Problemer

Webside Sidst ændret 19/04 2016 19:15

PROBLEMER

For at foretage en analyse af miljøproblemerne er det nødvendigt med en integreret indfaldsvinkel på tværs af medier, belastninger og menneskelige aktiviteter. I dette kapitel belyses 12 særligt alvorlige problemer i Europa, idet der fokuseres på årsager og målsætninger samt på de strategier, der tages i anvendelse for at løse dem.

27 Klimaændringer

Dette afsnit omhandler de mulige virkninger i Europa af den forøgede drivhuseffekt forårsaget af en stigning i CO2-niveauerne i atmosfæren, der allerede er 50% højere end i førindustrielle tider. Der gennemføres en analyse af årsagerne til problemet, af følgerne (i form af ændrede klimatiske mønstre, en stigning i middelvandstanden i havene, virkninger for hydrologien, trusler mod økosystemer og jordforringelse) og af de internationale strategier, der anvendes med henblik på at forsøge at begrænse temperaturstigningen.

Drivhuseffekten

en faktisk fordobling af CO2-koncentrationerne forventes at ville indtræffe omkring år 2030 med en temperaturstigning på 1.5 til 4.5 C til følge

de "bedste gæt" på virkningen i Sydeuropa lyder på en temperaturstigning på 2 C om vinteren og 2-3 C om sommeren

fugtigere vintre forventes at forøge vinterafstrømningen med flere oversvømmelser til følge

internationale strategier har endnu ikke nået den foreslåede bæredygtige målsætning om at begrænse temperaturstigningen til under 0.1 C hvert tiende år

28 Nedbrydning af ozonlaget i stratosfæren

I dette afsnit analyseres problemet med nedbrydningen af ozonlaget i stratosfæren som følge af udslip af stofferne chlor- og bromfluorcarboner, der anvendes som kølemidler, industrielle rensemidler, skummidler og brandslukkere. Konsekvenserne omfatter mulige ændringer i cirkulationen i atmosfæren og en øget UV-B-stråling på jordens overflade, hvilket kan føre til en stigning i antallet af tilfælde af hudkræft og grå stær og virkninger på økosystemer og materialer. Der foretages en vurdering af de nødvendige foranstaltninger til en mindskelse af nedbrydningen af ozonlaget.

Ændringer i de gennemsnitlige ozonkoncentrationer i Europa (WMO)
Beregnede atmosfæriske chlorkoncentrationer mellem 1950 og 1990 (RIVM)

 

ozonkoncentrationerne over Midteuropa er mindsket med 6-7% i det seneste tiår

Europa tegner sig for ca. 1/3 af den globale, årlige emission af ozonlagsnedbrydende stoffer

dødsfald som følge af hudkræft, der er forårsaget af en øget UV-B-stråling, forventes at nå op på 2 pr. million indbyggere inden år 2030

selv om London-protokollen til Wiener-konventionen er fuldt iværksat, vil det tage mindst 70 år, inden udtyndingen af ozonlaget ophører

29 Begrænsning af den biologiske mangfoldighed

I dette afsnit beskrives omfanget af den biologiske mangfoldighed i Europa og grundene til begrænsningen af denne mangfoldighed på et kontinent, hvor den menneskelige indflydelse er særlig markant. I afsnittet opstilles en række målsætninger, der bør føre til bevarelse af den biologiske mangfoldighed og til en bæredygtig anvendelse af de biologiske ressourcer, samt strategier med henblik på gennemførelsen af disse målsætninger, herunder iværksættelsen af bestemmelserne i konventionen om bevarelse af den biologiske mangfoldighed.

de europæiske økosystemer omfatter mere end 2 500 habitattyper og ca. 215 000 arter, hvoraf 90% henhører under gruppen hvirvelløse dyr

næsten alle europæiske lande har endemiske arter (som ikke findes andre steder)

blandt de vigtigste områder for biologisk mangfoldighed i Europa er Middelhavsbækkenet og Kaukasus i Europas sydøstlige randområde

da man mangler kendskab til en lang række arters økologiske rolle, vil det klogeste være at anvende forsigtighedsprincippet og undgå alle aktioner, der begrænser den biologiske mangfoldighed unødigt


Repræsentative områder opdelt efter europæiske økosystemgrupper: samlet areal og areal hvor styrings- og forvaltningsproblemer og belastninger udgør en trussel imod den biologiske mangfoldighedsity

30 Større ulykker

I dette afsnit gennemgås de miljøproblemer, der er forårsaget af ulykker, samt de bestræbelser, man har gjort sig med henblik på at opstille acceptable risikotærskler både for menneskers sundhed og for miljøet. Risikostyringen analyseres med fokus på en ulykkes konsekvenser og sandsynligheden for, at en ulykke indtræffer. Der foretages en analyse af det nødvendige i, at industrien vurderer sine egne risici, og at den anvender integrerede sikkerhedsstyringssystemer og kontrolværktøjer. Der gennemføres endvidere en analyse af nød- og katastrofeplaner i såvel nationale som grænseoverskridende situationer. Afsnittet rundes af med en særlig analyse af årsagerne til atomkraftulykker og af strategierne for at undgå disse.

tilgængelige ulykkesstatistikker er en nøglefaktor for en forbedring af mulighederne for at nedbringe risici gennem en sikkerhedsstyring

opstilling af målsætninger kræver en identificering af acceptable risikoniveauer: i Nederlandene f.eks. betragtes processer som uacceptable, når der er en sandsynlighed for, at de forårsager 10 dødsfald oftere end 1 gang pr. 100 000 år

det særlige problem med atomkraftsikkerheden i Central- og Østeuropa imødegås gennem en bistandsstrategi med deltagelse af 24 lande

31 Forsuring

Ved forbrænding af fossilt brændsel udsendes svovl og nitrogendioxider i luften, hvor de omdannes til syre, som efter nedfald fører til en række uønskede ændringer i økosystemerne på landjorden og i vandmiljøet. I afsnittet fokuseres på de uheldige kemiske og biologiske virkninger, der er konstateret i søer, jordbund og skove som følge af nedfald af syredannende stoffer i en mængde, der overskrider de kritiske værdier. Mulighederne for at nedbringe emissionerne gennem internationale aftaler diskuteres.

der sker en alvorlig forsuring af ferskvandet over store dele af det sydlige Skandinavien med en udbredt fiskedød til følge

nåleskove ødelægges i Den Tjekkiske Republik, Tyskland, Polen og Den Slovakiske Republik, sandsynligvis som følge af forsuring og høje koncentrationer af ozon og svovldioxid i luften

det forventes, at syrenedfaldet vil aftage i Europa som følge af en nedgang i emissionerne, men på mere end halvdelen af kontinentet vil de kritiske værdier stadig være overskredet


Relativ sammenligning af kilder (efter kategorier) til det samlede, mulige sure nedfald, 1990 (RIVM)

32 Ozonlaget i troposfæren og fotokemiske oxidanter

I dette afsnit gives en oversigt over de komplekse reaktioner, der foregår i den lavere atmosfære, hvorved der produceres oxidanter - som f.eks. ozon - af hovedudgangsstofferne - nitrogenoxider, flygtige organiske forbindelser, metan og carbonmonoxid. Mængden af disse iltningsmidler stiger stadig og har skadelige virkninger på menneskers sundhed. De kan også påvirke materialer - såsom maling og plastik - og afgrøder og muligvis skove. Det forventes, at ozonkoncentrationer vil fortsætte med at stige 1% årligt på den nordlige halvkugle. Hidtil er der ikke opstillet nogen målsætninger med henblik på at begrænse denne udvikling, og de foranstaltninger, der allerede er truffet i Europa, menes ikke at være tilstrækkelige.

WHO's luftkvalitetsnormer for ozon overskrides hyppigt i de fleste egne af Europa

der findes intet stof i atmosfæren, hvor forskellen mellem de nuværende og de giftige niveauer er så marginal som for ozon

ved jordens overflade kan fotokemiske oxidanter - herunder ozon - forårsage en for tidlig aldring af lunger, øjne og næse samt halsirritation, åndenød, hoste og hovedpine.

33 Forvaltning af ferskvandsressourcerne

 
vandforurening og ødelæggelse af habitater i vandmiljøet er en alvorlig hindring for anvendelsen af vand som drikkevand for mennesker og den vilde fauna

der sker et stort vandtab i distributionssystemet, og selv om det vurderes, at der for Frankrig, Det Forenede Kongerige og Spaniens vedkommende er et tab på 25-30%, kan det reelle niveau meget vel nå op på 50%

det ville gavne vandressourceforvaltningen, hvis vand blev betragtet som et økonomisk gode med en passende prissætning

Beregnede atmosfæriske chlorkoncentrationer mellem 1950 og 1990 (RIVM)

Den regionale fordeling af problemerne vedrørende de europæiske vandressourcer - f.eks. ubalance mellem vandressourcer og efterspørgsel, ødelæggelse af habitater i vandmiljøet og vandforurening - belyses og diskuteres i relation til belastningerne fra de menneskelige aktiviteter i vandindvindingsområderne. I afsnittet foreslås en række bæredygtige målsætninger for vandressourceforvaltningen samtidig med midlerne til at realisere dem. Nødvendigheden af et internationalt samarbejde til styring og forvaltning af grænseoverskridende floder belyses nærmere.

34 Ødelæggelse af skovene

I dette kapitel fokuseres på de to mest tungtvejende årsager til ødelæggelsen af de europæiske skove: luftforureningen, der udgør en alvorlig trussel mod skovressourcernes bæredygtighed i Central- og Østeuropa - og i mindre målestok i Nordeuropa; og skovbrande der er et stort problem i Sydeuropa. Skaderne belyses af observationer foretaget ude fra rummet i forbindelse med større undersøgelser på europæisk plan. Man kan dog ikke på grundlag heraf umiddelbart opstille en årsag-virknings-sammenhæng. En detaljeret monitering kunne kaste lys over dette forhold. Hvad angår skovbrande, er disse ofte betinget af socioøkonomiske faktorer, som gør det vanskeligt at udrydde årsagerne, da disse ofte afspejler konflikter og spændinger i det overordnede fysiske planlægningssystem.

en undersøgelse fra 1992 af 113 træsorter i 34 europæiske lande viste, at 24% af træerne var ødelagt, derved at afløvningen oversteg 25% og at 10% af træerne led af misfarvning

ikke mindre end 54% af skovene i Den Tjekkiske Republik har sandsynligvis lidt uoprettelig skade

gennemsnitlig brænder 700 000 ha skovland hvert år i forbindelse med i alt 60 000 skovbrande i Europa


Gennemsnitligt, årligt antal skovbrande 1989-91 (ministerkonferencen i Helsingfors)


35 Trusler mod kystområder og forvaltning af disse

I dette afsnit understreges kystområdernes betydning som en stødpude mellem land og hav, og det undersøges, hvorledes menneskelige aktiviteter forårsager fysiske ændringer på kystlinjen, og hvorledes emissionen af forurenende stoffer har ført til en forringelse af habitater og vandkvalitet. Der foreslås en strategi for en integreret styring og forvaltning af kystområderne med henblik på at afhjælpe de alvorlige miljøproblemer, der optræder i mange kystområder. Strategien tager hensyn til kysternes betydning for menneskers velfærd og sigter mod at bevare de habitater, planter og dyr har brug for.

den europæiske kyststrækning er mindst 148 000 km lang, og det anslås, at der bor 200 mio. mennesker langs kysterne inden for en afstand af 50 km fra havet

den marine forurening af kystområdet er et alvorligt problem i alle de europæiske have

der findes endnu ingen overordnet plan for forvaltning af kystområderne i Europa


Kystudviklingen i EU, 1991
 

36 Affaldsproduktion og -forvaltning

I dette afsnit analyseres det alvorlige problem med bortskaffelse og håndtering af affald, der skyldes en konstant forøgelse af mængden af kommunalt affald og industriaffald og af giftindholdet af disse. Trods en øget indsats for en mindskelse af mængden af affald og for genanvendelse bortskaffes størstedelen af affaldet i Europa ved deponering på lossepladser og ved forbrænding. Der diskuteres forskellige løsninger for affaldskontrol, idet det understreges, at trods de fremskridt, der er opnået, unddrager størstedelen af affaldet sig stadig kontrol eller undgår reguleringer gennem grænseoverskridende overførsler imellem de europæiske lande eller til udviklingslandene. En opstilling af strategier til nedbringelse af affaldsproduktionen og sikring af en forsvarlig forvaltning betragtes som et vigtigt element med henblik på tilvejebringelsen af bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre.

Europa producerer mere end 250 mio. tons kommunalt affald og mere end 850 mio. tons industrielt affald årligt

mellem de europæiske OECD-lande foregår der hvert år 10 000 grænseoverskridende overførsler af farligt affald svarende til 2 mio. tons

i 6 europæiske lande alene er der registreret mere end 55 000 forurenede områder, og det vurderes, at det samlede forurenede areal i Europa udgør mellem 47 000 og 95 000 km2, herunder 1 000 - 3 000 km2 lossepladser

37 Bymiljø og stress

Byområderne i Europa viser i stigende grad tegn på miljøbelastninger, især i form af en dårlig luftkvalitet, for høje støjniveauer og trafikpropper. Endvidere forbruger byerne stigende mængder ressourcer og producerer stigende mængder emissioner og affald. I dette afsnit analyseres årsagerne til belastningen af bymiljøet og forbindelsen mellem disse årsager og de hurtige forandringer i livsstil og udviklingsmønstre i byerne, der er indtruffet i de seneste årtier. Der diskuteres en række målsætninger og metoder til tilvejebringelse af bæredygtige bymønstre i Europa: en forbedret byplanlægning; en integreret styring af transportsystemerne; en effektiv anvendelse af vand, energi og materialer; opstilling af nye normer og en forbedret information.

bytrafik er i stigende grad en alvorlig kilde til luftforurening og er årsag til hovedparten af den "smog", der opstår i de europæiske byer om sommeren, og til overskridelserne af WHO's luftkvalitetsnormer for ozon, nitrogenoxider og carbonmonoxid

bytransport tegner sig for ca. 30% af det samlede energiforbrug i de fleste byer, og der er sket et skred i retning af at anvende bilen, som opfylder over 80% af det samlede behov for mekanisk transport

80 kommuner undertegnede i maj 1994 i Aalborg et charter om "bæredygtige byer" i Europa

38 Kemikalier og dermed forbundne risici

Kun få miljøproblemer i Europa kan ikke spores tilbage til en eller anden form for kemisk belastning, og i dette afsnit behandles de heraf følgende problemer og metoder til mindskelse af faren. Målet er at nedbringe mængden af kemikalier i miljøet til et lavrisikoniveau, hvor der kun optræder ubetydelige skadelige virkninger for befolkningen og miljøet. EU har vedtaget et vidtrækkende program med henblik på en nedbringelse af risiciene fra kemikalier i miljøet.

der er identificeret over 10 mio. kemiske forbindelser, hvoraf 100 000 produceres på kommerciel basis

i perioden juni 1993 til juni 1994 gennemførtes under et EU-program en vurdering af 1 700 kemikalier, der produceres eller importeres i mængder på over 1 000 tons årligt


Gradvis reducering af risikoen for forurening af miljøet gennem kemikalier (Det hollandske Boligministerium, Fysisk Planlægning og Miljø)

 
 
Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
Kongens Nytorv 6
1050 København K
Danmark
Telefon: +45 3336 7100