Mine værktøjer

næste
forrige
emner

Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Sound and independent information
on the environment

2. Hovedkonklusioner

Mod en bæredygtig udvikling

Den Europæiske Union gør fremskridt i bestræbelserne på at reducere visse miljøbelastninger. Men ikke nok til at forbedre miljøets generelle kvalitet, og slet ikke nok til at sikre en bæredygtig udvikling. Uden en optrapning af indsatsen vil miljøbelastningerne fortsat overstige de menneskelige sundhedsnormer og miljøets ofte begrænsede evne til at tåle belastningerne. De foranstaltninger, der hidtil er truffet, vil ikke føre til en fuldstændig inddragelse af miljøovervejelser i den økonomiske planlægning eller til en bæredygtig udvikling.

Dette er hovedkonklusionerne i den vurdering af de miljømæssige tendenser, tilstande og udsigter i Den Europæiske Union (EU), der er foretaget af Det Europæiske Miljøagentur (EEA) efter anmodning fra Europa-Kommissionen. Denne rapport er led i revisionen af EF's Program for politik og handling i forbindelse med miljøet og bæredygtig udvikling "Mod en bæredygtig udvikling" af 1992, det såkaldte femte miljøhandlingsprogram (5MHP).

5MHP markerer en vigtig kursændring i EU's miljøpolitik. Dets hovedprincipper er: at miljøhensyn skal indgå i de økonomiske overvejelser, at de politiske mål skal nås (også med hensyn til tidsplaner), at rækken af instrumenter skal udvides, og at der skal indføres et fælles ansvar. Omtrent på det tidspunkt, hvor 5MHP blev udarbejdet, dukkede der nye begreber op som f.eks. 'bæredygtig udvikling' og 'miljørum', der afspejler den kontinuitet i økosystemerne, folkesundheden og de økonomiske funktioner, som er afgørende for de fremtidige generationer.


Box 2: Udvidelse af Den Europæiske Union

Siden offentliggørelsen af 5MHP og den ledsagende rapport om miljøtilstanden er Den Europæiske Union i 1995 blevet udvidet med Østrig, Finland og Sverige. Dette indebærer, at der vil rejse sig nye spørgsmål, eller at allerede rejste spørgsmål ændrer karakter. F.eks. er der sket en voldsom stigning i det samlede skovareal i EU. I Alperne er belastningerne fra vejtransporten og turismen med deraf følgende farer for menneskets sundhed og den lokale økologi blevet egentlige EU-problemer. Mange af de nye spørgsmål, der vedrører de nye medlemsstater, er en følge af det sårbare miljø i disse lande (f.eks. med hensyn til forsuring af vand og jordbund). Udvidelsen af EU til at omfatte Finland og Sverige betyder også bl.a., at den produktive men sårbare (og alvorligt forurenede) Østersø er blevet del af EU.

Selv om denne rapport navnlig fokuserer på de oprindelige 12 medlemsstater (EU12) (idet den evaluerer og opdaterer 1992-rapporten), gælder konklusionerne også EU15.

Miljømæssige tendenser

Nogle af miljøbelastningerne har været faldende i de senere år (navnlig på grund af politikker iværksat før 5MHP). Indsatsen for at reducere mængden af ozonnedbrydende stoffer, tungmetaller og svovldioxid (SO2) i atmosfæren og forbedre kvaliteten af overfladevandet har været en succes. Når miljøpolitikkerne er gennemført fuldt ud, vil der formentlig være sket en yderligere begrænsning af miljøbelastningerne trods den fortsatte stigning i produktion og forbrug. Men følgende problemer kræver nærmere behandling på europæisk plan: klimaændringer og forsuring, affaldsforvaltning, luftkvalitet (i byerne), grundvandets kvalitet samt ødelæggelse og opsplitning af levesteder for dyr og planter. Et andet problem, der gør sig gældende, men som ikke er forsøgt løst på europæisk plan, er forringelsen af jordbundskvaliteten, den jordbund, der udgør en vigtig naturlig ressource.

Tidsfaktoren spiller klart en rolle i forbindelse med miljøproblemernes opståen og udviklingen af en aktiv politik, der kan løse problemerne. Miljøproblemerne er længe om at blive synlige på grund af de forsinkede kemiske og biologiske reaktioner. Når først problemerne er der, viser det sig ofte umuligt eller meget tidskrævende at løse dem. Endvidere tager det f.eks. tid at gøre befolkningen miljøbevidst, vedtage politiske foranstaltninger, gennemføre disse foranstaltninger fuldt ud (under hensyntagen til produktionsmidlernes omsætningshastighed) og ændre virksomheders og borgeres adfærdsmønstre. Man kan derfor ikke nøjes med at vurdere miljøets nuværende tilstand. For at fremme den politiske proces er det afgjort nødvendigt med varslingssystemer og overvåvgning af de miljømæssige fremskridt og udsigter. De politiske beslutningstagere og samfundet skal også modtage tilbagemeldinger, således at de kan vurdere de miljømæssige konsekvenser af deres nuværende og fremtidige aktioner.

Samfundsmæssige tendenser og målsektorer

Hidtil er det i industrisektoren, man har gjort størst fremskridt. Der er fastsat regler for behandling af forurening fra punktkilder. Indsatsen har været langt mindre effektiv for så vidt angår forurening fra diffuse kilder, som f.eks. produkter, forbrugere og mobile kilder.

En gennemgang af de allerede trufne foranstaltninger og af de hidtil indsamlede oplysninger fører til den konklusion, at det endnu er vanskeligt at vurdere, hvor effektivt 5MHP vil være, når det drejer sig om at ændre de fremtidige tendenser. De fleste produktions- og forbrugstendenser er stadig de samme som for tre år siden, da 5MHP blev offentliggjort.

Den nuværende politik fokuserer på foranstaltningernes effektivitet i almindelighed ('hvorledes kan målet nås'), og ikke på deres omkostningseffektivitet (dvs. maksimering af de miljømæssige fordele og minimering af omkostningerne). Men omkostningseffektiviteten bør være det centrale spørgsmål. Hvis der fokuseres på foranstaltningers omkostningseffektivitet, kan det bevirke, at der tages mere hensyn til miljømæssige aspekter ved vurdering af økonomiske spørgsmål. Endvidere vil de omkostningseffektive foranstaltninger sandsynligvis være brugt op inden udgangen af dette årti. Men hvis den økonomiske vækst og befolkningstilvæksten fortsætter som forventet, vil de foranstaltninger, der er nødvendige for at opretholde de opnåede emissionsniveauer eller for at reducere disse til det niveau, der er endemålet, blive stadig dyrere og administrativt og politisk mere indviklede, hvis der ikke sker nye tekniske landvindinger.

EU må forstærke sin miljøpolitik, hvis målene skal nås

Hvis Den Europæiske Union ønsker at nå sine miljømål (dvs. at undgå ugunstige påvirkninger af menneskets sundhed og økosystemerne), må den forstærke sin miljøpolitik. Den Europæiske Union står således over for en stor udfordring i de kommende år, idet samfundsudviklingen tyder på, at miljøet vil blive udsat for nye belastninger. Befolkningstilvæksten og den økonomiske vækst accelererer, hvilket giver sig udslag i øget energi- og materialeforbrug og mere transport og turisme. Kan disse tendenser ikke kombineres med tilstrækkelige (og omkostningseffektive) afværgeforanstaltninger, må den økonomiske vækst (yderligere) frigøres fra disse tendenser, hvis der skal sikres en bæredygtig udvikling.

Relateret indhold

Geographic coverage

Kommentarer

Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
Kongens Nytorv 6
1050 København K
Danmark
Telefon: +45 3336 7100