Mine værktøjer

næste
forrige
emner

Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Sound and independent information
on the environment

Du er her: Forside / Signaler - Velfærd og miljøet / Signaler 2014 / Artikler / Overgang til en grøn økonomi

Overgang til en grøn økonomi

Skift sprog
Vores livskvalitet, sundhed og jobs afhænger alle af miljøet. Vi forbruger i dag naturens ressourcer på en måde og i et tempo, der gør, at vi risikerer at undergrave vores velfærd og naturens evne til at forsyne os. Vi bliver nødt til at foretage en radikal ændring af den måde, vi producerer, forbruger og lever på. Vi bliver nødt til at gøre økonomien grøn, og overgangen skal starte i dag.

 Image © Gülcin Karadeniz

Vores planet har begrænsede ressourcer, og vi udvinder og forbruger i dag flere ressourcer, end planeten bæredygtigt kan levere. Naturens ressourcer leverer brændstof til vores produktion og forbrug, skaber rigdom og jobs og bidrager til vores livskvalitet og velfærd.

Alt omkring os kommer fra naturen. Under den ene eller anden form var og er vores boliger, biler, cykler, fødevarer, beklædning og energi en del af miljøet. Vi udvinder råstoffer, forarbejder dem og opbygger vores samfund. Denne forbindelse med og afhængighed af miljøet har altid været grundlæggende for vores eksistens.

Men størrelsen af vores ressourceforbrug har en bagside. Vi udøver faktisk en så stor miljøbelastning, at vi risikerer at svække dets evne til at forsyne os i fremtiden.

Vores aktiviteter frigiver forureningsstoffer til atmosfæren og plast til verdenshavene. Vores økosystemer ændrer sig hurtigere end før – i et unaturligt tempo. Den øgede handel bringer nye arter med sig, der kan invadere hele økosystemer. Klimaændringerne ændrer nedbørsmønstrene. Udbytterne bliver mindre pålidelige og giver prisstigninger på fødevarer. Det er tydeligt, at visse regioner og lande er mere sårbare end andre. Nogle miljømæssige påvirkninger som f.eks. luftforurening påvirker imidlertid alle i større eller mindre grad.

Fremtidige indvirkninger tvinger os til at gribe ind i dag

Vores nuværende forbrug og produktion er allerede ikke-bæredygtig i kraft af de mere end 7 milliarder personer på vores klode. Befolkningen skønnes at vokse til ca. 9 milliarder midt i dette århundrede, hvor milliarder stadig lever i fattigdom, mens de håber på en højere levestandard.

Vores ressourceforbrug nedbryder og formindsker den naturlige kapital, der vil være til rådighed til at opretholde fremtidige generationers velfærd. Dette vil som minimum betyde, at der vil være mindre jord og mindre ferskvand til rådighed pr. person til at producere de nødvendige fødevarer.

Til at sikre vores livskvalitet og langsigtede velfærd skal vores økonomi gøres grøn, og overgangen skal begynde i dag. Men hvordan kan vi opnå dette? Hvordan omformer vi vores økonomi til en, der bevarer miljøet og samtidigt sikrer vores livskvalitet?

Forøgelse af Europas ressourceeffektivitet

Først og fremmest skal vores økonomi blive mere ressourceeffektiv. Vi har brug for at få mere ud af mindre. Vi har brug for at mindske de ressourcemængder, vi udvinder og anvender.

Det er vigtigt at reducere strømmen af nye stoffer ind i produktionsprocessen og gøre produktionsprocesserne mere effektive, men dette er kun én del af historien. Vi har også brug for at reducere materialetabet og -spildet, der fremkommer under produktion og forbrug.

Og det er muligt at omforme økonomien, men dette kræver handling og engagement over adskillige årtier. Europa har gjort betydelige fremskridt med at forøge ressourceeffektiviteten, men der er stadig meget mere at gøre.

Forskellige EU-strategier og ‑lovgivninger som f.eks. Europa 2020, flagskibsinitiativet for et ressourceeffektivt Europa, rammedirektivet for spild eller det syvende miljøhandlingsprogram, er allerede på plads og forsøger at skabe bæredygtighed i økonomiske nøgleaktiviteter i et langsigtet overgangsperspektiv.

Fuld implementering af en sådan politik ville give flere fordele. Færre ressourcer vil blive forbrugt pr. produceret enhed, og dette vil hjælpe med til at beskytte og bevare miljøet. På samme tid vil økonomien drage fordel af grundlæggende innovation og større konkurrencedygtighed for europæiske virksomheder.

Street market

(c) Gülcin Karadeniz

Reduktion af spild

Lad os tage eksemplet med fødevarespild. Mellem 30 % og 50 % af verdens fødevarer vurderes at ende som spild. Alene i EU spildes næsten 90 millioner tons fødevarer årligt, svarende til næsten 180 kg pr. person.

Fødevarer spildes i alle trin af produktions- og forbrugskæden. For hver fødevareenhed, der ikke forbruges, spilder vi energien, vandet, arbejdet og jorden, der er anvendt ved dens produktion. Drivhusgasser og kunstgødning, der frigives til naturen, bidrager til at nedbryde miljøet.

Kunne vi ændre fødevaresystemet til at forebygge fødevarespild på en måde, så at forbrugere, supermarkeder og fødevareproducenter alle arbejdede hen imod kun at producere, sælge og købe det, der bliver spist?

Kunne vi faktisk anvende udtjente produkter – „rester“ fra en produktionsproces – som udgangspunkt i en anden produktionsproces? Kunne vi skabe en „kredsløbsøkonomi“, der frembragte mindst muligt tab? Bedre styring af vores dagrenovation viser, at de potentielle forbedringer både for økonomi og miljø er enorme.

At gøre en hel økonomi – europæisk og i sidste ende global – grøn er et omfattende arbejde. Det involverer integration af bæredygtige ressourcer i ethvert aspekt af vores liv.

Økoinnovative projekter, vedvarende energikilder og forskning spiller generelt en afgørende rolle i udformning af bedre produkter og processer og i reduktion af spild. Virksomheder i samarbejde med offentlige myndigheder og civilsamfundet kunne implementere vedvarende løsninger, indtil de bliver markedsledende. Kan vi for eksempel skabe et system, hvor vi „lejer“ eller „låner“ produkter, såsom værktøj og biler, i stedet for at eje dem, så der ville være behov for færre af disse produkter for at opfylde vores behov?

Vi, forbrugerne...

Vi har brug for at gøre vores økonomi mere ressourceeffektiv og reducere mængden af spild – eller tab – som det medfører. Hele økonomifeltet tilbyder os nogle værktøjer til at estimere omkostninger, skader samt nogle forslag til, hvordan vi kan inkludere miljøhensyn i vores økonomiske beslutninger. Men vi har også brug for mere innovation, mere forskning og bestemt også et langtidsperspektiv.

Som forbrugere har vi alle en rolle at spille i at støtte overgangen mod en grøn økonomi. Vores forbrugeradfærd er stærkt påvirket af vores kolleger og den sociale sammenhæng, vores impulser og de valg, der stilles til rådighed for os. Gennem historien har forbrugsmønstrene konstant udviklet sig. Vi kan anvende denne fleksibilitet til vores fordel og sætte kursen mod bæredygtighed.

Uanset vores indkomstniveau og hvor vi bor i verden, afhænger vores helbred og vores velfærd af miljøet. Vi har alle en interesse i et sundt miljø.

2014-udgaven af „Miljøsignaler“ ser nærmere på disse emner.

Hans Bruyninckx

Hans Bruyninckx
Adm. direktør

Geographical coverage

[+] Show Map

Arkiveret under ,

Kommentarer

Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
Kongens Nytorv 6
1050 København K
Danmark
Telefon: +45 3336 7100