overensstemmelse med dette mål sigter handlingsplanen for nulforurening mod at mindske luft- og vandforurening for at nedbringe menneskers eksponeringen for miljøforurening og mindske de sundhedsskadelige virkninger, herunder den miljø- og erhvervsbetingede kræftbyrde.

EU har allerede truffet strenge foranstaltninger vedrørendeluftforurening i henhold til direktivet om nedbringelse af nationale emissioner (NEC-direktivet) og direktiverne om luftkvalitet som fastsætter luftkvalitetsstandarder for Europa. Europa-Kommissionen har iværksat en revision af direktiverne om luftkvalitet, bl.a. for at tilpasse luftkvalitetsstandarderne, så de stemmer bedre overens med WHO's seneste retningslinjer for luftkvalitet.

Kemikaliestrategien for bæredygtighedsigter mod at forbyde de mest skadelige kemikalier i produkter, herunder dem, der er kræftfremkaldende, og fremme brug af kemikalier, der bygger på sikkert og bæredygtigt design.

Med hensyn til radon har direktivet om grundlæggende sikkerhedsnormerindført retligt bindende krav om beskyttelse mod eksponering for naturlige strålingskilder. Direktivet giver EU-medlemsstaterne mandat til at udarbejde nationale handlingsplaner for radon. Andre EU-tiltag består i at koordinere EU's indsats for at bekæmpe passivrygning og øge kendskabet til farerne ved UV-stråling.

Permalinks

Geographic coverage

Temporal coverage