Artikler

Vi lever i en verden i konstant forandring. Hvordan styrer vi alle disse løbende forandringer, så vi får global bæredygtighed inden 2050? Hvordan får vi balance mellem økonomi og miljø på kort sigt og på lang sigt? Svaret ligger i, at vi skal styre omlægningsprocessen uden at låse os fast i ikke-bæredygtige systemer.

Læs mere

Den stigende befolkning, urbaniseringen og den økonomiske udvikling medfører et stigende behov for ferskvand i byområderne overalt i Europa. Samtidig påvirker klimaændringerne og forureningen borgernes adgang til vand. Hvordan kan Europas storbyer fremover skaffe rent ferskvand til deres indbyggere?

Læs mere

Vi behøver fødevarer, og til deres fremstilling behøver vi rent ferskvand. Den stigende efterspørgsel fra menneskets aktiviteter har sammen med klimaændringerne bevirket, at mange regioner, navnlig mod syd, kæmper for at finde tilstrækkeligt ferskvand til at dække behovet. Hvordan kan vi fremover dyrke fødevarer, uden at naturen kommer til at tørste efter rent vand? Det ville helt sikkert hjælpe, hvis landbruget kunne udnytte vandet bedre.

Læs mere

Bisie er den største mine i området. Den ligger ca. 90 kilometer inde i et tæt skovområde og når 100 meter ned under jorden. Minerne er ofte ikke meget andet end et hul i jorden. Snesevis af mænd og drenge arbejder i hver mine under barbariske forhold.

Læs mere

Vidste du det? En storby påvirker et stort område uden for bygrænsen. For eksempel anslås London at behøve et areal på næsten 300 gange byens geografiske udstrækning for at opfylde sine behov og skaffe sig af med affald og udledninger. (SOER 2010)

Læs mere

Læs mere

Hovedbudskab: En væsentlig årsag til, at forbrug medfører miljøforringelser og overudnyttelse af ressourcer, er, at samfundets omkostninger ved miljø- og ressourceforringelser ikke fuldt ud afspejler sig i priserne på varer og tjenesteydelser. Mange varer er billige, selv om de er skadelige for miljøet, økosystemerne og menneskers sundhed. (SOER 2010)

Læs mere

Af de 8,2 milliarder tons materialer, der blev forbrugt i EU-27 i 2007, udgjorde mineraler 52 %, fossile brændsler 23 %, biomasse 21 % og metaller 4 %. (SOER 2010)

Læs mere

I august 2007 opdagede italienske sundhedsmyndigheder et stort antal tilfælde af en usædvanlig sygdom i Castiglione di Cervia og Castiglione di Ravenna, to små landsbyer adskilt af en flod. Næsten 200 mennesker fik sygdommen, og en ældre mand døde (Angelini et al., 2007).

Læs mere

»… 500 millioner europæeres ambitioner og livsstil vejer i sig selv lidt for tungt. Rent bortset fra det legitime ønske, mange andre milliarder mennesker på planeten har om at dele denne livsstil. ... Vi bliver nødt til at ændre de europæiske forbrugeres adfærd. Vi må arbejde med folks bevidsthed og påvirke deres vaner.« Janez Potočnik, EU’s miljøkommissær (marts 2010)

Læs mere

1,6 milliarder mennesker er afhængige af skove, som udgør deres eksistensgrundlag. Skovene er hjem for 300 millioner mennesker verden over.

Læs mere

Den ene hovedkonklusion i EEA’s flagskibsrapport, »Tilstand og fremtidsudsigter 2010«, ser indlysende ud: »Miljøproblemer er komplekse og kan ikke betragtes isoleret.«

Læs mere

Den oversete ressource

Læs mere

Læs mere

Biodiversiteten i havene under pres

Læs mere

Virkningerne af klimaændringerne i Europa i dag

Læs mere

Biodiversiteten – det "økosystem", der opretholder vores liv

Læs mere

Fra byområder til byøkosystemer

Læs mere

Landbruget udgør en stor og stadigt voksende byrde for Europas vandressourcer og indebærer risiko for vandmangel og ødelæggelse af økosystemer. For at opnå en bæredygtig vandanvendelse skal landmændene tilbydes de rette prisincitamenter samt rådgivning og bistand.

Læs mere

"De lukker for vores vand et par gange om måneden, nogle gange oftere", siger Barış Tekin fra sin lejlighed i Beşiktaş, et historisk kvarter i Istanbul, hvor han bor med sin kone og sin datter. "Vi har omkring 50 liter vand på flaske i lejligheden til vask og rengøring, bare for en sikkerheds skyld. Hvis de lukker for vandet i længere tid, tager vi hjem til min far eller til min kones forældre", siger Barış, økonomiprofessor på Marmara-universitetet.

Læs mere