næste
forrige
emner

Article

Komplekse udfordringer i en sammenhængende verden

Article Udgivet 27/06 2011 Sidst ændret 21/03 2023
Photo: © EEA/John McConnico
Den ene hovedkonklusion i EEA’s flagskibsrapport, »Tilstand og fremtidsudsigter 2010«, ser indlysende ud: »Miljøproblemer er komplekse og kan ikke betragtes isoleret.«

Enklere sagt hænger miljøproblemer sammen og er ofte kun en del af det puslespil af udfordringer, som vi og vores planet står over for. Sandheden er, at den verden, vi lever i og er afhængige af, består af en lang række indbyrdes stærkt sammenhængende systemer — miljømæssige, sociale, økonomiske, tekniske, politiske, kulturelle osv.

Denne globale indbyrdes sammenkobling gør, at hvis ét element bliver beskadiget, kan det have uventede virkninger et andet sted. Det nylige krak i verdensøkonomien og kaos i luftfarten ved det islandske vulkanudbrud viser, hvordan et pludseligt sammenbrud på ét område kan berøre hele systemer.

Denne indbyrdes sammenkobling, der ofte kaldes »globalisering«, er ikke noget nyt. I Europa har globaliseringen betydet velstand og en økonomisk førende rolle i en lang periode. Imens har vi brugt en god del af vores egne naturlige ressourcer foruden andre nationers. Vores fodaftryk er bredt og når langt ud over vores egne grænser.

Drivkræfterne i globaliseringen ventes at få stor indflydelse på Europa og vores miljø i fremtiden. Mange af dem har vi ingen kontrol over. For eksempel kan verdens befolkning inden 2050 nå op over 9 milliarder — med store miljømæssige konsekvenser. Asien og Afrika vil sandsynligvis tegne sig for den største befolkningstilvækst, mens kun 3 % af væksten vil finde sted i de mest udviklede lande (Australien, Canada, Europa, Japan, New Zealand og USA).

De miljømæssige udfordringer knyttet til de globale drivkræfter for forandringerne

Der udfolder sig en række trends, som er med til at forme verden. Vi kalder nogle af disse trends »globale megatrends«, fordi de spænder over samfundsmæssige, teknologiske, økonomiske, politiske og miljømæssige dimensioner. De vigtigste udviklingsområder er ændrede demografiske mønstre, stadig hurtigere byvækst, endnu hurtigere teknologiske forandringer, tættere integration af markedet, økonomiske styrkeforskydninger og klimaændringer.

Disse trends har uhyre stor betydning for den globale efterspørgsel efter ressourcer. Storbyerne breder sig. Forbruget er stigende. Verden forventer fortsat økonomisk vækst. Produktionen flyttes til de nye økonomier, der vil vokse sig økonomisk mere betydningsfulde. Ikke-statslige aktører vil få større betydning i de globale politiske processer. Desuden forventes den teknologiske udvikling at gå endnu hurtigere. »Kapløbet ind i det ukendte« bringer nye risici — men også store muligheder.

Et afsnit af »Tilstand og fremtidsudsigter« beskæftiger sig med disse globale megatrends’ kommende virkning på Europas miljø, og de er også grundlag for Miljøsignaler 2011. De vil få uhyre stor betydning for det globale miljø og for vores forvaltning af dets ressourcer. I Miljøsignaler 2011 er der afsnit med overskriften »Global megatrend frem til 2050«. Vi ser her fremad på en hovedtrend og vurderer dens indvirkning på Europas fremtidige miljø.

Hvordan Jorden ser ud i 2050, kan vi ikke forudse nøjagtigt. Mange trends er allerede tydelige. Hvordan de fortsætter, afhænger af de valg, vi træffer nu. I denne forstand ligger fremtiden i vores hænder. Lad os vælge klogt. Vores børnebørn og alle andre på familiebilledet år 2050 vil takke os, for at vi gjorde det.

Permalinks

Geographic coverage

Handlinger