Mine værktøjer

næste
forrige
emner

Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Sound and independent information
on the environment

Du er her: Forside / Signaler - Velfærd og miljøet / Signaler 2013 / Artikler / Luftkvalitetslovgivning i Europa

Luftkvalitetslovgivning i Europa

Skift sprog
Luftforurening er ikke ens alle vegne. Forskellige forurenende stoffer udledes til atmosfæren fra en lang række kilder. Når de først er i atmosfæren, kan de omdannes til nye forurenende stoffer og spredes verden over. Det ikke en let opgave at opstille og gennemføre politikker, der griber ind i så kompleks en sammenhæng. I det følgende gives en oversigt over luftkvalitetslovgivningen i EU.
ImaginAIR: Luftforurening med NO2

ImaginAIR: Luftforurening med NO2  Image © Jean-Jacques Poirault

Billederne er taget fra toppen af Montparnasse-tårnet under en luftforureningsepisode i vinteren 1997-1998, hvor der blev registreret NO 2 -niveauer over grænseværdierne.

Jean-Jacques Poirault, Frankrig (ImaginAIR)

Efter at EU i 1970’erne indførte luftkvalitetspolitikker og -foranstaltninger, har der været et stærkt fald i udledningen af forurenende stoffer i den luft, vi indånder. Der er nu indført regulering for mange af de vigtigste kilder, herunder transport, industri og kraftværker, og udledningen er generelt faldende, men ikke altid så meget som forudset.

Fokusering på forurenende stoffer

Forbedringen er bl.a. opnået gennem retligt bindende og ikkebindende grænseværdier for visse luftforurenende stoffer i hele EU. EU har sat normer for partikler af visse størrelser, ozon, svovldioxid, nitrogenoxider, bly og andre forurenende stoffer, der kan være skadelige for sundheden og økosystemerne. Noget af den vigtigste lovgivning om grænseværdier for forurenende stoffer i hele Europa er direktivet fra 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (2008/50/EF), og rammedirektivet fra 1996 om vurdering og styring af luftkvalitet (96/62/EF).

Derudover findes der lovgivning om nationale årlige emissionsgrænser for konkrete forurenende stoffer. Her har de enkelte lande ansvaret for at indføre foranstaltninger, så deres udledning ikke overstiger loftet for det pågældende stof.

Både Göteborgprotokollen til FN’s Økonomiske Kommission for Europas konvention om grænseoverskridende luftforurening over store afstande (LRTAP) og EU-direktivet om nationale emissionslofter (2001/81/EF) fastsætter årlige emissionsgrænseværdier for luftforurenende stoffer i europæiske lande, herunder stoffer, der er årsag til forsuring, eutrofiering og forurening med ozon i jordhøjde. Göteborgprotokollen blev revideret i 2012. Direktivet om nationale emissionslofter vil blive gennemgået og revideret i 2013.

Fokusering på sektorer

Foruden luftkvalitetsnormer for bestemte forurenende stoffer og årlige emissionslofter på landeniveau er den europæiske lovgivning rettet mod bestemte sektorer, der er kilde til luftforurening.

Udledningen af luftforurenende stoffer fra industrisektoren reguleres bl.a. ved direktivet fra 2010 om industrielle emissioner (2010/75/EU) og direktivet fra 2001 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg (2001/80/EF).

Udledningen fra køretøjer reguleres ved en række præstations- og brændstofnormer, herunder direktivet fra 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie (98/70/EF) samt emissionsnormer for køretøjer (Euronormerne).

Euro 5- og 6-normerne omfatter emissioner fra lette køretøjer, herunder personbiler, varebiler og erhvervskøretøjer. Euro 5-normen, der trådte i kraft den 1. januar 2011, kræver, at udledningen af partikler og nitrogenoxider skal være under de fastsatte grænser for alle nye biler omfattet af lovgivningen. Euro 6 træder i kraft i 2015 og indfører strengere grænser for nitrogenoxider fra dieselmotorer.

Derudover findes der internationale aftaler om udledning af luftforurenende stoffer fra andre transportformer, såsom Den Internationale Søfartsorganisations konvention af 1973 om forebyggelse af forurening fra skibe (MARPOL) med tillægsprotokoller om regulering af udledningen af svovldioxid fra skibsfart.

ImaginAIR: Contamination

(c) Javier Arcenillas, ImaginAIR/EEA

"Heldigvis er der stadig steder i Rumænien med uberørt vild natur, men i de bymæssige områder er der et klart miljøproblem."
Javier Arcenillas, Spanien

Når puslespillet samles

Et givet forurenende stof er sædvanligvis underkastet regulering ved mere end ét stykke lovgivning. For eksempel omfattes partikler direkte af tre europæiske retsakter (direktiverne om luftkvalitet og om luftforurenende emissioner samt Euronormerne for emissioner fra vejtransport), og derudover af to internationale konventioner (LRTAP og MARPOL). Nogle af de partikeldannende stoffer er omfattet af andre retsakter.

Gennemførelsen af denne lovgivning sker også trinvis over en periode. For fine partikler fastsætter luftkvalitetsdirektivet en "målværdi" på 25 mg/m3, der skal være opfyldt pr. 1. januar 2010. Denne tærskelværdi bliver ved udgangen af 2015 til en »grænseværdi«, der medfører yderligere forpligtelser.

For visse sektorer kan luftforureningspolitikkerne i første instans gælde visse forurenende stoffer i en begrænset del af Europa. I september 2012 vedtog Europa-Parlamentet de revisioner, der bragte EU’s normer for svovlemissioner fra skibe på linje med Den Internationale Søfartsorganisation normer fra 2008. Ved udgangen af 2020 vil grænsen for svovl være 0,5 % i EU’s omgivende have.

For de såkaldte "svovlemissionskontrolområder" i Østersøen, Nordsøen og Den Engelske Kanal fastsatte Europa-Parlamentet en endnu strengere grænse for svovl på 0,1 % til 2015. I betragtning af, at skibsbrændstof indeholder 2 700 gange mere svovl end almindelig dieselolie til biler, er denne lovgivning et klart incitament for skibsfarten til at udvikle og anvende renere brændstoffer.

Den praktiske gennemførelse

Den nuværende europæiske luftkvalitetslovgivning bygger på det princip, at EU’s medlemslande opdeler deres områder i en række forvaltningszoner, hvor landene vurderer luftkvaliteten gennem målinger eller modeller. De fleste storbyer er udpeget som sådanne zoner. Hvis luftkvalitetsnormerne overskrides i en zone, skal medlemslandet indberette det til Europa-Kommissionen og forklare årsagerne dertil.

Det pågældende land skal derefter opstille lokale eller regionale planer for, hvordan det vil forbedre luftkvaliteten. Det kan f.eks. oprette såkaldte lavemissionszoner med begrænset adgang for mere forurenende køretøjer. Byerne kan desuden tilskynde til at skifte til mindre forurenende transportformer såsom gang, cykling og offentlig transport. De kan også sørge for, at kilder, der anvender forbrænding til industrielle og erhvervsmæssige formål, anvender emissionskontroludstyr med den nyeste og bedst tilgængelige teknologi.

Forskning er ligeledes afgørende. Forskning giver os ikke kun ny teknologi, men også bedre viden om luftforurenende stoffer og deres negative virkninger på helbred og økosystemer. Ved at gøre den nyeste viden til en del af vores love og tiltag kan vi fortsætte med at forbedre Europas luftkvalitet.

King's Park Copenhagen

(c) Gülçin Karadeniz

Mere information

Geographical coverage

[+] Show Map

Tilmeld dig nu!
Få meddelelser om nye rapporter og produkter. I øjeblikket har vi 33038 abonnenter. Frekvens: 3-4 e-mails om måneden.
Meddelelsesarkiv
Følg os
 
 
 
 
 
Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
Kongens Nytorv 6
1050 København K
Danmark
Telefon: +45 3336 7100