Affald i havene

Skift sprog
Article Udgivet 13/06 2014 Sidst ændret 22/04 2016 11:32
Ca. 70 % af vores planet er dækket af hav, og havaffald findes næsten overalt. Havaffald, især plast, udgør en trussel, ikke blot mod vores haves og kysters sundhed, men også mod vores økonomi og vores lokalsamfund. Det meste havaffald skabes ved landbaserede aktiviteter. Hvordan kan vi standse affaldsstrømmen ud i havene? Det bedste sted at begynde at tackle dette globale, marine problem, er på land.

 Image © Rastislav Stanik

I 2007 skyllede en ret usædvanlig gruppe skibbrudne i land i Nordfrankrig. Det var gummiænder, der havde endt en 15 år lang, imponerende rejse, påbegyndt i januar 1992, da et skib på rejse fra Hong Kong til USA mistede noget af sin last under en storm. En af de containere, der blev skyllet overbord, indeholdt 28 800 stykker legetøj, hvoraf nogle var endt på den australske kyst og på USA’s østkyst mange år tidligere. Andre havde krydset Beringstrædet og Det nordlige Ishav for at strande i Grønland, Storbritannien og Nova Scotia.

Plast på en uendelig rejse

Gummiænder er ikke den eneste form for menneskeskabt affald, der driver rundt i havene. Havaffald består af fremstillede eller bearbejdede faste materialer (f.eks. plast, glas, metal og træ), som på den ene eller anden måde ender i havmiljøet.

Op imod 10 millioner tons affald ender i verdens have og oceaner hvert år. Plast, især plastemballageaffald såsom flasker og engangsposer, er langt den almindeligste type affald, der findes i havmiljøet. Listen fortsætter: beskadigede fiskenet, reb, hygiejnebind, tamponer, vatpinde, kondomer, cigaretskod, engangslightere osv.

Masseproduktion af plast begyndte i 1950’erne og voksede eksponentielt fra 1,5 millioner tons pr. år til det nuværende niveau på 280 millioner tons pr. år. Omkring en tredjedel af den nuværende produktion består af engangsemballage, der kasseres inden for ca. et år.

Til forskel fra organiske materialer „forsvinder“ plast aldrig i naturen. Det ophobes i miljøet, især i verdenshavene. Sollys, saltvand og bølger findeler plast i mindre og mindre stykker. Det kan tage ca. 500 år for en engangsble eller en plasticflaske at blive findelt til mikroskopiske stykker. Men det er ikke al mikroplast, der er et resultat af denne findelingsproces. Nogle af vores forbrugerprodukter, såsom tandpasta, kosmetik og produkter til personlig pleje, indeholder allerede mikroplast.

Sammen med vindene og Jordens rotation samler havstrømmene disse plaststykker og danner store flager, der kaldes gyrer. Nogle plaststykker når end ikke op på en mikrometer (en milliontedel meter) i størrelse. Afhængigt af stykkernes størrelse kan hvirvlerne fremstå som en gennemsigtig type „plastsuppe“, som er flydende og ændrer størrelse og form. Den største og bedst undersøgte hvirvel, Den nordlige Stillehavshvirvel, vurderes til at have samlet 3,5 millioner tons skrald og påvirker et areal på ca. den dobbelte størrelse af USA. Der er fem andre større hvirvler i verdenshavene, hvor affald også ophobes, herunder i Atlanterhavet.

Nogle stykker skylles i land og bliver blandet med sand, selv i de fjerneste dele af verden. Andre bliver en del af fødekæden.

Hvor havaffald kommer fra

Ifølge nogle vurderinger kommer ca. 80 % af det affald, der findes i havmiljøet, fra landbaserede aktiviteter. Kilden til havaffald er ikke nødvendigvis begrænset til menneskelige aktiviteter langs kysten. Selv hvis affaldet bortskaffes på land, transporterer floder, oversvømmelser og vind det til søs. Fiskeriaktiviteter, skibsfart, offshoreinstallationer, såsom olieboreplatforme, og spildevandssystemet bidrager med resten.

Der er visse regionale variationer i havaffaldets oprindelse. I Middelhavet, Østersøen og Sortehavet skaber landbaserede aktiviteter det meste havaffald. I Nordsøen er maritime aktiviteter imidlertid en lige så væsentlig bidragyder.

Mere og mere affald ender i verdenshavene og skader økosystemerne, slår dyrene ihjel og udgør en risiko for menneskers sundhed. Løsningen skal findes i affaldsforebyggelse og bedre affaldshåndtering til lands.

Mere plast end plankton

Det fulde omfang af havaffaldets indvirkning er svært at vurdere. Havaffald har to store uønskede effekter på dyrelivet i havet: indtagelse og indfiltring.

Forskning udført af Algalita, et uafhængigt havforskningsinstitut i Californien, fandt i 2004, at havvandsprøver indeholdt seks gange mere plast end plankton.

På grund af dets omfang og udbredelse forveksler havdyr og havfugle havaffald og føde. Mere end 40 % af de eksisterende arter af hvaler, delfiner og marsvin, alle arter af havskildpadder og ca. 36 % af havfuglearter rapporteres at have indtaget havaffald. Indtagelsen er ikke begrænset til et enkelt dyr eller to – det påvirker hele fiskestimer og havfugleflokke. Over 90 % af de mallemukker, der skyllede døde i land i Nordsøen, havde plast i maven.

En mave fyldt med ufordøjelig plast kan forhindre dyret i at få føde og til sidst sulte det til døde. De kemiske stoffer i plast kan også virke som gift, og afhængigt af dosis kan de svække dyret permanent eller dræbe det.

Større stykker plast udgør også en trussel mod det marine liv. Mange arter, herunder sæler, delfiner og havskildpadder, kan blive filtret ind i plastaffald, fiskenet og liner, der er mistet til havs. De fleste af de indfiltrede dyr overlever ikke, da de ikke kan komme op til vandoverfladen for at ånde, undslippe rovdyr eller finde føde.

Toppen af isbjerget

Havaffald er et globalt problem, og pålidelige data er vanskelige at indsamle. Strømme og vinde flytter synlige stykker rundt, som kan resultere i, at de tælles med mere end én gang. Endvidere antages det, at kun en lille del af havaffaldet flyder eller skylles på land. Ifølge De Forenede Nationers miljøprogram (UNEP) flyder kun 15 % af havaffald på havoverfladen; andre 15 % forbliver i vandsøjlen, og 70 % hviler på havbunden.

Den „usynlige“ del af affaldet fortsætter med at påvirke havmiljøets generelle sundhed. Ca. 640 000 tons fiskeudstyr vurderes til at være mistet, efterladt eller smidt ud globalt. Disse „spøgelsesnet“ fortsætter med at fange fisk og andre havdyr i årtier.

Endvidere er nogle af de fiskearter, der indtager plast, almindelige på vores middagsborde. Når vi spiser fisk og skaldyr, der har været eksponeret for plast og deres oliebaserede, kemiske forbindelser, sætter vi også den menneskelige sundhed på spil. Indvirkningen på menneskets sundhed er ikke fuldstændigt klarlagt.

Kystsamfund mest påvirket

Mere end 40 % af EU’s befolkning lever i kystnære områder. Ud over havaffaldets miljøomkostninger har det også socioøkonomiske omkostninger, der især påvirker kystnære samfund. En ren kystlinje er af afgørende betydning for strandturismen. I gennemsnit findes der 712 stykker affald på en 100 meter strandstrækning ved Atlanterhavskysten. Og uden indgreb ophobes havaffald på stranden. For at styrke turisternes tiltrækning til badestrandene må mange lokalsamfund og lokale virksomheder rydde op på strandene inden sommersæsonens start.

Der er ingen omfattende vurderinger af de samlede omkostninger ved havaffald for samfundet. På samme måde er det vanskeligt at vurdere tabet for den lokale økonomi, når potentielle gæster vælger andre steder. Men der er eksempler på konkrete omkostninger til oprydningsaktiviteter, der opgøres i penge. I Storbritannien bruger nogle kommuner årligt op mod 18 millioner euro på oprydning af strande.

Oprydningsaktiviteter kan hjælpe med at indsamle større stykker og forbedre områdets æstetik, men hvad med de små stykker? Ifølge Kommunenes Internasjonale Miljøorganisasjon (KIMO), en international organisation, der samler lokale myndigheder omkring havforureningsproblemer, består ca. 10 % (efter vægt) af det indsamlede strandmateriale af plast. På grund af den lille størrelse er det ofte umuligt at skelne disse stykker fra sand.

Håndtering af havaffald: start med forebyggelse

Skønt havaffald kun er én af de faktorer, der belaster havmiljøets sundhed, er det en voksende bekymring. Plastens ophobning og lange holdbarhed i naturen komplicerer sagen yderligere. Havaffald er et grænseoverskridende problem; så snart det kommer ud i havet, har det ingen ejer. Dette gør håndteringen vanskelig og yderst afhængig af godt, regionalt og internationalt samarbejde.

Noget af EU-lovgivningen sigter direkte mod marine spørgsmål. EU’s havstrategirammedirektiv, der blev vedtaget i 2008, identificerer for eksempel havaffald som ét af de områder, der skal håndteres for at opnå god miljøstatus for alle have i 2020. Som opfølgning på disse EU-direktiver og det globale engagement, der blev udtrykt ved Rio+20, FN’s konference om bæredygtig udvikling i 2012, fastlægger EU’s syvende miljøhandlingsprogram (2014–2020) bestemmelser om en baseline og opsætning af et reduktionsmål.

På samme måde som ved generel affaldshåndtering er udgangspunktet for håndtering af havaffald forebyggelse. Hvordan kan vi forhindre affald? Behøver vi plastposer, hver gang vi køber ind? Kan nogen af vores produkter og produktionsprocesser designes, så de ikke indeholder eller danner mikroplast? Det kan de faktisk.

Marine litter

(c) Ani Becheva / EEA Waste•smART

Tiltagene starter på land

Næste skridt er at gribe ind på land, inden affaldet når ud på havene. Dertil har EU politiske tiltag og lovgivning, der sigter mod forbedring af affaldshåndtering, reduktion af emballageaffald og forøgelse af genbrugsandele (især af plast), forbedring af spildevandsbehandling og mere effektiv ressourceanvendelse generelt. Der er også direktiver, der er udfærdiget til at hjælpe med til at bremse forurening fra skibe og havne. Forbedret implementering af affaldsforebyggelse og reduktionstiltag kan potentielt høste enorme fordele.

Men hvad med affald, der allerede påvirker vores have og oceaner? Havaffald er blevet ophobet i vores have i årevis. Nogle stykker er sunket til bunds, mens andre bevæger sig rundt med havstrømmene. Det er næsten umuligt at forestille sig, hvordan vi kan rense det hele.

Adskillige initiativer til „fiskeri efter affald“ er på plads, hvor fartøjer indsamler havaffald – på samme måde som indsamling af husholdningsaffald på land. De anvendte metoder er imidlertid ikke i stand til at indsamle affald under en vis størrelse. Problemet med mikroplast forbliver derfor uløst. I betragtning af problemets omfang og vores haves størrelse er sådanne initiativer endvidere for begrænsede til at resultere i reelle forbedringer.

Det samme kan siges om rensningsaktiviteter på strande og kyster. Ikke desto mindre er sådanne initiativer en god måde at øge opmærksomheden på problemet og engagere borgere i tackling af problemet med havaffald. I sidste ende kan det simpelthen være et spørgsmål om antal. Da antallet af frivillige, der tilslutter sig disse aktiviteter, vokser, kan vi blive bedre til forebyggelse.

Marine LitterWatch

EEA har udviklet ”Marine LitterWatch” som omfatter en app til at overvåge havaffald på Europas strande. App’en, der er gratis, giver lokalsamfund, der renser strande, mulighed for at indsamle data på en måde, der hjælper til at forbedre vores viden om havaffald. Den giver interesserede parter mulighed for at finde rensningsinitiativer i nærheden eller danne deres egen gruppe.

Geographic coverage

Europe
Dynamic

Temporal coverage

2014

Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
Kongens Nytorv 6
1050 København K
Danmark
Telefon: +45 3336 7100