næste
forrige
emner

Article

Europas landbrug: sådan kan vi producere fødevarer, der er ´grønne´, sunde og til at betale.

Skift sprog
Article Udgivet 09/01 2014 Sidst ændret 11/05 2021
Photo: © G. Karadeniz / EEA
For at producere fødevarer i tilstrækkelige mængder er Europa afhængigt af intensivt landbrug, og det påvirker miljøet og vores sundhed. Kan Europa finde en mere miljøvenlig måde at producere fødevarer på? Vi stillede dette spørgsmål til Ybele Hoogeveen, der leder en gruppe i Det Europæiske Miljøagentur, som arbejder med ressourceforbrugets påvirkning af miljøet og menneskets velfærd.

I den nyligt offentliggjorte indikatorrapport fra EEA identificeres fødevarer som et af de systemer, der har størst påvirkning på miljøet. Hvad er et fødevaresystem? Hvordan påvirker det os?

Udtrykket ‘fødevaresystem’ dækker alle de processer og den infrastruktur, som vi har etableret for at producere og konsumere fødevarer. Dette omfatter landbrug, handel, detailsalg, transport og forbrug. Fødevarer er et grundlæggende, menneskeligt behov. Ud over at være til rådighed skal vores fødevarer være tilgængelige og af høj kvalitet, med andre ord overkommelige i pris og ikke forurenede.

Der er tæt sammenhæng mellem vores sundhed, vores velfærd og vores fødevarer. Både fejlernæring og fedme er sundhedsproblemer, der er direkte knyttet til fødevarer. Landbruget bidrager også til klimaændringer samt forurening af luft og vand, der alle indirekte kan påvirke menneskets sundhed og velfærd.

Når vi ser nærmere på det, ser vi også, at landbruget spiller en meget vigtig socioøkonomisk rolle. I mange samfund på landet udgør det rygraden i den lokale økonomi, og det repræsenterer en livsform og en vekselvirkning med naturen, som giver os en kulturel og oplevelsesmæssig værdi. Den måde, vi producerer vores fødevarer på, påvirker tiltrækningsværdien af de landskaber, vi bor i.

Er der nogen karakteristika og tendenser, som vi kan se i Europa, med hensyn til fødevareproduktion og -forbrug?

Europa har generelt moderne landbrugsproduktionssystemer og landbrugsegnede jordarealer. Produktiviteten pr. hektar er vokset betydeligt, især i anden halvdel af det 20. århundrede. På grund af diversiteten af Europas landbrugsarealer og klima producerer vi i Europa et bredt spektrum af produkter. Men vores landbrug er også afhængigt af importvarer, hovedsageligt foder, frisk frugt og grøntsager, mens vi især eksporterer forarbejdede fødevarer.

På forbrugssiden er der i de senere år sket en række kostændringer. For eksempel er forbruget af rødt kød vokset betydeligt i de sidste fem årtier. Men sammenlignet med 1995-niveauet ser vi et fald på 10 % i forbruget af oksekød pr. person. På den anden side spiser europæere mere fjerkræ, fisk og skaldyr, frugt og grøntsager.

Hvad er de udfordringer, Europas fødevaresystemer står over for i de kommende årtier?

Der er to hovedområder, der giver grund til bekymring i Europa. Det første er socioøkonomisk.  Urbaniseringen og de dertil hørende livsstilsændringer betyder, at landbruget bliver mindre attraktivt som økonomisk aktivitet. Antallet af landmænd i Europa falder, og deres gennemsnitsalder vokser. Opretholdelse af landbrugsaktiviteterne bliver vanskelig, især i lavproduktive områder. Nogle landbrugsarealer ligger brak, og dette kan få konsekvenser ud over den lokale økonomi for arealer, hvor landbrugsdrift faktisk hjælper med at bevare naturen.

Det andet område er intensivering. Vi taler om større udbytte pr. hektar ved hjælp af opskalering, mekanisering, dræning, kunstig vanding samt anvendelse af kunstgødning og pesticider. Dette øger rentabiliteten og betyder, at vi behøver færre landbrugsarealer. På den anden side mindsker det landbrugsarealernes biodiversitet og øger forureningen af jord, vandløb og søer.

Klimaændringerne vil også påvirke landbrugets produktivitet i hele Europa. Mange regioner skal tilpasse sig til ændringer i vækstsæsoner og nedbør.

Kan Europa skifte fra intensivt til ekstensivt landbrug?

Et skift til lavproduktive systemer vil være urealistisk og virke mod hensigten. Vi har ikke råd til, at driften af vores landbrug bliver ineffektiv, hverken økonomisk eller miljømæssigt.  Samtidigt skal vi reducere forureningen fra landbruget. Dette stiller os over for et dilemma.  Økologisk landbrugsdrift (uden pesticider og kunstgødning) kan også være intensiv, med vurderes til at give et udbytte, der er ca. 20 % mindre end intensivt landbrug. For at blive ved med at kunne producere den samme mængde fødevarer er vi derfor nødt til at afsætte mere jord til landbrug.

Et sådant skift vil også få globale virkninger. Eftersom EU er en af de største fødevareproducenter og -eksportører, vil enhver signifikant reduktion i udbyttet også påvirke den overordnede produktion og derfor også fødevarepriserne. Stigende fødevarepriser rammer alle dele af samfundet, især lavindkomstfamilier. Dette er i modstrid med målsætningen om tilgængelige og prisoverkommelige fødevarer.

Hvordan vil et ideelt scenarie se ud?

Landbrug vil altid være en af de væsentligste menneskelige aktiviteter, der påvirker miljøet. Disse påvirkninger kan dog reduceres på flere måder. En overgang til innovative lav-inputsystemer (for eksempel anvendelse af økologisk teknik og præcisionslandbrugsteknik) synes alt i alt at være den bedste vej fremad.

Forbedringer på produktionssiden vil sandsynligvis være utilstrækkeligt i lyset af den voksende, globale efterspørgsel efter fødevarer, fiberholdig kost og energi. Vi har behov for effektivitetsforøgelser i andre dele af fødevaresystemet, såsom transport, detailhandel og forbrug.

Store jordarealer anvendes til produktion af foder til kvæg for at producere kød. En kostændring, der indebærer mindre kød og flere grøntsager, vil med sikkerhed lette trykket på den globale anvendelse af landbrugsjord. Eller se på fødevarespildet. Mellem 30 og 40 % af fødevareproduktionen i Europa spildes.  Fødevarespild starter på marken, fortsætter under transporten, i detailhandlen og slutter i vores hjem. I hvert trin spilder vi landbrugsjord, vand og den energi, der anvendes til at fremstille fødevarer, som vi ikke engang konsumerer.

EU's fælles landbrugspolitik spiller her en vigtig rolle. De seneste reformer har i vid udstrækning gjort op med forbindelsen mellem betalingerne til landmændene og deres udbytter. Overholdelse af miljølovgivningen er nu et krav for at opfylde betingelserne for finansiel støtte, og visse grønne foranstaltninger er obligatoriske. Mens dette har hjulpet med at forebygge overproduktion og kan lette det miljømæssige tryk, kan der gøres mere, for eksempel ved at mindske afhængigheden af kunstgødning og pesticider.

Landbruget konkurrerer også om jordarealerne med energi (biobrændstoffer), beboelse og byområder. Bedre arealplanlægning - hvor der skal være intensivt landbrug, hvor der skal opretholdes ekstensivt lav-inputlandbrug - vil også hjælpe med til at anvende landbrugsjorden mere effektivt og reducere menneskets eksponering for miljøbelastninger.

Alt i alt forudser det ideelle scenarie en mere effektiv anvendelse af de ressourcer, vi har til rådighed, især landbrugsjord og vand. Vores seneste Indikatorrapport ser på ressourceanvendelse i et bredere perspektiv og forbinder fødevaresystemet med de andre hovedsystemer: Energi, husholdninger og råmaterialer.

Ybele Hoogeveen

Interview offentliggjort i nr. 2013/2 af Det Europæiske Miljøagenturs nyhedsbrev, december 2013

Permalinks

Geographic coverage

Handlinger