Mine værktøjer

næste
forrige
emner

Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Sound and independent information
on the environment

Du er her: Forside / Signaler - Velfærd og miljøet / Signaler 2013 / Artikler / Samspil mellem videnskab, politik og offentligheden

Samspil mellem videnskab, politik og offentligheden

Skift sprog
Atmosfæren, klima- og vejrmønstrene og årstiderne er længe blevet betragtet med fascination. I det 4. århundrede før Kristi fødsel samlede Aristoteles’ afhandling Meteorologi den store filosofs iagttagelser, dels af vejrmønstrene, dels inden for geovidenskaberne generelt. Indtil det 17. århundrede symboliserede luft »intetheden«. Luft blev antaget for at være vægtløs, indtil Galileo Galilei leverede det videnskabelige bevis for det modsatte.
ImaginAIR: Forandringens vinde

ImaginAIR: Forandringens vinde  Image © Tamas Parkanyi

Siden den industrielle revolution har menneskers aktiviteter medført stadig større påvirkning af klodens økosystem. En af følgerne er luftforurening.

Tamas Parkanyi, Ungarn (ImaginAIR)

I dag er vores viden og indsigt langt mere omfattende, når det gælder atmosfæren. Vi kan opstille målestationer, der overvåger luftkvaliteten, og inden for få minutter se luftens kemiske sammensætning de pågældende steder og sammenholde med den langsigtede udvikling. Vi har også meget klarere overblik over de luftforureningskilder, der berører Europa. Vi kan beregne mængden af luftforurenende stoffer, der udledes fra det enkelte industrianlæg. Vi kan forudsige og overvåge luftens bevægelser og give øjeblikkelig og fri adgang til disse oplysninger. Vores indsigt i atmosfæren og dens kemiske vekselvirkninger må siges at være nået langt siden Aristoteles.

Atmosfæren er kompleks og dynamisk. Luft bevæger sig rundt på hele kloden, og det gør også den forurening, den indeholder. Forurening fra bilers udstødning i byerne, skovbrande, ammoniak fra landbruget, kulfyrede kraftværker over hele kloden og endda vulkanudbrud påvirker kvaliteten af den luft, vi ånder. I nogle tilfælde er der flere tusinde kilometer fra forureningskilderne til der, hvor skaden sker.

Vi ved også, at dårlig luftkvalitet kan have dramatisk virkning både på helbred, velbefindende og miljø. Luftforurening kan fremkalde og forværre luftvejssygdomme, medføre skader på skove, forsuring af jord og vande, forringede afgrøder og korrosion af bygninger. Desuden ser vi, at mange luftforurenende stoffer medvirker til klimaændringerne, og at klimaændringerne i sig selv vil påvirke den fremtidige luftkvalitet.

Corn

(c) Gülçin Karadeniz

Politiske initiativer har givet bedre luftkvalitet, men …

Stadigt voksende videnskabelig dokumentation, krav fra offentligheden og en række lovgivningsinitiativer har ført til betydeligt bedre luftkvalitet i Europa i de sidste 60 år. Indholdet af mange luftforurenende stoffer er faldet væsentligt, således af svovldioxid, kulilte og benzen. Blykoncentrationerne er faldet brat og er under lovgivningens grænser.

Men uanset disse resultater har Europa endnu ikke fået den luftkvalitet, der tilsigtes med lovgivningen og ønskes af borgerne. Partikler og ozon er i dag de to vigtigste forurenende stoffer i Europa og medfører alvorlige sundheds- og miljørisici.

De nuværende love og foranstaltninger vedrørende luftkvalitet er rettet mod konkrete sektorer, processer, brændsler og forurenende stoffer. Nogle af lovene og foranstaltningerne sætter grænser for den mængde forurenende stoffer, landene må udlede til atmosfæren. Andre foranstaltninger mindsker befolkningens udsættelse for usunde mængder af forurening ved at begrænse spidskoncentrationerne — mængden af et bestemt luftforurenende stof et givet sted til et givet tidspunkt.

En række EU-lande opfylder ikke deres målsætning for udledning af et eller flere forurenende stoffer (navnlig nitrogenoxid), der dækkes af lovgivningen. Koncentrationerne er også en udfordring. Mange byområder kæmper med koncentrationer af partikler, nitrogendioxid og ozon i jordhøjde, der overstiger grænseværdierne i lovgivningen.

Yderligere forbedringer er påkrævede

Nylige meningsundersøgelser viser, at luftkvalitet klart optager Europas borgere. Næsten en ud af hver fem europæere angiver at lide af luftvejsproblemer, der ikke nødvendigvis har sammenhæng med dårlig luftkvalitet. Fire ud af fem mener, at EU bør indføre flere foranstaltninger for at imødegå luftkvalitetsproblemerne i Europa.

Og tre ud af fem føler sig ikke informeret om luftkvalitetsproblemerne i deres land. Trods de betydelige forbedringer i de seneste tiår mener mindre end 20 % af borgerne, at Europas luftkvalitet er blevet bedre. Mere end halvdelen af borgerne mener endda, at luftkvaliteten er blevet værre i de seneste ti år.

Oplysning om luftkvalitetsproblemer er helt afgørende. Det vil ikke kun øge vores indsigt i Europas nuværende luftkvalitet, men kan også mindske virkningerne af udsættelse for høje doser luftforurening. For dem, der har familiemedlemmer med luftvejs- eller hjerte-karsygdom, kan det stå højt på ønskelisten at kende luftforureningsniveauet i byen og til dagligt have adgang til nøjagtige og opdaterede oplysninger.

People on the street

(c) Valerie Potapova | Shutterstock

Nye tiltag kan bringe store fordele

I år vil EU begynde at skitsere sin fremtidige politik for luftkvalitet. Det er ikke en let opgave. På den ene side skal luftforureningens sundheds- og miljøvirkninger mindskes mest muligt. Det er virkninger med meget store omkostninger.

På den anden side findes der ingen nem og hurtig vej til bedre luftkvalitet i Europa. Det kræver en langsigtet indsats over for mange forurenende stoffer fra forskellige kilder. Det kræver desuden omlægning af vores økonomi til grønnere forbrug og produktion.

Det er videnskabeligt bevist, at selv små forbedringer af luftkvaliteten — navnlig i tætbefolkede områder — giver helbredsgevinster og økonomiske besparelser. Fordelene er bl.a. bedre livskvalitet for borgere med forureningsbetingede sygdomme, højere produktivitet på grund af færre sygedage, og lavere samfundsomkostninger til sundhedspleje.

Det er også videnskabeligt bevist, at det kan have mange fordele at gribe ind over for luftforureningen. For eksempel er visse drivhusgasser også almindelige luftforurenende stoffer. Hvis politikkerne for klima og luft gensidigt støtter hinanden, kan man på én gang modvirke klimaændringerne og forbedre luftkvaliteten.

Også bedre gennemførelse af lovgivningen kan forbedre luftkvaliteten. I mange tilfælde er det lokale og regionale myndigheder, der står for den praktiske gennemførelse af politikkerne og tager sig af de daglige udfordringer fra dårlig luftkvalitet. Ofte er det disse myndigheder, der er tættest på dem, der berøres af luftforureningen. Lokale myndigheder ligger tilsammen inde med en masse oplysninger og konkrete løsninger til håndtering af luftforureningen i deres område. Det er afgørende, at disse lokale myndigheder bringes sammen og deler udfordringer, idéer og løsninger. Det vil give dem nye redskaber til at opfylde lovgivningens målsætninger, sørge for bedre information til borgerne og i sidste instans mindske luftforureningens sundhedsvirkninger.

Vores udfordring består nu i at omsætte vores voksende indsigt i luftproblematikken til bedre politik og bedre sundhed. Hvilke tiltag kan vi træffe for at mindske sundheds- og miljøvirkningerne af luftforureningen? Hvad er vores bedste valgmuligheder? Og hvordan når vi derhen?

Det er netop for at tackle disse spørgsmål, at videnskabsmanden, den politiske beslutningstager og borgeren må arbejde hånd i hånd, så vi kan blive ved med at få bedre luftkvalitet i Europa.

Prof. Jacqueline McGlade
Administrerende direktør

Geographic coverage

Europe
Arkiveret under ,

Kommentarer

Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
Kongens Nytorv 6
1050 København K
Danmark
Telefon: +45 3336 7100