Mine værktøjer

næste
forrige
emner

Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Sound and independent information
on the environment

Du er her: Forside / Temaer / Industri / Industri

Industri

Skift sprog
I løbet af de seneste tiår er den europæiske industris miljøpræstationer blevet bedre. Ændringerne har en række årsager: strengere miljøregler, bedre energieffektivitet, en generel tendens til udfasning af visse tunge og mere forurenede produktionstyper i Europa, og virksomhedernes deltagelse i frivillige ordninger, der mindsker deres miljøpåvirkning. Trods disse forbedringer er industrien fortsat ansvarlig for en væsentlig miljøbelastning i form af den forurening og det affald, sektoren skaber.

Europas industrisektorer tilfører mange vigtige økonomiske og samfundsmæssige fordele: De frembringer varer og produkter og skaber beskæftigelse og skatteindtægter. Europas største industrianlæg tegner sig imidlertid desuden for en væsentlig del af den samlede udledning af luftforurenende stoffer og drivhusgasser ud over andre vigtige miljøpåvirkninger, herunder udledning af forurenende stoffer til vand og jord, affaldsproduktion og energiforbrug.

EU’s politikker

EU's industri har været underkastet regulering i mange år. En række EU-politikker begrænser industriaktiviteternes negative sundheds- og miljøvirkninger og tilskynder til at indføre bæredygtig praksis. I 2010 vedtog EU direktivet om industrielle emissioner. Dette fastlægger forpligtelser for store industrianlæg til at undgå eller minimere forurenede emissioner til luft, vand og jord samt affald fra industri- og landbrugsanlæg. Til dette formål skal operatørerne af ca. 52 000 industrianlæg indhente en integreret tilladelse fra myndighederne i EU’s medlemsstater.

Det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) er det mest omfattende europæiske register over forurening fra større industriaktiviteter. Det indeholder årlige oplysninger for ca. 29 000 industrianlæg i hele Europa om de udledte mængder af forurenende stoffer til luft, vand og jord samt ekstern overførsel af affald og af forurenende stoffer i spildevand.

EU’s emissionshandelsordning (EU ETS) er en hjørnesten i EU’s politik til bekæmpelse af klimaændringerne og er EU’s hovedredskab til omkostningseffektiv reduktion af industriens drivhusgasudledning. Det omfatter godt 11 000 kraftværker og industrianlæg i 30 lande.

Industriens tiltag

Der er desuden indført bæredygtighedskriterier med henblik på mindskelse af industriens miljøpåvirkning. Eksempler på sådanne tiltag i industrien er den udbredte indførelse af miljøforvaltningspraksis gennem fællesskabsordningen for miljøstyring og miljørevision (”European Eco-Management and Audit Scheme” (EMAS)) og ISO14001, frivillige tiltag inden for virksomhedernes sociale ansvar, som f.eks. den kemiske industris program for ansvarlig omhu (”Responsible Care”), det globale e-bæredygtighedsinitiativ (”Global e-Sustainability Initiative” (GeSI)) og Det Internationale Råd for Minedrift og Metals materialeforvaltningspolitik ("Materials Stewardship Policy").

EEA's aktiviteter

EEA's overordnede arbejde inden for industrien omfatter en række data- og vurderingsrelaterede aktiviteter vedrørende industrielle data: Store forbrændingsanlæg (LCP), det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer E-PRTR og emissionshandelsordningen EU ETS. I løbet af 2012 bliver EEA’s arbejde udvidet med koordinering af landenes dataindberetning for ozonnedbrydende stoffer og fluorholdige gasser.

Kommende initiativer

To af de syv flagskibsinitiativer i Europa 2020-strategien er særlig vigtige for industrien:

Et ressourceeffektivt Europa” og ”En industripolitik for en globaliseret verden”. Den første indebærer frikobling af økonomisk vækst fra ressourceudnyttelse, omlægning til en lav-CO2-økonomi, vedvarende energi og energieffektivitet. Den anden fokuserer på et bedre erhvervsmiljø – navnlig for små og mellemstore virksomheder – og udvikling af et stærkt og bæredygtigt industrielt fundament. I denne forbindelse offentliggjorde Kommissionen i oktober 2011 en ny politik for virksomhedernes sociale ansvar.

Handlingsplanen for bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og en bæredygtig industripolitik (SCP/SIP) fra 2008 indeholder desuden en række forslag til forbedring af produkternes miljøvirkninger og til fremme af efterspørgslen efter mere bæredygtige varer og produktionsteknologier. Den tilskynder endvidere EU’s industri til at drage fordel af innovationsmulighederne, f.eks. gennem bæredygtig produktpolitik og miljøinnovation.

I de kommende år vil Europa-Kommissionen fokusere på bedre gennemførelse af lovgivningen, navnlig direktivet om industrielle emissioner. Hertil hører Kommissionens vedtagelse af konklusionerne vedrørende bedste foreliggende teknologi (BAT), der omfatter de emissionsgrænseværdier (ELV), der er knyttet til BAT, udarbejdelse af miljøinspektionsplaner for de tilhørende anlæg, og indførelse af direktivets emissionsgrænseværdier, navnlig værdierne for store forbrændingsanlæg, idet disse er strengere end værdierne i LCP-direktivet.

I 2012 vil Kommissionen gennemgå handlingsplanen for bæredygtigt forbrug, bæredygtig produktion og en bæredygtig industripolitik (SCP/SIP) og overveje mulige udvidelser til det relaterede direktiv om miljøvenligt design. Som led i Europa 2020-strategien forventes lanceret en handlingsplan for miljøinnovation.

Relaterede links

Geographical coverage

[+] Show Map

Kommentarer

Tilmeld dig nu!
Få meddelelser om nye rapporter og produkter. I øjeblikket har vi 33063 abonnenter. Frekvens: 3-4 e-mails om måneden.
Meddelelsesarkiv
Følg os
 
 
 
 
 
Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
Kongens Nytorv 6
1050 København K
Danmark
Telefon: +45 3336 7100