Mine værktøjer

næste
forrige
emner

Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Sound and independent information
on the environment

Du er her: Forside / Presselokale / Pressemeddelelser / Ikke-industrielle udledninger afgørende for opfyldelse af Kyoto-målene

Ikke-industrielle udledninger afgørende for opfyldelse af Kyoto-målene

Skift sprog
Topics: ,
En rapport fra Det Europæiske Miljøagentur, der offentliggøres i dag, viser, at EU og alle medlemsstater på nær en enkelt er på rette spor med hensyn til at opfylde deres forpligtelser i henhold til Kyoto-protokollen om at begrænse og reducere udledningerne af drivhusgasser.

Disse resultater burde opmuntre alle lande til at enes om langt større reduktioner af de globale udledninger, så der kan opnås en bindende, global aftale i København til december.

EEA's administrerende direktør, professor Jacqueline McGlade

I henhold til Kyoto-protokollen skal EU-15-landene reducere deres gennemsnitlige udledninger i perioden 2008–2012 til 8 % under niveauerne i 1990, men samtidig peger de seneste fremskrivninger på, at EU-15-landene vil gå skridtet videre og nå op på en samlet reduktion på over 13 % under basisåret.

Om rapportens konklusioner sagde EEA's administrerende direktør, professor Jacqueline McGlade, bl.a. følgende:

"Det er opmuntrende at Europas udledninger af klimaforandrende drivhusgasser forventes at fortsætte med at falde og at faldene vil overgå de mål, der er fastsat i Kyoto-protokollen. Disse resultater burde opmuntre alle lande til at enes om langt større reduktioner af de globale udledninger, så der kan opnås en bindende, global aftale i København til december. Det er bydende nødvendigt med bindende aftaler om store nedskæringer i udledningerne, hvis vi skal bevare vores chancer for at holde stigningen i den globale opvarmning på under 2ºC.”

EEA's rapport viser, at reduktionerne i perioden 2008–2012 vil blive opnået gennem en kombination af eksisterende og supplerende politikker, via de statslige myndigheders projekter for godskrivning af udledningsreduktioner uden for EU, deltagerne i EU’s kvotehandelsordnings (EU ETS) mulighed for at handle med udledningskvoter og skovbrugsaktiviteter, der betyder, at der opsamles CO2 fra atmosfæren. Handelsordningen dækker primært store CO2-udledende industrier, der tegner sig for omkring 40 % af EU's udledniger af drivhusgasser.

Hvis vi skuer endnu længere frem, kan næsten tre fjerdedele af EU's ensidige forpligtelse til at gennemføre mindst en 20 % reduktion af drivhusgasudledningerne senest i 2020 i forhold til 1990-niveauet blive nået internt (dvs. uden CO2-godskrivninger uden for EU).

Rapporten sætter fokus på kvotehandelsordningens betydning for at hjælpe medlemsstaterne med at nå deres mål. Den understreger imidlertid også, at regeringerne er nødt til at fokusere på at reducere udledningerne i de sektorer, der ikke er omfattet af ordningen såsom transport, landbrug og husholdninger.

Hvordan vil EU kunne opnå de forventede reduktioner?

Rapporten beskriver en bred vifte af faktorer, der bidrager til EU-15-landenes samlede reduktion på over 13 %:

  • Eksisterende politikker og foranstaltninger for perioden 2008–2012 kan tegne sig for 6,9 procentpoint af den samlede reduktion.
  • Hvis medlemsstaterne gennemfører yderligere foranstaltninger som planlagt, vil den samlede reduktion kunne nå op på 8,5 %, selv om dette i stort omfang vil afhænge af fire vigtige udledende landes samlede indsats (Frankrig, Tyskland, Spanien og Storbritannien).
  • Regeringernes brug af Kyoto-protokollens fleksible mekanismer vil kunne bidrage med en reduktion på yderligere 2,2 procentpoint
  • Opsamling af CO2 via forbedrede kulstoflagre (f.eks. forbedret skovforvaltning) vil bidrage med en yderligere reduktion på 1 procentpoint.
  • Handel med udledningskvoter og kreditter blandt kvotehandelsordningens aktører forventes at bidrage med en yderligere reduktion på 1,4 procentpoint.

Udledningsreduktioner kan blive fremskyndet af den økonomiske afmatning

Fem EU-15-medlemsstater (Frankrig, Tyskland, Grækenland, Sverige og Storbritannien) har allerede hver for sig opnået udledningsreduktioner, der ligger over deres mål. Kun Østrig forventes ikke at kunne opfylde sin forpligtelse under de nuværende forhold og vil skulle intensivere sin indsats for at reducere udledningerne i sektorer, der ikke er omfattet af kvotehandelsordninger.

Alle andre medlemsstater og EØS-medlemslande med udledningsmål fastsat i Kyoto-protokollen forventer, at de vil opfylde deres forpligtelser.

Medlemsstaterne er begyndt at indregne den nylige økonomiske krise i deres fremskrivninger, men ifølge rapporten kan drivhusgasudledningerne stadig være overvurderet på kort sigt. Som sådan kan den økonomiske afmatning medføre yderligere reduktioner i udledningerne.

Links (findes kun på engelsk):

 

For henvendelser fra medierne
Òscar Romero Sanchez
Pressemedarbejder
Telefon: +45 3336 7207
Mobil: +45 2368 3671

Gülçin Karadeniz
Pressemedarbejder
Telefon: +45 3336 7172
Mobil: +45 2368 3653

 

Bemærkninger

  1. EU's Kyoto-mål: EU-15 har et mål i henhold til Kyoto-protokollen om at nedbringe drivhusgasemissionerne med 8 % i forhold til basisårets niveau (jf. nedenfor) inden 2012. Inden for rammerne af dette samlede mål er der opstillet forskellige reduktionsmål for de enkelte EU-15-medlemsstater: Nogle skal nedbringe deres emissioner, mens andre må øge deres i begrænset omfang. Der er opstillet individuelle mål for de nye medlemsstater undtagen Cypern og Malta, der ikke har noget mål. Landene kan nå disse mål ved hjælp af forskellige metoder.
  2. Basisårsemissioner: I henhold til Kyoto-protokollen er "basisårets" niveau for drivhusgasemissioner det gældende udgangspunkt for registrering af de individuelle emissioner i EU-15 og alle de medlemsstater, der har et Kyoto-mål. Der er ikke opstillet et Kyoto-mål for EU-27, og et aggregeret basisår for EU-27 er derfor ikke relevant i drøftelserne om fremskridt i forhold til Kyoto-målene. Det er vigtigt at præcisere, at basisåret ikke er et "år" som sådan, men derimod det emissionsniveau, som emissionsreduktionerne tager udgangspunkt i. For så vidt angår kuldioxid, metan og kvælstofoxider, anvendes 1990 som "basisår" for samtlige EU-15-medlemsstater. EU-15-medlemsstaterne kan imidlertid vælge at bruge emissionsniveauet for 1995 i stedet, når det drejer sig om fluorgas. 12 af de 15 medlemsstater har valgt at anvende 1995 som basisår for fluorgasemissioner. I praksis kan EU-15's basisårsemissioner anses for at ligge tæt op ad 1990-emissionsniveauet.
  3. EU's ordning for handel med emissioner: EU's ordning for handel med emissioner er EU's klimaændringspolitiske redskab, der hjælper virksomhederne med at nedbringe deres CO2-emissioner på en omkostningseffektiv måde. Med ordningen stilles der krav om et loft over emissioner for alle store CO2-emissionskilder.
  4. Nationale politikker og foranstaltninger: De nationale politikker og foranstaltninger gennemføres inden for det pågældende lands grænser og omfatter fremme af vedvarende energi, øget energieffektivitet, fremme af biobrændstoffer i transportsektoren, nedbringelse af bilernes CO2-emissioner, genanvendelse af gas fra lossepladser og reduktion af fluorgasser.
  5. Kyoto-mekanismer: Kyoto-protokollen opstiller markedsbaserede mekanismer, der gør det muligt for industrilandene at opfylde deres mål ved at udnytte andre landes emissionsreduktioner. Inden for rammerne af disse mekanismer kan medlemsstaterne handle med emissionskvoter indbyrdes eller optjene tilgodehavender fra emissionsreducerende projekter, som de finansierer i andre lande. Disse mekanismer bidrager ligeledes til at overføre teknologier med lav kulstofemission til andre lande og til at fremme bæredygtig udvikling. Læs mere om Kyoto-mekanismerne på UNFCCC's websted.

Relateret indhold

Geographical coverage

[+] Show Map

Kommentarer

Tilmeld dig nu!
Få meddelelser om nye rapporter og produkter. I øjeblikket har vi 33054 abonnenter. Frekvens: 3-4 e-mails om måneden.
Meddelelsesarkiv
Følg os
 
 
 
 
 
Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
Kongens Nytorv 6
1050 København K
Danmark
Telefon: +45 3336 7100