næste
forrige
emner

Article

Dræbersnegle og andre fremmede arter - Europas biodiversitet forsvinder med alarmerede hast

Skift sprog
Article Udgivet 03/04 2009 Sidst ændret 11/05 2021
Er du haveinteresseret? Hvis ja, og hvis du bor i Mellemeuropa eller Nordeuropa, er "dræbersneglen" formentlig en af dine personlige fjender. Sneglen angriber nådesløst dine krydderurter og grønsager og virker immun over for bekæmpelsesforanstaltninger.

Dræbersneglen med det latinske navn Arion lusitanicus kaldes også den "iberiske skovsnegl", fordi den stammer fra Den Iberiske Halvø. Sneglen er hermafrodit og kan brede sig meget hurtigt. Den er mere aggressiv end den sorte skovsnegl og æder svagere snegle.

Dræbersneglen begyndte at brede sig ud over Europa for omkring 30 år siden, hvor den blev transporteret rundt som æg i pottemuld. Denne rute er stadig den største kilde til angreb.

Dræbersneglen er bare ét eksempel på en langt større trussel mod Europas biodiversitet, fordi fremmede eller ikke-indfødte arter etablerer sig og breder sig over kontinentet på grund af menneskelige aktiviteter. De fleste kommer som blinde passagerer og transporteres uforvarende rundt omkring i verden. I FN-konventionen om biologisk mangfoldighed identificerer man truslen fra indtrængende fremmede arter som en af de største trusler mod biodiversitet på verdensplan.

Fremmede arter er ankommet til nye steder, så længe mennesket har rejst og drevet handel. Den øgede samhandel, opdagelsesrejser og kolonialisering fra 1600-tallet startede den egentlige invasion med bemærkelsesværdige arter som den brune rotte, der ankom første gang med skibe fra Asien.

Man har registreret omkring 10 000 fremmede arter i Europa. Nogle arter som kartoffel og tomat blev indført bevidst og har stadig økonomisk betydning den dag i dag. Andre betegnes "indtrængende fremmede arter" og skaber alvorlige problemer som ukrudt eller skadedyr inden for havebrug, landbrug og skovbrug, hvor de spreder sygdomme eller forårsager skader på f.eks. bygninger og dæmninger.

Indtrængende fremmede arter ændrer også de økosystemer, hvor de lever, og påvirker andre arter i disse økosystemer. En nylig undersøgelse af knopurt, der blev indført som prydplante fra Asien i det 19. århundrede, har vist, at denne indtrængende plante breder sig hurtigt og forårsager alvorlige skader på naturlige plante- og insektarter i Det Forenede Kongerige og Frankrig.

Omkostninger

De indtrængende fremmede arter afføder ofte store omkostninger i deres nye hjemlande. Fremmed ukrudt reducerer landbrugsudbyttet i Europa, og elmesyge – der skyldes en importeret svamp – har ødelagt elmetræer i Centraleuropas skove. Det amerikanske grå egern, som er blevet indført til Det Forenede Kongerige, udkonkurrerer ikke bare det indfødte røde egern – en virkning, der er vanskelig at måle i økonomisk henseende – men beskadiger også nåletræerne og mindsker deres værdi som tømmer.

Udgifterne til skader forårsaget af og bekæmpelse af indtrængende fremmede arter i USA skønnes at ligge på 80 mia. EUR om året. Ifølge foreløbige skøn ligger udgifterne i Europa på over 10 mia. EUR om året. Hertil kommer så udgifterne til alvorlige sygdomme hos mennesker (som hiv eller influenza) eller exceptionelle udbrud af dyresygdomme.

Foranstaltningerne til bekæmpelse (eller udryddelse) af etablerede, indtrængende fremmede arter er vanskelige, besværlige og dyre. Europa-Kommissionen støtter naturforvaltningsprojekter i medlemsstaterne gennem EU's LIFE‑forordning. LIFE-midlerne bruges stadig oftere til projekter vedrørende indtrængende fremmede arter, og budgettet nærmer sig nu 14 mio. EUR pr. treårsperiode.

 

Biodiversitet — den bredere sammenhæng

Ved biodiversitet forstår man livets mangfoldighed på Jorden. Den udgør planetens naturlige rigdom og danner således grundlag for vores liv og velstand. Den understøtter mange af de grundlæggende tjenester, som vi er afhængige af, f.eks. vores drikkevand og den luft, vi indånder. Den hjælper med til at befrugte afgrøderne, at skaffe os mad på bordet, at regulere vejrmønstrene og rydde op i vores affald.

Uden biodiversitet ville vi ikke kunne overleve. Som sådan kan den opfattes som en forsikringspolice, som planeten har givet os. Dens værdi kan sammenlignes med de finansielle markeder, hvor en sammensat portefølje af arter, ligesom med aktier, kan fungere som en stødpude i tilfælde af problemer.

I øjeblikket forsvinder biodiversiteten i et alarmerende tempo, især fordi vi misbruger naturen til at opretholde vores produktion, forbrug og samhandel i den globaliserede økonomi, vi lever i. Levesteder ødelægges og opsplittes, fordi vi rydder skove og naturområder for at bruge dem til boliger, veje og landbrug, vi dræner vådområderne og opdæmmer floderne af hensyn til landbruget og fisker havene tomme for fisk, og dette er de primære årsager til tabet af biodiversitet.

Indtrængende fremmede arter anses af mange naturforkæmpere for at være den næststørste trussel mod biodiversiteten på verdensplan. Hvad enten de indføres bevidst eller ved et uheld, kan sådanne arter medføre katastrofer for mennesker, økosystemer og eksisterende indfødte plante- og dyrearter. Problemet med indtrængende arter ventes at blive forværret i det kommende århundrede som følge af klimaændringer samt stigende samhandel og turisme.

De andre store trusler mod biodiversiteten stammer fra forurening, klimaændringer og overudnyttelse af ressourcer. Eftersom verdens befolkning ventes at vokse fra 6,7 milliarder mennesker i dag til 9 milliarder i 2050, forventer man, at biodiversiteten vil blive påvirket endnu mere af de nuværende trusler, og at mere af den vil gå tabt.

Indtrængende arter og Europa — stadigt større indvirkninger

De fremmede arter kan findes i alle europæiske økosystemer. Globaliseringen og navnlig den stigende samhandel og turismen har ført til et opsving i antallet og typerne af de fremmede arter, der ankommer til Europa.

Have og kystområder påvirkes kraftigt som følge af væksten inden for skibsfarten og anlæggelsen af kanaler mellem adskilte have – Suezkanalen er stadig en vigtig adgangsvej for nye arter, der kommer ind i Middelhavet. At skibene lukker vand ud fra deres ballasttanke er en så stor kilde til nye organismer, at man har oprettet en international konvention for kontrol og forvaltning af skibenes ballastvand og sedimenter for at "forhindre, minimere og i sidste ende eliminere overførslen af skadelige vandlevende organismer og patogener" på denne måde.

Kontrolforanstaltninger

Det mest effektive middel mod indtrængende fremmede arter er forebyggelse – grundlæggende en grænsepatrulje, der hindrer adgangen for nye arter. Et andet skridt er tidlig opsporing og kontrol.

Et slående eksempel er kæmpe-bjørneklo, Heracleum mantegazzianum, der blev indført til Europa som en prydplante i det 19. århundrede. Planten er nu genstand for betydelige lokale bekæmpelsesforanstaltninger, fordi den har slået rod i grønne områder, langs jernbaner, rabatter og på flodbredder. Bjørnekloen vokser tæt og presser de indfødte planter ud. Den er også giftig, og direkte hudkontakt kan medføre kraftig dermatitis. I dag kan kæmpe‑bjørneklo formentlig ikke længere udryddes i Europa, mens en tidlig indsats (frem til 1950'erne) ville have givet bedre udsigter.

I overensstemmelse med dette understregede Europa-Kommissionen i sin meddelelse for nylig om biodiversitet, at der er behov for en "tidlig varslingsmekanisme" for indtrængende fremmede arter. Som reaktion på dette planlægger EEA med sit netværk af medlemslande og samarbejdspartnere at oprette et Europa-dækkende informationssystem, hvor man skal identificere, registrere, vurdere og reagere på nye invasioner og indtrængende arter, der breder sig yderligere.

Listen over eftersøgte

Fremmede arter findes i alle former og størrelser. Nogle indføres bevidst og har økonomisk betydning, andre har begrænsede følger, mens nogle få har været en katastrofe. Dette betyder, at første trin i udformningen af bekæmpelses- og forvaltningsforanstaltninger er at identificere de mest offensive arter, så indsatsen kan koncentreres om disse.

For at opnå en bedre forståelse af de indtrængende fremmede arter og deres indvirkning på biodiversiteten i Europa har EEA med bistand fra en række eksperter udarbejdet en liste over de værste indtrængende fremmede arter, der truer biodiversiteten i Europa.

Listen omfatter i øjeblikket 163 arter eller artsgrupper. Arter føjes til listen, hvis de er meget udbredte, og/eller hvis de skaber betydelige problemer for biodiversiteten og økosystemerne i deres nye habitater.

Arterne på listen, hvoraf karplanter er de mest almindelige med 39 repræsentanter, har en betydelig indvirkning på den indfødte biodiversitet på genetisk niveau eller arts- eller økosystemniveau. Mange påvirker også menneskers sundhed og økonomien. Siden 1950 har én art i gennemsnit etableret sig om året, og der er ingen klare tegn på, at situationen er i bedring ( fig. 1).

Arterne på listen stammer fra mange forskellige dele af verden, navnlig Asien og Nordafrika ( fig. 2). Mange andre stammer dog fra en del af Europa, men er blevet transporteret til andre dele af kontinentet.

Fremtidsudsigter

De nødvendige foranstaltninger til at imødegå de indtrængende fremmede arter omfatter foranstaltninger til forvaltning og genoprettelse, som normalt er både vanskelige og dyre.

F.eks. har bekæmpelses-foranstaltningerne over for dræbersneglen været besværlige og har ofte kun haft en lokal og midlertidig effekt. De er imidlertid stadig vigtige.

Inden for EU gøres der stadig forsøg på at bekæmpe indtrængende fremmede arter gennem forvaltnings- og genoprettelsesforanstaltninger, der finansieres via LIFE-forordningen.

Mellem 1992 og 2002 afsatte man 40 mio. EUR til projekter for indtrængende arter, og der investeres flere og flere midler. EU finansierer ligeledes undersøgelser af disse arter inden for "programmet for forskning og teknologisk udvikling".

Problemet med indtrængende fremmede arter forsvinder ikke. Globalisering og klimaændringer (arter, der flytter sig på grund af ændringer i deres naturlige levesteder) betyder, at flere og flere af os kommer i kontakt med disse arter. Der er således behov for at styrke den offentlige og politiske bevidsthed for at skaffe ressourcer til at blokere for de vigtigste indførselsruter, overvåge risikoområder med henblik på tidlig opdagelse og at være forberedt på at iværksætte en øjeblikkelig indsats for at udrydde uønskede arter.

 

Referencer

DAISIE, 2008. Delivering Alien InvasiveSpecies Inventories for Europe (Oprettelse af fortegnelser over fremmede indtrængende arter i Europa).

EEA, 2007. Europas miljø – Fjerde samlede vurdering. København.

Europa-Kommissionen, 2006. Meddelelse fra Kommissionen. Stop for tab af biodiversitet inden 2010 – og fremover. Opretholdelse af økosystemfunktioner til gavn for menneskeheden. KOM(2006)216 endelig.

IMO, 2004. Den InternationaleSøfartsorganisation. Konventioner. 

Kettunen, Genovesi, Gollash, Pagad, Starfinger, ten Brink & Shine, under udarbejdelse.

Scalera, R., 2008. How much is Europe spending for invasive alien species? (Hvor meget bruger Europa på indtrængende fremmede arter?) Rapport til EEA.

Weidema, I., 2000. Introduced Species in the Nordic Countries. (Indførte arter i de nordiske lande). Nord Environment 2000:13.

Permalinks

Handlinger