næste
forrige
emner

Article

Bæredygtige byer: Omdannelse af Europas bylandskaber

Skift sprog
Article Udgivet 16/11 2021 Sidst ændret 16/11 2021
3 min read
Photo: © Uno Raamat, Unsplash
Europa har opstillet ambitiøse målsætninger for miljø og klima, fra kulstofneutralitet til cirkulær økonomi, fra renere luft til renere transport. Langt de fleste europæere bor i byer, og byerne er således nødt til at spille en væsentlig rolle i opfyldelsen af EU's bæredygtighedsmål. Spørgsmålet er: hvordan kan byer blive bæredygtige?

Estlands hovedstad Tallinn er for nylig blevet udnævnt til vinder af prisen som Europas miljøhovedstad 2023 og slutter sig dermed til mange andre europæiske byer som Stockholm, Hamburg, København, Grenoble, Ljubljana, Lissabon og Lahti. Green Leaf-prisen 2022 — for byer med mellem 20 000 og 100 000 indbyggere — blev tildelt til Valongo (Portugal) og Winterswijk (Nederlandene). Jeg har haft det privilegium at deltage i juryens drøftelser. Det var yderst inspirerende og berigende for mig at se de tiltag, Europas byer tager i retning af bæredygtighed, mens de forbereder sig på de kommende udfordringer. Men vejen til bæredygtige byer er ikke let.

Tre ud af fire europæere bor i byer. Byer er komplekse systemer, hvor lokalsamfund og miljø vekselvirker i omgivelser i konstant udvikling. Byer er sociale, kulturelle og økonomiske centre, der er integreret i de omgivende regioner. Trods disse fællestræk er hver stor og mindre by i Europa unik. Deres unikke karakteristika er udviklet gennem historien, formet af deres geografi, indbyggere og samfundspolitiske systemer, og der er derfor stor forskel på de udfordringer, byerne står over for.

Nogle byer oplever aldrende befolkninger eller dalende befolkningstal, mens andre er i vækst. Nogle byer er stærkt berørt af tilbagegangen i økonomiske sektorer som sværindustri, turisme og fiskeri, mens nogle kan virke som magneter for økonomisk innovation ved at tiltrække unge talenter fra hele EU. Tilsvarende kan der være stor forskel på miljøvirkninger.

Vores værktøjer som det europæiske luftkvalitetsindeks og oversigten over luftkvaliteten i byerne viser, at vi ikke alle indånder luft af samme kvalitet, og det har forskellige årsager og konsekvenser. Andre vurderinger og indikatorer viser, at forskellige regioner — og byer — vil blive påvirket forskelligt af klimaændringerne. For kystbyer vil risikoen for stormflod blive større, navnlig ved det nordvestlige Atlanterhav, mens byer mod syd kan opleve vandmangel og skovbrande. Vores undersøgelser viser også, at visse samfund og grupper i en given by er mere sårbare, navnlig ældre mennesker, da de kan være berørt af flere forskellige miljørisici som f.eks. luft- og støjforurening.

Samtidig er alle byer, uanset deres unikke karakteristika og udfordringer, nødt til at træffe foranstaltninger, der skal forberede dem på klimavirkningerne. Alle byer skal bidrage til målsætningerne om klimaneutralitet, cirkulær økonomi og biodiversitet og samtidig sikre et renere og sundere miljø og skabe bedre sociale og økonomiske muligheder for deres indbyggere.

De fleste europæiske byer har været beboet i århundreder, og denne arv afspejles i deres gader, kvarterer og bygninger. Den eksisterende infrastruktur er med til at afgøre, hvor hurtigt vi kan erstatte bygningsmassen, opgradere de eksisterende bygninger og skabe nye transportmuligheder. Det kræver nøje overvejelser at opnå bæredygtighed i disse tilfælde.

Nok er det endelige mål det samme, men for at opnå bæredygtighed vil hver by uden tvivl være nødt til at tilpasse sin indsats til byens unikke karakteristika og udfordringer. I Det Europæiske Miljøagentur har vi bragt interessenterne sammen om at udvikle en fælles begrebsramme som grundlag for vores seneste rapport og briefing og vores kommende vurderinger af dette spørgsmål. Begrebsrammen skal hjælpe byernes myndigheder og politiske beslutningstagere med at udforme omstillingen til bæredygtighed ved at se på byernes bæredygtighed gennem seks forskellige briller: cirkulær by, modstandsdygtig by, kulstoffattig by, grøn by, inkluderende by og sund by.

Der er meget, byerne kan gøre i deres omstilling til bæredygtighed, lige fra at skabe grønne og blå områder i byernes centrum til at integrere den offentlige transport med systemer til aktiv mobilitet som cykling og gang, eller udvikle mere effektive genanvendelsessystemer. Processen kan fremskyndes gennem større udbredelse af teknologiske udviklinger som elektriske køretøjer eller fjernarbejde. Hvad de Europæiske Miljøhovedstæder også klart viser, er, at en by i løbet af årtier virkelig kan omdannes gennem en langsigtet og sammenhængende vision, der støttes af relevante forvaltningsstrukturer, viden og data.

 

 Hans Bruyninckx

Hans Bruyninckx

Administrerende direktør, EEA
Leder offentliggjort i EEA's nyhedsbrev, september 2021

Permalinks

Geographic coverage

Temporal coverage

tags

Arkiveret under
Arkiveret under european green capital
Handlinger