Om politiske instrumenter

Webside Sidst ændret 20/04 2016

Topics: Politiske instrumenter Politiske instrumenter

This page was archived on 02/12 2015 with reason: Content is outdated

Politikker spiller en afgørende rolle for, hvordan miljøet har det. EU har 35 års erfaring i at formulere miljøpolitik, og i den periode er der vedtaget og gennemført langt over 200 retsakter og strategier. Oprindelig var miljøpolitikken fokuseret på at lovregulere tekniske standarder. Der er gradvis kommet et bredere spektrum af politiske instrumenter til, efterhånden som man har erkendt, at der ikke findes et enkelt, universelt politisk værktøj, der kan løse alle problemer. EU's sjette miljøhandlingsprogram rummer en række instrumenter: lovkrav ("befal og kontrollér"-foranstaltninger), teknologioverførsel, markedsbaserede instrumenter, forskning, bestemmelser om miljøansvar, offentlige grønne indkøb og frivillige ordninger og aftaler. EEA's undersøgelser af politikkernes virkning viser, at den institutionelle opbygning kan have lige så stor betydning som selve politikkens udformning.

Politiske instrumenter

Menu

EU's miljølovpakke anses som en af de mest vægtige i verden. Den virker - når den gennemføres og håndhæves, som den skal. Uden den ville miljøet se temmelig anderledes ud. Vi har renset vandet og luften, udfaset nogle ozonnedbrydelige stoffer og fordoblet graden af affaldsgenanvendelse. Vores biler forurener mindre. Uden de forbedringer, som katalysatoren har givet gennem de sidste 20 år, ville visse emissioner være ti gange højere end de er nu.

I dag udstikker EU med sin strategi for bæredygtig udvikling de overordnede langsigtede rammer, der skal sikre synergi mellem økonomiske, sociale og miljømæssige mål. EU-traktaten kræver, at miljøbeskyttelse skal integreres i definitionen og gennemførelsen af alle EU's politikker, f.eks. energi, landbrug og transport. Denne "integrering af miljøhensyn" bidrager til at forebygge problemerne ved roden, frem for at man forsøger at løse dem, når de har vokset sig store.

EU arbejder på en mere integreret tilgang til beslutningstagning, afledt af principperne om virkningsvurdering og bedre lovgivning. Dette omfatter også henstillinger om en øget offentlig deltagelse i forvaltningen af samspillet mellem videnskaben, teknologierne og samfundet - forudsætninger for anvendelse af forsigtighedsprincippet.

Markedsbaserede instrumenter såsom omsættelige forureningstilladelser og miljøafgifter flyttes opad på EU's dagsorden. De har til formål at indarbejde de miljø- og sundhedsmæssige omkostninger af erhvervsvirksomhed i markedspriserne og prissætte udnyttelse af naturressourcer som luft, vand og jord. Nylige eksempler er EU's emissionshandelsordning og harmoniserede miljøafgifter i form af energiafgiftsdirektivet og direktivet om Eurovignetten til godstransport. Fjernelse af miljøskadelig støtte har også høj prioritet. Grønbogen fra 2007 om markedsbaserede instrumenter til miljøpolitiske og andre beslægtede politiske formål genopliver ideen om en miljøafgiftsreform, f.eks. et skift fra arbejdskraftbeskatning til beskatning af miljøet.

"Socialismen fortiede den økonomiske sandhed. Kapitalismen vil måske fortie den økologiske sandhed" (Lester Brown, Fortune Brainstorm Conference, 2006).