Om affald og materialeressourcer

Webside Sidst ændret 23/01 2020

2 min read

Topics: Ressourceeffektivitet og affald

This page was archived on 23/01 2020 with reason: Content is outdated

Den europæiske økonomi er baseret på et højt ressourceforbrug. Dette omfatter råmaterialer (som f.eks. metaller, byggetekniske mineraler eller træ), energi og jord. De primære drivkræfter i Europas ressourceforbrug er økonomisk vækst, teknologisk udvikling og skiftende forbrugs- og produktionsmønstre. Omkring en tredjedel af de brugte ressourcer omdannes til affald og emissioner. Der genereres omkring fire tons affald dagligt pr. indbygger i EEA's medlemslande. Hver eneste EU-borger smider gennemsnitligt 520 kg husholdningsaffald ud om året, og dette tal forventes at stige.

Ressourceeffektivitet og affald

Menu

I EU-15 har materialeanvendelsen ikke ændret sig nævneværdigt over de seneste to årtier og ligger årligt på omkring 15-16 tons pr. indbygger. Dette tal varierer dog betydeligt fra land til land fra omkring 12 tons pr. person i Italien til 38 tons pr. person i Finland. Byggematerialer udgør den største andel efterfulgt af fossile brændstoffer og biomasse. Ressourceudnyttelsen er adskillige gange højere i EU-15 end i de nye EU medlemsstater, eller i landene i Sydøsteuropa. Prognoser for 2020 indikerer, at ressourceudnyttelsen i EU fortsat vil stige.

Ressourceudnyttelsen stiger også i andre dele af verden. Dette skyldes delvist det stigende forbrug af varer og tjenesteydelser i Europa, der ofte er baseret på ressourcer udvundet i disse andre dele af verden.

EU sigter mod at forbedre ressourceeffektiviteten for at mindske det samlede forbrug af ikke-vedvarende naturressourcer og de dermed forbundne følger, som forbruget af råmaterialer har for miljøet. Derved vil de vedvarende naturressourcer blive anvendt i et tempo, der ikke overstiger naturens egen evne til at gendanne dem" (EU's nye strategi for bæredygtig udvikling, 2006).

Europas høje ressourceforbrug belaster miljøet i både Europa og andre dele af verden. Disse belastninger består i nedbrydning af ikke-vedvarende ressourcer, intensiv anvendelse af vedvarende ressourcer, transport, store udledninger til vand, luft og jord fra minedrift samt fra produktion, forbrug og affaldsproduktion. Det er almindelig anerkendt, at der er fysiske begrænsninger for den fortsatte vækst i ressourceudnyttelsen. Boliger, mad og mobilitet tegner sig for den største andel af ressourceudnyttelsen og miljøbelastningen.

Bortskaffelse af affald kan potentielt påvirke sundheden og miljøet på en række områder, herunder udledning til luft, overfladevand og grundvand, afhængigt af, hvorledes bortskaffelsen styres. Affald udgør også et tab af naturressourcer (såsom det metal og de øvrige genanvendelige materialer, som affaldet indeholder, eller dets potentiale som energikilde). Derfor kan en effektiv håndtering af affald beskytte folkesundheden og miljøkvaliteten og samtidig medvirke til at bevare naturressourcerne.

De største affaldsstrømme i Europa stammer fra byggeri og nedrivning samt fremstillingsvirksomhed. Det meste af EU's kommunale affald sendes stadig til deponering (45 %). Der er imidlertid mere og mere kommunalt affald, der genanvendes eller komposteres (37 %) eller forbrændes med henblik på energiproduktion (18 %).