Sådan gør vi byer „grønne“

Skift sprog
Article Udgivet 13/06 2014 Sidst ændret 31/08 2016 15:01
Mere end tre fjerdedele af europæerne bor i byområder. Det som byboere producerer, køber, spiser og kasserer, måden, de bevæger sig omkring, og hvor de bor, har alt sammen en indvirkning på miljøet. Samtidigt påvirker den måde, en by er bygget, også den måde hvorpå dens indbyggere lever. Vi spurgte Roland Zinkernagel fra Malmø i Sverige om konkrete tiltag til at gøre deres by bæredygtig.

 Image © Jacob Härnqvist, Asa Hellstrom

Hvad gør en by bæredygtig?

Byer er centre for økonomisk og social aktivitet. De kan vokse – de kan blive mindre. Der er ikke én løsning, der passer til alle, til at gøre en by bæredygtig. Forskellige aspekter ved liv i byen skal behandles her. Det handler ikke blot om at bygge grønne rum, tiltrække innovative og grønne virksomheder og opbygge en stærk offentlig transport. Det drejer sig om at se på en by som et hele, herunder dens indbyggeres velfærd.

Malmø er en industriby med rundt regnet 300 000 mennesker med forskellig baggrund. Byen har høje bygninger fra 1960’erne samt enfamiliehuse med haver. Den har også nye nabolag, hvor vi har prøvet at bygge fremtidens by: kulstofneutral, kompakt, grøn.

Efter lukningen af byens store skibsværft i begyndelsen af 1980’erne begyndte indbyggertallet at falde, mest på grund af høje arbejdsløshedstal. Det tog tid at erstatte dette negative billede af byen med et positivt – et behageligt miljø at bo i, en frontløber i miljøtiltag og -bevidsthed, en fairtrade-by, der er grøn og ren osv.

Hvordan kan en by gøres bæredygtig?

Bystyret i Malmø by har skitseret de generelle miljømål i et langsigtet program, som der er enighed om hen over det politiske spektrum. Miljøprogrammet foreskriver, at Malmøs byadministration vil være klimaneutral år 2020, og hele forvaltningen vil køre på 100 % vedvarende energi år 2030. Der er også mål om at reducere energiforbrug pr. indbygger samt drivhusgasudledninger.

Miljøprogrammet forudser også mere bæredygtig ressourceanvendelse, herunder vand, jord og biodiversitet i byen samt i det omgivende landområde. Vi sigter også mod at skabe et behageligere bomiljø for alle, med andre ord at hjælpe med til at opbygge fremtidens by.

Hvordan omsættes disse mål til konkrete projekter?

På grundlag af miljøprogrammet har bystyret i Malmø vedtaget handlingsplaner med mere specifikke mål. F. eks. er et af de konkrete mål i handlingsplanen, at 40 % af det organiske affald i 2015 skal gå til biogasproduktion. Et konkret mål som dette kræver handling på forskellige niveauer og stadier. Alle husstande skal sortere en stigende andel af deres affald. Myndighederne, som står for håndtering af affald, skal forberede sig til indsamling af større mængder af organisk affald. Og endelig er der behov for nye anlæg eller ekstra kapacitet på de eksisterende anlæg for at omdanne den stigende mængde af organisk affald til biogas.

Visse af målene, som f. eks. en øget sorteringsindsats i husholdningerne, kan opnås gennem oplysningskampagner. Andre kan nødvendiggøre investeringer i infrastruktur, herunder biler til renovationsindsamling og energianlæg.

Som i dette eksempel, kræver ét konkret mål, at der involveres mange forskellige aktører. For at føre disse projekter ud i livet er vi og skal vi være i konstant dialog med borgerne, de offentlige institutioner og den private sektor. Mange af vores projekter modtager støtte fra EU.

Hvordan involveres borgerne, og hvad kan de bidrage med?

Et centralt element i vores miljøprogram er det, vi kalder „at gøre det nemt at gøre det rigtige“. Vi skal give borgerne mulighed for at vælge de mest bæredygtige alternativer, herunder lette brugen af offentlig transport og forbedre affaldshåndteringen.

Når det kommer til at ændre adfærd, er viden afgørende. Vores tilgang bygger på at gøre det muligt for vores medborgere at træffe velfunderede beslutninger. Hvordan påvirker det byens luftkvalitet og trafikbelastning, hvis de beslutter sig for at tage bilen i stedet for at benytte offentlig transport?

Et af vores mål er at gøre byen socialt bæredygtig, med en højere grad af interaktion mellem mennesker der bor i forskellige dele af byen. Dette involverer, at vi skal skabe rum og muligheder for, at Malmøs beboere kan være sammen, f. eks. grønne områder eller festivaler. Dette bidrager også til at fremme et positivt image for byen, samt at forbedre det levende miljø.

Recycling boxes

(c) Daniel Skog

Hvor lang tid tager det at forvandle en by som Malmø til en fuldt ud bæredygtig by?

Udgangspunktet varierer fra den ene by til den anden. Det afhænger af den eksisterende infrastruktur, politiske prioriteringer og mål. Malmø har en fordel i forhold til de fleste europæiske storbyer. Denne fremadrettede vision har været i spil siden 1990’erne. Som et resultat af dette er dele af byen allerede bygget og udviklet med denne vision for øje.

Det drejer sig om meget konkrete projekter og konkrete problemstillinger, og vi har en bedre forståelse for de opgaver, vi står foran. Så i den forstand er vi blandt frontløberne i Europa.

I de områder hvor vi har været aktive i 15 år, kan vi se, at programmet har fået sin egen dynamik. Visse projekter, som f.eks. affaldssortering og genanvendelse, kan tage 5 til 10 år at gennemføre, men det kan tage op til en hel generation at ændre offentlighedens opfattelse. Andre tiltag, herunder at omdanne de eksisterende bygninger, kan tage endnu længere tid.

Udviklingen består i, hele tiden at tage små skridt i den rigtige retning. De offentlige myndigheder spille en vis rolle i det at bane vejen for udviklingen, ikke kun ved at udstikke rammerne, men også ved at gå foran med et godt eksempel.

Hvad er de væsentligste udfordringer?

Efter min mening er den største udfordring at planlægge på lang sigt. Med andre ord at bevæge sig fra kortsigtet planlægning til planlægning på mellemlangt sigt. Politikerne vælges for fire eller fem år og deres politiske prioriteter kan ændres efter et valg eller i løbet af deres embedsperiode. Det samme gælder for virksomheder. En investeringsbeslutning afhænger af, hvor stor en indtjening, den kan give og hvornår. Når det kommer til opbygning af bæredygtige byer, ser vi rent faktisk på mange forskellige elementer, som jeg nævnte tidligere.

Vi er nødt til at planlægge og klargøre med en horisont, der rækker længere ud i fremtiden end vores 5- til 10-årige handlingsplaner. Eksempelvis kan man sagtens forestille sig, at de bygninger vi konstruerer i dag, stadig er i brug i år 2100. Tager vi højde for bygningernes fremtidige energibehov eller anvendelse, når vi designer dem? Vi skal være visionære og fleksible på samme tid. Der er måske ikke nogen entydige svar på disse spørgsmål endnu, men de er afgjort værd at overveje.

Roland Zinkernagel

Roland Zinkernagel

Roland Zinkernagel arbejder i Malmø kommunes miljøforvaltning.

Relateret indhold

Related briefings

Geographic coverage

Europe
Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
Kongens Nytorv 6
1050 København K
Danmark
Telefon: +45 3336 7100