næste
forrige
emner

Article

Vedvarende energi: nøglen til Europas kulstoffattige fremtid

Skift sprog
Article Udgivet 29/07 2016 Sidst ændret 11/05 2021
Fremtiden tegner sig lys for vedvarende energikilder, som spiller en større og større rolle i Europas forsøg på at mindske sin afhængighed af fossile brændsler. Vi har talt med Mihai Tomescu, energiekspert i Det Europæiske Miljøagentur, om de kommende muligheder og udfordringer i forbindelse med ren energi.

Tror du, at EU kan opfylde 2020-målsætningen om at dække 20 % af sit slutenergiforbrug med vedvarende energi?

Ud fra de fremskridt, vi har gjort indtil nu, er det sandsynligt, at EU vil opfylde målsætningen. EU's forbrug af vedvarende energi er steget år efter år og nåede i 2014 16 % af slutenergiforbruget. Det er en større andel end fastlagt i det vejledende forløb for Europa i direktivet om vedvarende energikilder, så vi er på rette kurs. På nationalt plan er billedet lidt mere blandet, men et stort flertal af medlemsstaterne gør fremskridt.

Det stigende forbrug af vedvarende energi har været gavnligt på mange områder. Fremskridtene hen mod opfyldelsen af EU's og de nationale målsætninger betyder, at vedvarende energikilder faktisk erstatter fossile brændsler som led i den strukturelle omlægning til ren energi. Den lovende udvikling kan gøre de europæiske virksomheder parat til at deltage i nye globale energisektorer, hvor der forventes betydelig vækst. Også i den bredere offentlighed ser vi stigende interesse for og tilslutning til rene energikilder – hvilket kan sætte fart i den igangværende omlægning på energiområdet. Uanset denne positive udvikling venter der meget arbejde forude med at virkeliggøre omlægningen af energiforsyningen.

Kan EU tænkes nogensinde at basere sig udelukkende på vedvarende energi, eller vil fossile brændsler altid spille en rolle?

Med Parisaftalen besluttede verden at bevæge sig i retning af en kulstoffattig fremtid. EU havde allerede opstillet ambitiøse klimamål og en langsigtet målsætning om dekarbonisering, idet vedvarende energi skal dække mindst 55-75 % af vores energiforbrug inden 2050. Det er helt givet en udfordring, men jeg tror, det kan gennemføres.

Vedvarende energikilder har afgørende betydning for den langsigtede indsats mod klimaændringerne og vil komme til at spille en stigende rolle i forbedringen af EU's overordnede energisikkerhed. Vores behov for fossile brændsler vil dog formentlig fortsætte et stykke tid, selvom vores afhængighed af dem er begyndt at blive mindre. Foruden geopolitiske risici er fossile brændsler forbundet med uforholdsmæssigt store eksterne omkostninger for samfundet i form af skadevirkninger på sundhed og miljø.

Vedholdende lave oliepriser kan få indflydelse på vedvarende energikilders omkostningskonkurrenceevnen, men på lang sigt tegner fremtiden sig  lys for vedvarende energikilder. Teknologierne til vedvarende energi er blevet mere omkostningskonkurrencedygtige. Vedvarende energikilder kan mange steder allerede konkurrere med fossile brændsler på markedspriser. Hvis energipriserne i højere grad internaliserede de miljøomkostninger, der er forbundet med energiproduktion og ‑udnyttelse – såsom emissioner til luften og virkninger på klima og vand – ville vedvarende energikilder klart udkonkurrere de konventionelle teknologier.

Spiller Europa en førende rolle i udviklingen af rene energikilder?

Som det fremgår af den nylige EEA-rapport om anvendelsen af vedvarende energikilder i Europa, har EU bidraget væsentligt til den globale udvikling af teknologier til vedvarende energi. I perioden 2005–2012 havde Europa den højeste andel af de samlede globale nye investeringer i vedvarende energikilder, kun overgået af Kina siden 2013. I 2014 havde EU-28 den største installerede og tilsluttede solcelleeffekt i verden – ca. tre gange så meget som Kina – og den største vindkrafteffekt. Investeringstempoet i Europa er dog på det seneste aftaget, mens det tiltager i andre dele af verden.

Målt på beskæftigelsen i sektoren for vedvarende energi hører EU til verdens hovedaktører. I 2014 var beskæftigelsen på området i EU den næsthøjeste efter Brasilien. De største arbejdsgivere i EU's sektor for vedvarende energi er vind-, solcelle- og biomasseindustrierne. Vi har set tab af arbejdspladser i solcelle- og vindkraftindustrien i takt med den voksende konkurrence fra Kina. Alligevel udgør arbejdspladserne inden for vedvarende energi fortsat en større andel af arbejdsstyrken i EU-28 end i Kina.

Hvilke udfordringer ligger der forude?

For det første sker der hurtige ændringer i det globale landskab for vedvarende energikilder. For at bevare fordelen af at have været først må Europa fastholde sit engagement. Den seneste stagnation af forsknings- og udviklingsinvesteringerne i vedvarende energi er et vink om, at vi risikerer at tabe, når morgendagens teknologier får deres gennembrud. I denne sammenhæng anbefaler Det Internationale Energiagentur at tredoble de nuværende udgifter til forskning og udvikling i innovation inden for ren energi.

Desuden er der brug for at reformere EU's indre marked, så det bliver mere effektivt og bedre i stand til at rumme en stigende mængde periodiske kilder til vedvarende energi. Periodiske kilder til vedvarende energi såsom solcelle- og vindkraft leverer elektricitet til nettet, når vejrforholdene gør det muligt. Med de nuværende regler for markedet kan disse energikilder ikke opnå ordentlige priser, hvilket bør tages op i fremtiden. Forbedringer inden for virkningsgrad, transmission, grænseoverskridende sammenkobling og energilagring og en mere aktiv efterspørgselsstyring vil ligeledes få stor betydning for omlægningen på energiområdet.

Hvad gør EEA for at sikre mere effektiv brug af vedvarende energi?

Vi leverer regelmæssige vurderinger af fremskridtene hen mod opfyldelsen af EU's målsætning og støtter derved beslutningstagerne i Europa. Vores rapporter redegør også for status, og vi fungerer som clearingcentral for medlemsstaterne gennem vores Europæiske Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnet (Eionet), hvor vi på årlig basis udpeger og drøfter spørgsmål relateret til vedvarende energi.

 

Mihai Tomescu

Permalinks

Geographic coverage