Mine værktøjer

næste
forrige
emner

Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Sound and independent information
on the environment

Du er her: Forside / Temaer / Miljøteknologi / Politisk kontekst

Politisk kontekst

Skift sprog
Betydningen af miljøinnovation anerkendes fuldt ud i Lissabon-strategien, EU's strategi for bæredygtig udvikling og det sjette miljøhandlingsprogram. Handlingsplanen for miljøteknologi (Environmental Technologies Action Plan - ETAP), der blev vedtaget og iværksat i januar 2004, supplerer Europa-Kommissionens lovgivningsmæssige tiltag. Den omfatter en række aktiviteter til fremme af miljøinnovation og anvendelse af miljøteknologier, og den prioriterer fremme af forskning og udvikling, mobilisering af midler og hjælper med at motivere efterspørgslen og forbedre markedsvilkårene.

Handlingsplanen for miljøteknologi supplerer Europa-Kommissionens lovgivningsmæssige tiltag og behandler direkte de tre dimensioner i Lissabon-strategien: vækst, beskæftigelse og miljø. På baggrund af handlingsplanen for miljøteknologi har medlemslandene udviklet formelle nationale køreplaner, der beskriver planer, aktiviteter og resultater, der er relevante for miljøteknologier og miljøinnovationer.

Forskning og udvikling er et vigtigt element i Lissabon-strategien, der sigter mod "at gøre Europa til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden". Den Europæiske Unions syvende rammeprogram for forskning (2007-2013) forventes også at spille en vigtig rolle i opfyldelsen af Lissabon-målsætningerne. En række europæiske teknologiplatforme vil fortsætte med at styre det syvende rammeprogram for forskning i retning af industriens behov. Disse platforme behandler teknologiske emner som vindenergi, brint- og brændselsceller, solceller og emissionsfri fossilt brændstofdrevne kraftværker. Sådanne platforme vil få stor betydning for Europas innovative evne til at omdanne viden og innovation til økonomisk merværdi og miljømæssig bæredygtighed.

Europas vej mod nul-emission startede med en række mål: et fald på 20 % i drivhusgasemissionerne i 2020 (i forhold til niveauet i 1990), 20 % af energien skal komme fra vedvarende kilder i 2020, og 10 % af brændstoffet til vejtransport skal komme fra biobrændstoffer. Den slags målsætninger har skabt et betydeligt potentiale for nye energiteknologier og for omdannelse af årtier gamle energisystemer. I det 21. århundrede vil der komme en omstrukturering af elnettene med nye, mindre, mere udbredte vedvarende energifremstillingsteknologier, der foregår på mere lokalt plan, endda helt ned i de enkelte husholdninger.

Men teknologier alene kan ikke løse Europas miljøproblemer. Der er behov for en kombination af metoder, fra lovgivning til frivillig indsats, for at opnå klare økonomiske og miljømæssige fordele. Lovgivning som f.eks. direktivet om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC-direktivet) har vist sig at være en effektiv metode til at tilskynde industrien og erhvervslivet i Europa til at reducere mængden af affald og benytte sig af genanvendelse, ved at fremme anvendelsen af rene teknologier.  På samme måde har frivillige initiativer såsom ordningen for miljøstyring og miljørevision (EMAS), udløst løbende præstationsforbedringer på miljøområdet for tusinder af virksomheder og organisationer i Europa.

 

 

Geographical coverage

[+] Show Map

Kommentarer

Tilmeld dig nu!
Få meddelelser om nye rapporter og produkter. I øjeblikket har vi 32976 abonnenter. Frekvens: 3-4 e-mails om måneden.
Meddelelsesarkiv
Følg os
 
 
 
 
 
Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
Kongens Nytorv 6
1050 København K
Danmark
Telefon: +45 3336 7100