Antallet af europæere, der eksponeres for skadelig støjforurening, forventes at stige

Skift sprog
Nyheder Udgivet 05/03 2020 Sidst ændret 15/04 2020
4 min read
Image copyright: EEA/Gaia Russo
I dag udsættes mindst én ud af fem europæere for støjniveauer, der anses som skadelige for deres helbred, ifølge en rapport fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA) om ekstern støjforurening, der offentliggøres i dag. Antallet forventes at stige i de kommende år.

Ifølge den nye EEA-rapport "Noise in Europe – 2020" er vejtrafik den primære kilde til støjforurening i Europa, og i løbet af det næste årti forventes støjniveauet at stige både i by- og landområder som følge af byvækst og øget efterspørgsel efter mobilitet. Tog, fly og industrien er de andre primære kilder til ekstern støjforurening.

Rapporten indeholder en opdatering af tendensen for støjforurening i perioden 2012-2017. Den giver også et overblik over støjprognoserne og helbredskonsekvenserne af støj i Europa baseret på de nye retningslinjer fra WHO. Rapporten bygger også videre på EEA's tidligere kortlægning af støj i Europa fra 2014, dels ved at redegøre for de tiltag, der iværksættes for at håndtere og reducere støjeksponering, dels ved at gennemgå de fremskridt, der er gjort for at opfylde målene for støjforurening i EU-lovgivningen, herunder støjdirektivet og EU's 7. miljøhandlingsprogram (EAP).

Ca. 113 mio. mennesker er udsat for trafikstøj på mindst 55 decibel (dB(A)) i længere perioder om dagen, aftenen eller natten. I de fleste europæiske lande er over 50 % af byboerne udsat for trafikstøj fra vejen på minimum 55 dB om dagen, aftenen eller natten. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO vil der sandsynligvis opstå helbredsproblemer ved dette niveau. EU anser støj over 55 decibel i længere tid som høj støjeksponering.


Betydelige konsekvenser for helbredet

Langvarig eksponering for støj har betydelige konsekvenser for helbredet. På grundlag af de nye oplysninger fra WHO skønner EEA, at langvarig støjeksponering årligt forårsager 12.000 for tidlige dødsfald og medvirker til 48.000 nye tilfælde af iskæmisk hjertesygdom (forsnævring af hjertets arterier) i EU. Det skønnes også, at 22 mio. mennesker konstant udsættes for store gener, og at 6,5 mio. har kronisk søvnbesvær på grund af støj. Ifølge evidens fra WHO er der en tendens til, at helbredsproblemerne undervurderes, da de begynder at optræde ved støjniveauer, der ligger under grænserne for rapportering i henhold til EU's støjdirektiv. De oplysninger, som landene giver i henhold til EU-direktivet, omfatter desuden ikke alle byområder, veje, jernbaner og lufthavne.

Derudover er 22 mio. eksponeret for høje støjniveauer fra togtrafik, 4 mio. for høje støjniveauer fra flytrafik og lidt under 1 mio. for høje støjniveauer fra industrien.

Ud over at påvirke mennesker er støjforurening også en stigende trussel for vilde dyr til lands og til vands. Støj kan reducere dyrenes forplantning, øge dødeligheden blandt dem og få dem til at flygte til roligere områder.

EU's 2020-målsætning for støj bliver ikke nået

Der er sket visse fremskridt i EU's medlemsstater med kortlægning og rapportering om flere områder med et højt støjniveau over hele Europa, men de overordnede politiske målsætninger for ekstern støj er endnu ikke  nået. Målsætningen for 2020 i det 7. miljøhandlingsprogram om nedbringelse af støjforureningen og fremskridt hen mod de niveauer for støjeksponering, WHO anbefaler, vil ikke blive nået. Støjforureningen forventes at stige på grund af fremtidig byvækst og øget efterspørgsel efter mobilitet.

Mere end 30 % af de data, der skulle indgives før tidsfristen for indberetning 2017 i henhold til EU-direktivet, er stadig ikke tilgængelige. Betydelige forsinkelser tyder på, at landene måske ikke har taget de nødvendige skridt til at håndtere støjforureningen. Rapporten påpeger også, at en mere effektiv gennemførelse er nødvendig – hvilket understreger konklusionerne i den vurdering, som  Europa-Kommissionen foretog for nylig af gennemførelsen af direktivet.

Tiltag for at reducere støjniveauerne

Landene har allerede iværksat en række tiltag for at reducere og håndtere støjniveauerne, men det er ifølge EEA-rapporten fortsat vanskeligt at evaluere fordelene derved, hvad angår positive konsekvenser for helbredet. Eksempler på de mest populære foranstaltninger til støjreduktion i byer er at erstatte ældre brobelægninger med blødere asfalt, bedre styring af trafikstrømmen og nedsættelse af hastighedsgrænserne til 30 km/t. Der er også iværksat en række andre tiltag, der har til formål at højne bevidstheden og ændre borgernes adfærd, så de bruger transportmåder, der støjer mindre, f.eks. cykling, gang eller elkøretøjer.

Et betydeligt antal lande, byer og regioner har også indført såkaldte stilleområder, hvoraf de fleste er parker og andre grønne områder, hvor folk kan tage en pause fra bystøjen. Ifølge rapporten er det nødvendigt at gøre mere for at skabe og beskytte stilleområder uden for byen og gøre dem mere lettilgængelige i byerne.

Baggrunden for EU's støjdirektiv

Borgernes eksponering for støj overvåges i henhold til støjdirektivet i forhold til to grænseværdier: En indikator for dag-, aften- og natperioder (Lden), som måler eksponeringen for støj, som er forbundet med "gener", og en indikator for natperioder (Lnight), der er udformet til at vurdere søvnforstyrrelser. Disse grænseværdier er højere end de værdier, der anbefales af WHO, og der findes i øjeblikket ingen mekanisme til at følge udviklingen i forhold til de sidstnævnte lavere værdier.

 

Yderligere oplysninger om støjdirektivet:
https://ec.europa.eu/environment/archives/noise/directive.htm

Tilgå data gennem The NOISE Observation & Information Service for Europe:
http://noise.eea.europa.eu/

Faktablade om støj i landene:
https://www.eea.europa.eu/themes/human/noise/noise-fact-sheets

 

Temporal coverage

Handlinger