næste
forrige
emner

Nyheder

Europas natur i frit fald ifølge ny undersøgelse

Skift sprog
Nyheder Udgivet 19/10 2020 Sidst ændret 23/11 2020
5 min read
Photo: © Vladimir Tadic, REDISCOVER Nature /EEA
Ikke-bæredygtigt landbrug og skovbrug, byspredning og forurening er de primære syndere bag et drastisk fald i Europas biodiversitet, som nu truer tusindvis af dyrearter og levesteders overlevelse. Desuden mangler flere medlemsstater stadig at gennemføre EU's naturdirektiver og anden miljølovgivning. De fleste beskyttede levesteder og arter har en dårlig bevaringsstatus, og der skal gøres meget mere for at rette op på situationen i henhold til miljøtilstandsrapporten fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA), der blev offentliggjort i dag.

Vores undersøgelse viser, at det kræver grundlæggende ændringer i den måde, hvorpå vi fremstiller og forbruger mad, forvalter og bruger skove og bygger byer, hvis vi skal beskytte den europæiske naturs modstandsdygtighed og sikre menneskers trivsel. Vores indsats skal kombineres med bedre gennemførelse og håndhævelse af bevaringspolitikkerne, et større fokus på genoprettelse af naturen samt en stadigt mere ambitiøs klimaindsats, især inden for transport- og energiområdet.

Hans Bruyninckx, administrerende direktør i Det Europæiske Miljøagentur (EEA)

Hovedparten af de arter, der er beskyttet i hele EU, f.eks. slagfalken og donaulaksen, og habitater fra græsarealer til klitområder, går en usikker fremtid i møde, medmindre der øjeblikkeligt gøres noget for at rette op på situationen. Det gælder hele Europa, ifølge. EEA's rapport “State of nature in the EU — Results from reporting under the nature directives 2013-2018 ”. Rapporten offentliggøres samtidig med Europa-Kommissionens rapport om naturens tilstand, hvori Kommissionen informerer om fremskridtene i forhold til målene i EU's naturlovgivning. 

EEA's rapport viser en positiv udvikling i bevaringsindsatsen. Både antallet og typerne af områder, der er beskyttet under Natura 2000-nettet, er steget gennem de seneste 6 år, og EU har opfyldt de globale mål om beskyttelse for ca. 18 % af unionens landområder og næsten 10 % af havområderne.

Denne undersøgelse af miljøets tilstand er det mest omfattende sundhedstjek af naturen, der nogensinde er foretaget i EU.

Virginijus Sinkevičius, Kommissær for miljø, hav og fiskeri

De overordnede fremskridt er dog ikke nok til at nå målene i EU's biodiversitetsstrategi for 2020. De fleste af de beskyttede levesteder og arter har en dårlig eller ringe bevaringsstatus, som for manges vedkommende fortsat forringes i henhold til agenturets vurdering. Ud af de tre undersøgte hovedgrupper lå habitater og fugle langt bagefter, mens gruppen af ikke-fuglearter næsten nåede målet.

Kommissæren for miljø, hav og fiskeri, Virginijus Sinkevičius, udtalte: "Denne undersøgelse af miljøets tilstand er det mest omfattende sundhedstjek af naturen, der nogensinde er foretaget i EU. Den viser meget klart, at vi er ved at miste det system, som vi er afhængige af for at overleve. Helt op til 81 % af levestederne i EU er i dårlig tilstand, og tørveområder, græsarealer og klitområder er blandt de værst ramte. Det haster med at leve op til de forpligtelser, der er fastsat i den nye EU-biodiversitetsstrategi for at rette op på denne forringelse til fordel for naturen, menneskene, klimaet og økonomien."

 "Vores undersøgelse viser, at det kræver grundlæggende ændringer i den måde, hvorpå vi fremstiller og forbruger mad, forvalter og bruger skove og bygger byer, hvis vi skal beskytte den europæiske naturs modstandsdygtighed og sikre menneskers trivsel. Vores indsats skal kombineres med knyttet til bedre gennemførelse og håndhævelse af bevaringspolitikkerne, et større fokus på genoprettelse af naturen samt en stadigt mere ambitiøs klimaindsats, især inden for transport- og energiområdet", sagde Hans Bruyninckx, administrerende direktør i Det Europæiske Miljøagentur.

De største trusler mod naturen

Intensivt landbrug, byspredning og ikke-bæredygtigt skovbrug udgør de største belastninger for levesteder og arter ifølge EEA-rapporten. Forurening af luft, vand og jord påvirker også levestederne, ligesom overudnyttelse af dyr gennem ulovlig fangst og uholdbar jagt og fiskeri.

Disse trusler forværres yderligere af ændringer af floder og søer, f.eks. dæmninger og vandindvinding, invasive ikke-hjemmehørende arter og klimaændringer. Når landbrugsjord ikke længere bliver dyrket, bidrager det til fortsat nedgang i delvis naturlige levesteder, f.eks. græsarealer, og de tilhørende arter, herunder sommerfugle og agerlandsfugle.

Fremtidsudsigter

Rapporten peger også på en vis positiv udvikling, især på nationalt eller regionalt plan. Visse arter og levesteder har det bedre, f.eks. springfrøen i Sverige, laguner langs den franske kyst og lammegribben på EU-niveau. Natura 2000-nettet har haft en positiv betydning for mange arter og levesteder. Eksempelvis har kyst- og klithabitater, der dækkes bedre gennem Natura 2000, en bedre bevaringsstatus end habitater, der ikke er så godt eller kun marginalt dækket.

Politisk er der også håb takket være den nye EU’s biodiversitetsstrategi for 2030 og Fra jord til bord-strategien, som begge er centrale elementer i Den europæiske grønne pagt. Biodiversitetsstrategien sigter mod at styrke og udvide netværket af beskyttede områder, indføre en genopretningsplan og sikre, at økosystemer er sunde, modstandsdygtige over for klimaændringer og rige på biologisk mangfoldighed samt tilvejebringe tjenester, der er af afgørende betydning for borgernes trivsel og økonomiske velstand.

Ud over disse nye politikker er der behov for en ekstra indsats for at forbedre overvågningskapaciteten i medlemsstaterne for at understøtte målene. Der er i øjeblikket mange datahuller, især hvad angår marine arter og habitater. Det er også nødvendigt at fremskaffe flere data for at kunne foretage en fyldestgørende evaluering af den rolle, som Natura 2000-nettet spiller. Endelig skal gennemførelsen af EU-lovgivningen forbedres betydeligt.

Status og tendenser

  • Omkring halvdelen (47 %) af de 463 fuglearter i EU har en god bevaringsstatus, hvilket er 5 % mindre end i den sidste rapporteringsperiode (2008-2012). Andelen af fugle med en dårlig eller ringe bevaringsstatus er steget med 7 % i løbet af de sidste 6 år og udgør nu i alt 39 %.
  • På nationalt plan omfatter ca. halvdelen af de forbedrede bestandstendenser primært fugle, der lever i våd- og havområder, og for hvem der er udpeget Natura 2000-områder. Det gælder blandt andet rustanden og tejsten. Ynglefugle, f.eks. tranen og rød glente, er den gruppe, for hvem der er flest rapporter om forbedrede bestandstendenser. Det skyldes gennemførelsen af habitatbeskyttelse eller -genopretning samt øget viden, bedre overvågning og større bevidsthed.
  • Kun 15 % af habitatvurderingerne har en god bevaringsstatus, mens 81 % har en dårlig eller ringe bevaringsstatus på EU-niveau. Græsarealer, klitområder, sumpe og høj- og lavmoser har udvist en stærk tendens til forringelse, mens skovområder har udvist den største tendens til forbedring. I forhold til den tidligere rapporteringsperiode er andelen af habitater med dårlig bevaringsstatus steget 6 %.
  • Havområder har mange vurderinger med ukendt bevaringsstatus som følge af den generelle mangel på data.
  • Omkring en fjerdedel har god bevaringsstatus på EU-niveau, hvilket er en stigning på 4 % i forhold til den tidligere rapporteringsperiode. Reptiler og karplanter, f.eks. det italienske murfirben, hesteskosnog, russisk agermåne eller gul ensian, er de arter, der har den største andel af god bevaringsstatus (35 %).

Baggrund

EU's naturdirektiver (habitat- og fugledirektiverne) indeholder krav til bevaringsindsats for mere end 2.000 arter og levesteder over hele EU.

Det Europæiske Miljøagenturs undersøgelse, der er baseret på rapporterede data fra medlemsstaterne i EU, er den største og mest omfattende dataindsamlings- og rapporteringsindsats, der gennemføres i Europa vedrørende naturens tilstand. Flere end 220.000 mennesker (heraf 60 % frivillige) har bidraget til denne proces over hele EU.

De analyserede data sigter mod at identificere succeshistorier og mangler i bevaringsindsatsen, vigtige belastninger og trusler mod naturen samt status for de aktuelle bevaringstiltag.

Permalinks

Geographic coverage

Temporal coverage