Mine værktøjer

næste
forrige
emner

Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Sound and independent information
on the environment

Du er her: Forside / Signaler - Velfærd og miljøet / Signaler 2014 / Artikler / Affald: problem eller ressource?

Affald: problem eller ressource?

Skift sprog
Affald er ikke blot et miljøproblem, men også et økonomisk tab. I gennemsnit producerer europæere 481 kg husholdningsaffald pr. år. En voksende andel af dette bliver genanvendt eller komposteret, og mindre sendes til deponering. Hvordan kan vi ændre den måde, vi producerer og forbruger, således at vi producerer mindre og mindre affald og samtidigt anvender alt affald som en ressource?

 Image © (c) Andrzej Bochenski / EEA

Europa genererer store mængder affald: fødevare- og haveaffald, bygge- og nedbrydningsaffald, mineaffald, industriaffald, slam, gamle fjernsyn, gamle biler, batterier, plasticposer, papir, spildevand, gammelt tøj og gamle møbler ... listen er lang.

Affaldsmængden, som vi genererer, er tæt knyttet til vores forbrugs- og produktionsmønstre. Det blotte antal produkter, der kommer ind på markedet, udgør endnu en udfordring. Demografiske ændringer, f.eks. en stigning i antallet af enkeltpersonshusstande, påvirker også den affaldsmængde, vi skaber (f.eks. emballering af fødevarer i mindre enheder).

Det store spektrum af affaldstyper og komplekse affaldsbehandlingsmåder (herunder illegale) gør det vanskeligt at få et fuldstændigt overblik over det skabte affald, og hvor det befinder sig. Der findes data, skønt af varierende kvalitet, for alle affaldstyper.

Hvor meget affald skaber vi?

EU’s Affaldsdatacenter indsamler affaldsdata på europæisk plan. Ifølge data for 2010 fra 29 europæiske lande (dvs. EU-28 og Norge) bestod ca. 60 % af det skabte affald af uorganisk affald og jord, i det væsentlige fra byggeri- og nedbrydningsaktiviteter og minedrift. For metal-, papir-, pap-, træ-, kemisk og medicinsk affald samt animalsk og vegetabilsk affald lå hver affaldstype i intervallet fra 2 % til 4 % af den samlede mængde.

Ca. 10 % af den samlede mængde affald i Europa består af, hvad der kaldes husholdningsaffald – hovedsageligt affald fra husholdninger og i mindre grad fra mindre virksomheder samt fra offentlige bygninger såsom skoler og hospitaler.

I 2012 frembragte hver person i Det Europæiske Miljøagenturs 33 medlemslande 482 kg fast husholdningsaffald. Der er en svagt nedadgående tendens fra 2007 og fremad, hvilket delvist kan forklares af den økonomiske krise, der har påvirket Europa siden 2008.

I alt blev der i 2010 genereret ca. 2 500 mio. tons affald i EU-28 og Norge. Nedenfor ses en oversigt over, hvor affaldet kom fra, og hvad det bestod af.

På rette spor: mere genanvendelse, mindre deponering

Det svage dyk, der ses i husholdningsaffald skabt i EU, kan til en vis grad have hjulpet med til at reducere affaldets påvirkning af miljøet. Affaldsmængder er vigtige, men affaldshåndtering spiller også en central rolle.

Som helhed genanvendes en voksende affaldsmængde i EU, og en stadig mindre mængde sendes til deponering. For husholdningsaffald er andelen af genanvendt eller komposteret affald i EU-27 vokset fra 31 % i 2004 til 41 % i 2012.

Trods disse resultater er der stadig store forskelle mellem de enkelte lande. Tyskland, Sverige og Schweiz sender for eksempel hver mindre end 2 % af deres husholdningsaffald til deponering, mens Kroatien, Letland og Malta hver sender mere end 90 % til deponering. De fleste af landene med lave andele til deponering har høje andele til genanvendelse og forbrænding, begge over 30 % af den samlede mængde husholdningsaffald.

EU-lovgivning sætter ambitiøse mål

Skiftet i affaldshåndteringen er tæt knyttet til EU’s affaldslovgivning. De vigtigste bestemmelser på dette område er affaldsrammedirektivet. Det skitserer et affaldshåndteringshierarki, der starter med forebyggelse, fulgt af klargøring til genbrug og genvinding, og slutter med bortskaffelse. Det sigter mest muligt mod at forebygge skabelse af affald, at anvende affald, der er skabt, som en ressource, og at minimere affaldsmængden, der sendes til deponering.

Affaldsrammedirektivet indbefatter sammen med andre EU-affaldsdirektiver (om deponering, ophugning af køretøjer, e-affald, batterier, emballageaffald osv.) specifikke mål. I år 2020 skal hvert EU-land for eksempel genanvende halvdelen af sit husholdningsaffald; i 2016 skal 45 % af batterierne indsamles; i 2020 skal 70 % af ikke-farligt bygge- og nedbrydningsaffald (efter vægt) genanvendes eller genindvindes.

EU-lande kan vælge forskellige tilgange til at nå deres affaldsmål. Nogle tilgange synes at virke bedre end andre. Hvis de konstrueres rigtigt, viser deponeringsskatter sig for eksempel at være en effektiv måde at reducere affaldsmængder til deponering. Udvidet producentansvar, hvor producenten skal tage produktet tilbage, når det er udtjent, synes også effektivt.

Meget af det affald, vi smider væk, kan genvindes. Genvinding gavner miljøet, idet affald omdirigeres fra deponeringsanlæg, og der frembringes råstoffer til nye produkter. Genvinding kan også fremme innovation og skabe jobs.

Luftforurening, klimaændringer, kontaminering af jord og vand

Dårlig affaldshåndtering bidrager til klimaændringer og luftforurening og påvirker mange økosystemer og arter direkte.

Ved deponering, der betragtes som den sidste udvej i affaldshierarkiet, frigives metan, som en meget kraftig drivhusgas, der er knyttet til klimaændringer. Metan dannes af mikroorganismer i deponeringer af bionedbrydeligt affald som f.eks. fødevarer, papir og haveaffald. Afhængigt af måden, deponeringsanlæg er opbygget på, kan de også kontaminere jord og vand.

Når affaldet er indsamlet, skal det transporteres og behandles. Transportprocessen frigiver kuldioxid – den mest almindelige drivhusgas – og andre luftforurenende stoffer, herunder stoffer i partikelform, til atmosfæren.

Dele af affaldet kan forbrændes eller genanvendes. Energi fra affald kan anvendes til at producere varme og elektricitet, der således kan erstatte energi, der er produceret ved brug af kul eller andre brændsler. Energigenvinding fra affald kan derfor hjælpe med til at reducere udledninger af drivhusgad.

Genanvendelse kan hjælpe endnu mere til at sænke udledninger af drivhusgas og andre udledninger. Når genanvendte materialer erstatter nye materialer, er der fra starten mindre behov for udvinding og produktion af nye materialer.

Affald påvirker økosystemer og vores sundhed

Nogle økosystemer, f.eks. de marine og kystnære systemer, kan påvirkes alvorligt af dårlig affaldshåndtering eller dumpning af affald. Dumpning af affald i havet giver voksende bekymring, ikke blot af æstetiske grunde: indfiltring og indtagelse udgør alvorlige trusler for mange marine arter.

Affald påvirker også miljøet indirekte. Alt, hvad der ikke genanvendes eller genindvindes fra affald, repræsenterer et tab af råmateriale og andre tilførsler, der anvendes i kæden, dvs. i produktets produktions-, transportog forbrugstrin. Miljøpåvirkninger i livscykluskæden er betydeligt større end i affaldshåndteringstrinnet alene.

Direkte eller indirekte påvirker affald vores sundhed og velfærd på mange måder: metangasser bidrager til klimaændring, luftforurenende stoffer frigives til atmosfæren, ferskvandskilder forurenes, afgrøder dyrkes i forurenet jord, fisk indtager giftige kemikalier og ender til sidst på vores middagsbord...

Illegale aktiviteter som f.eks. ulovlig dumpning, afbrænding eller eksport spiller også en rolle, men det er vanskeligt at vurdere det fulde omfang af disse aktiviteter eller af deres konsekvenser.

Økonomiske tab og omkostninger til affaldshåndtering

Affald udgør også et økonomisk tab og en byrde for samfundet. Arbejdet og de andre tilførsler (jord, energi osv.), der anvendes i affaldets udvindings-, produktions-, distributions- og forbrugstrinnene, er også tabt, når „rester“ bortskaffes.

Derudover koster affaldshåndtering penge. Udformning af en infrastruktur til indsamling, sortering og genanvendelse er kostbar, men når den én gang er på plads, kan genanvendelse skabe indtægter og jobs.

Der er også en global dimension ved affald, som er knyttet til vores eksport og import. Hvad vi forbruger og producerer i Europa, kan skabe affald andre steder. Og i visse tilfælde bliver det faktisk en vare, der handles over grænser, både legalt og illegalt.

Affald som en ressource

Hvad nu, hvis vi kunne anvende affald som en ressource og derved mindske behovet for udvinding af nye ressourcer? Udvinding af færre materialer og anvendelse af eksisterende ressourcer ville hjælpe med til at afbøde nogle af de virkninger, der skabes langs kæden. I denne sammenhæng repræsenterer ubrugt affald også et potentielt tab.

Et af nøglemålene i EU’s køreplan for et ressourceeffektivt Europa er at omdanne affald til en ressource i år 2020. Køreplanen fremhæver også behovet for at sikre højkvalitetsgenanvendelse, afskaffe deponering, begrænse energigenvinding til ikke-genanvendelige materialer og standse ulovlige udskibninger af affald.

Og det er muligt at opnå disse ting. I mange lande udgør køkken- og haveaffald den største procentdel af det faste husholdningsaffald. Når denne affaldstype indsamles separat, kan den omdannes til en energikilde eller gødning. Anaerob omsætning er en affaldsbehandlingsmetode, hvor bioaffald gennemgår en biologisk nedbrydningsproces, der ligner den på deponeringsanlæg, men som sker under kontrollerede forhold. Anaerob omsætning producerer biogas og restmaterialer, der til gengæld kan anvendes som gødning ligesom kompost.

En EEA-undersøgelse fra 2011 så på de potentielle gevinster ved bedre håndtering af husholdningsaffald. Dens resultater er slående. Forbedret håndtering af husholdningsaffald mellem 1995 og 2008 resulterede i signifikant lavere drivhusgasudledninger, hvilket hovedsageligt skyldtes lavere metanudledning fra deponeringsanlæg samt udledninger, der blev undgået ved genanvendelse. Hvis alle lande fuldt ud opfylder deponeringsdirektivets omlægningsmål for 2020, kunne der skæres yderligere 62 millioner tons CO2-ækvivalenter af drivhusgasudledninger bort fra livscyklussen – hvilket ville være et væsentligt bidrag til EU’s bestræbelser på at begrænse klimaændringer.

Den bedste måde til at reducere affaldets indvirkning på miljøet er ved i første omgang at undgå at generere affald. Mange af de ting, vi smider væk, kunne også genbruges, og andre kunne genvindes til råstoffer.

Håndtering af affald begynder med forebyggelse

De potentielle gevinster er enorme, og de kan lette EU’s overgang mod en kredsløbsøkonomi, hvor intet går til spilde. Ved at flytte affaldshierarkiet opad opnås miljøgevinster, selv for lande med en høj genanvendelses- og genindvindingsprocent.

Desværre giver vores nuværende produktionsog forbrugssystemer ikke mange incitamenter til at forebygge og reducere affald. Fra produktdesign og emballering til valg af materialer har hele værdikæden behov for et nyt design, først med henblik på affald, derefter at „rester“ fra én proces kan gøres til en tilførsel for en anden.

At flytte affaldshierarkiet opad kræver en fælles anstrengelse fra alle berørte parter: forbrugere, producenter, politiske beslutningstagere, lokale myndigheder, affaldsbehandlingsanlæg osv. Forbrugere, der er villige til at sortere deres husholdningsaffald, kan kun genanvende, hvis infrastrukturen til indsamling af deres sorterede affald er på plads. Det modsatte gælder også; kommunerne kan kun genanvende mere, hvis husholdningerne sorterer deres affald.

Om affald i den sidste ende vil udgøre et problem eller en ressource, afhænger helt af, hvordan vi håndterer det.

Geographic coverage

Europe
Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
Kongens Nytorv 6
1050 København K
Danmark
Telefon: +45 3336 7100