Mine værktøjer

næste
forrige
emner

Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Sound and independent information
on the environment

Du er her: Forside / Presselokale / Pressemeddelelser / Klimaændringer tydelige i hele Europa: et bevis på behov for hurtig tilpasning

Klimaændringer tydelige i hele Europa: et bevis på behov for hurtig tilpasning

Skift sprog
Klimaændringerne berører alle regioner i Europa og har en lang række konsekvenser for samfundet og miljøet. I henhold til den seneste vurdering fra Det Europæiske Miljøagentur, som offentliggøres i dag, ventes der yderligere konsekvenser i fremtiden, som kan resultere i store udgifter til udbedring af skader.

 Image © istockphoto

Klimaændringerne mærkes i hele verden, og omfanget og hastigheden af ændringerne bliver mere og mere tydelige. Dette betyder, at alle hjørner af samfundet, herunder husholdningerne, skal tilpasse sig denne situation og mindske deres emissioner.

Jacqueline McGlade, administrerende direktør for Det Europæiske Miljøagentur

I rapporten "Climate change, impacts and vulnerability in Europe 2012" konkluderes det, at der er blevet registreret højere gennemsnitstemperaturer i hele Europa såvel som faldende nedbørsmængder i de sydlige regioner og øgede nedbørsmængder i Nordeuropa. Den grønlandske indlandsis, den arktiske havis og mange gletsjere i Europa smelter, snedækket er faldet, og de fleste områder med permafrost er blevet opvarmet.

Ekstreme vejrfænomener, som f.eks. varmebølger, oversvømmelser og tørke, har gennem de seneste år forårsaget skader for store beløb i hele Europa. Selv om det er nødvendigt med yderligere dokumentation for at kunne vurdere klimaændringernes andel i denne udvikling, har de øgede menneskelige aktiviteter i risikoområderne haft central betydning. Det ventes, at denne sårbarhed vil blive forværret som følge af fremtidens klimaændringer, da de ekstreme vejrfænomener, som tilmed ventes at blive mere intense, sandsynligvis vil forekomme hyppigere. Hvis de europæiske lande ikke tilpasser sig, forventes det i henhold til rapporten, at udgifterne til skader vil stige.

Ifølge rapporten vil nogle regioner blive ramt hårdere af klimaændringerne end andre, til dels som følge af de økonomiske forskelle i Europa, og virkningerne af klimaændringerne kan forværre disse uligheder.

Den administrerende direktør for Det Europæiske Miljøagentur (EEA), Jacqueline McGlade, udtaler: "Klimaændringerne mærkes i hele verden, og omfanget og hastigheden af ændringerne bliver mere og mere tydelige. Dette betyder, at alle hjørner af samfundet, herunder husholdningerne, skal tilpasse sig denne situation og mindske deres emissioner."

Registrerede klimaændringer og prognoser for fremtiden – væsentlige konklusioner

Perioden 2002–2011 har været det varmeste årti, der nogensinde er registreret i Europa, med en landtemperatur på 1,3 °C over den førindustrielle gennemsnitstemperatur. Det fremgår af forskellige modelprognoser, at Europa kan vise sig at blive 2,5-4 °C varmere i den sidste del af det 21. århundrede i forhold til gennemsnittet i perioden 1961-1990.

Varmebølger forekommer hyppigere og er af længere varighed, hvilket har forårsaget titusindvis af dødsfald i løbet af det seneste århundrede. Ifølge rapporten kan den forventede stigning i antallet af varmebølger resultere i et øget antal dødsfald som følge heraf i løbet af de kommende århundreder, medmindre landene tilpasser sig udviklingen. Antallet af kulderelaterede dødsfald ventes imidlertid at falde i mange lande.

Mens nedbørsmængden er faldende i de sydlige regioner, er den stigende i Nordeuropa, fremgår det af rapporten. Denne udvikling ventes at fortsætte. Det ventes, at klimaændringerne vil forøge antallet af flodoversvømmelser navnlig i Nordeuropa, da højere temperaturer intensiverer vandets cyklus. Det er imidlertid vanskeligt at se isoleret på klimaændringernes påvirkning på baggrund af de foreliggende oversvømmelsesdata.

Tilsyneladende er udtørringen af floder blevet af mere alvorlig karakter og mere hyppigt forekommende i Sydeuropa. Minimumsvandstanden i floderne forventes at falde væsentligt i Sydeuropa i sommerperioden, men også i mange andre dele af Europa, dog i forskellig grad.

Arktis opvarmes hurtigere end andre regioner. Der blev observeret et rekordlavt havisdække ved Arktis i 2007, 2011 og 2012, hvilket resulterede i et fald til cirka det halve af den minimumsudbredelse af havis, der blev registreret i 1980'erne. Hastigheden, hvormed den grønlandske indlandsis smelter, er fordoblet siden 1990'erne, og der er gennemsnitlig forsvundet 250 mia. ton ismasse hvert år mellem 2005 og 2009. Gletsjerne i Alperne er svundet med cirka to tredjedele siden 1850, og disse tendenser ventes at fortsætte.

Vandstanden stiger, hvilket øger risikoen for kystoversvømmelser i forbindelse med storme. På verdensplan er vandstanden årligt steget med 1,7 mm i det 20. århundrede og med 3 mm om året i de seneste årtier. De fremtidige prognoser varierer meget, men det er sandsynligt, at vandstanden i havene vil stige mere end i det 20. århundrede. Stigningen i vandstanden ved de europæiske kyster varierer imidlertid som følge af f.eks. lokale landforskydninger.

Ud over varmerelaterede sundhedspåvirkninger er der også andre væsentlige faktorer, der har indvirkning på menneskers sundhed, fremgår det af rapporten. Klimaændringerne har indflydelse på overførslen af visse sygdomme. F.eks. gør klimaændringerne det muligt for flåtarten Ixodes ricinus at finde udbredelse højere mod nord, mens den stadige opvarmning kan forbedre levebetingelserne for sygdomsbærende myg og sandfluer i dele af Europa. Pollensæsonen er længere og starter 10 dage tidligere end for 50 år siden, hvilket også påvirker menneskers sundhed.

Der er i mange undersøgelser målt udbredte ændringer i planters og dyrs karakteristika. Eksempelvis blomstrer planterne tidligere på året, mens blomstringen af fytoplankton og zooplankton i ferskvand også finder sted tidligere. Andre dyr og planter bevæger sig mod nord eller op i højderne i takt med, at temperaturen ved deres levesteder stiger. Eftersom mange arters migrationshastighed ikke kan følge med klimaændringernes udbredelse, kan disse arter risikere at uddø i fremtiden.

Selv om det er muligt, at landbruget vil komme til at opleve vandmangel i Sydeuropa, kan vækstbetingelserne blive forbedret i andre områder. Vækstperioden for adskillige afgrøder i Europa er blevet forlænget, og dette ventes at fortsætte sideløbende med udbredelsen af varmekrævende afgrøder på de nordlige breddegrader. Udbyttet af visse afgrøder ventes dog at falde som følge af varmebølger og tørke i Central- og Sydeuropa.

I takt med temperaturstigningerne er efterspørgslen på opvarmning også faldet, hvilket medfører energibesparelser. Dette skal imidlertid holdes op imod en større energiefterspørgsel med henblik på afkøling i varmere somre.

Baggrund

Formålet med denne rapport er at give et samlet billede af klimaændringernes konsekvenser i hele Europa samt at tilvejebringe et informationsgrundlag for Europa-Kommissionens europæiske tilpasningsstrategi, der skal offentliggøres i marts 2013. Desuden vil EEA understøtte denne strategi med en vurdering af et udvalg af tilpasningstiltag fra forskellige dele af Europa, som vil blive offentliggjort primo 2013.

Webstedet Climate-ADAPT indeholder en stor mængde oplysninger, der har til formål at bidrage til udviklingen og gennemførelsen af klimaændringstilpasningerne.

Geographical coverage

[+] Show Map

Tilmeld dig nu!
Få meddelelser om nye rapporter og produkter. I øjeblikket har vi 33133 abonnenter. Frekvens: 3-4 e-mails om måneden.
Meddelelsesarkiv
Følg os
 
 
 
 
 
Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
Kongens Nytorv 6
1050 København K
Danmark
Telefon: +45 3336 7100