Mine værktøjer

næste
forrige
emner

Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Sound and independent information
on the environment

Du er her: Forside / Signaler - Velfærd og miljøet / Signaler 2013 / Artikler / Klimaændringer og luftkvalitet

Klimaændringer og luftkvalitet

Skift sprog
Vores klima er ved at ændre sig. Mange gasser, der ændrer klimaet, er samtidig almindelige forurenende stoffer, der påvirker sundhed og miljø. I mange tilfælde vil bedre luftkvalitet samtidig være med til at afbøde klimaændringerne og omvendt, men ikke altid. Vores udfordring er at styre politikkerne for klima og luft i retning af win-win-scenarier.

 Image © Ace & Ace/EEA

Den globale opvarmning forårsager lange tørkeperioder. Tørken fører til flere og flere skovbrande.

Ivan Beshev, Bulgarien (ImaginAIR)

I 2009 foretog et fælles britisk-tysk forskerhold undersøgelser ud fra den norske kyst med en type sonar, der normalt bruges til at lede efter fiskestimer. Det var ikke for at lede efter fisk, men for at iagttage en af de stærkest virkende drivhusgasser, metan, der afgives fra den "smeltende" havbund. Deres resultater var kun én ud af en lang række advarsler om de mulige virkninger af klimaændringerne.

I områderne tæt på polerne er en del af landarealet eller havbunden permanent frosset. Ifølge visse beregninger indeholder dette lag — permafrostlaget — dobbelt så meget kulstof, som der på nuværende tidspunkt findes i atmosfæren. Hvis det bliver varmere, kan kulstoffet frigives fra rådnende biomasse enten som kuldioxid eller metan.

"Metan er som drivhusgas over 20 gange kraftigere end kuldioxid«, advarer professor Peter Wadhams fra Cambridgeuniversitetet. »Derfor står vi nu over for risikoen for yderligere global opvarmning og endnu hurtigere afsmeltning i Arktis".

Udledning af metan kommer dels fra menneskers aktivitet (hovedsageligt landbrug, energiproduktion og affaldshåndtering), dels naturlige kilder. Når først metan er frigivet til atmosfæren, har den en levetid på omkring 12 år. Den regnes for at være en forholdsvis kortlevende gas, men dens levetid er tilstrækkelig til, at den kan transporteres til andre områder. Foruden at være en drivhusgas medvirker metan til ozondannelse i jordhøjde, som i sig selv er en vigtig forureningsfaktor, der påvirker sundhed og miljø i Europa.

Partikler kan virke opvarmende eller afkølende

Kuldioxid er måske den største drivkraft for den globale opvarmning og klimaændringerne, men ikke den eneste. Mange andre klimaaktive stoffer i gas- eller partikelform har betydning for, hvor stor en del af solenergien (herunder varme) jorden tilbageholder, og hvor stor en del den reflekterer tilbage i rummet. Blandt de klimaaktive stoffer finder man de vigtigste luftforurenende stoffer: ozon, metan, partikler og dinitrogenoxid.

Partikler er en kompleks forureningsfaktor. Afhængigt af deres sammensætning kan de virke kølende eller opvarmende på det lokale og globale klima. Et eksempel er sort kulstof, der er en bestanddel af fine partikler og opstår ved ufuldstændig forbrænding. Sort kulstof absorberer solstråling og infrarød stråling i atmosfæren og virker derfor opvarmende.

Andre typer partikler, som indeholder svovl- eller kvælstofforbindelser, har den modsatte virkning. De virker som små spejle, der reflekterer solens energi. Derfor virker de afkølende. Forenklet kan det siges at afhænge af partiklens farve: "Hvide" partikler reflekterer sollyset, "sorte" og "brune" partikler absorberer det.

Et tilsvarende fænomen gør sig gældende på jordoverfladen. Nogle af partiklerne tilføres sammen med regn eller sne, mens andre afsættes på jordoverfladen ved direkte nedfald. Sort kulstof kan imidlertid føres meget langt væk fra sit oprindelsessted og havne på sne- og isdækkede overflader. I de senere år har nedfald af sort kulstof i Arktis i stigende grad mørknet de hvide overflader og nedsat deres refleksionsevne. Det får kloden til at tilbageholde mere varme. Denne ekstra varme får de hvide overflader i Arktis til at skrumpe endnu hurtigere.

Det er bemærkelsesværdigt, at mange af klimaprocesserne ikke kontrolleres af atmosfærens hovedbestanddele, men af nogle gasser, som kun findes i ganske små mængder. Den almindeligste af disse sporgasser, kuldioxid, udgør kun 0,0391 % af luften. Enhver ændring i disse meget små mængder er i stand til at ændre klimaet.

Mere eller mindre regn?

Det er ikke kun på grund af deres "farve", at partikler, der svæver i luften eller afsættes på jorden, påvirker klimaet. En del af luften er vanddamp — bittesmå vandmolekyler, der er opblandet i luften. I fortættet form kender vi dem som skye,. og partikler har stor betydning for, hvordan skyer dannes, hvor megen solstråling de kan reflektere, hvilken type nedbør de forårsager og hvor osv. Skyer er en naturlig del af klimaet, og partiklers koncentration og sammensætning kan faktisk ændre det sædvanlige mønster for, hvor og hvornår det regner.

Ændringer i nedbørsmængde og -mønster kan medføre reelle økonomiske og sociale omkostninger ved at påvirke den globale fødevareproduktion og dermed fødevarepriserne.

EEA’s rapport "Climate change, impacts and vulnerability in Europe 2012" viser, at alle regioner i Europa påvirkes af klimaændringerne, og at dette har en lang række virkninger på samfund, økosystemer og menneskers sundhed. Rapporten viser, at der er iagttaget stigende gennemsnitstemperatur i hele Europa samtidig med aftagende nedbør i de sydlige regioner og tiltagende nedbør i Nordeuropa. Desuden er iskapper og gletsjere ved at smelte, og havniveauet er stigende. Hele denne udvikling ventes at fortsætte.

ImaginAIR: Astronauts of the polluted Earth

(c) Dovile Zubyte, ImaginAIR/EEA

Sammenhængen mellem klimaændringerne og luftkvaliteten

Vores viden er ikke fuldstændig, når det gælder klimaændringernes påvirkning af luftkvaliteten og omvendt. Ny forskning viser imidlertid, at denne sammenhæng måske er tættere end hidtil antaget. I sine vurderinger fra 2007 forudsiger Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer — det internationale organ, der vurderer klimaændringerne — at klimaændringerne vil forringe luftkvaliteten i byerne.

I mange regioner verden over ventes klimaændringerne at påvirke vejret lokalt, bl.a. hyppigheden af varmebølger og episoder med stillestående luft. Mere sollys og højere temperatur vil måske ikke kun give længere perioder med højt ozonniveau, men også endnu højere spidskoncentrationer af ozon. Det er bestemt ikke gode nyheder fra Sydeuropa, der i forvejen kæmper med episoder med overkoncentration af ozon i jordhøjde.

Ved de internationale forhandlinger om afbødning af klimaændringerne er det aftalt at begrænse stigningen i den globale gennemsnitstemperatur til 2° C over niveauet i den førindustrielle tidsalder. Det er endnu ikke sikkert, at det vil lykkes verden at begrænse drivhusgasudledningen tilstrækkeligt til at nå målsætningen om 2 grader. Baseret på udviklingen i udledningen af forskellige stoffer har FN’s miljøprogram peget på, at de nuværende forpligtelser til begrænsning af udledningerne er utilstrækkelige til at nå målet. Der kræves klart en større indsats med yderligere begrænsning af udledningerne for at øge vores chancer for at begrænse temperaturstigningen til 2 grader.

Nogle regioner — således Arktis — må forvente langt større opvarmning. Højere temperaturer over landjorden og verdenshavene ventes at påvirke atmosfærens fugtindhold, som igen kan påvirke nedbørsmønstrene. Der er endnu ikke fuldstændigt klart, i hvilket omfang højere eller lavere vanddampindhold i atmosfæren vil påvirke nedbørsmønstrene eller det globale og lokale klima.

Men klimaændringernes virkninger vil delvis afhænge af, hvordan de forskellige regioner tilpasser sig klimaændringerne. Tilpasningsbestræbelserne er allerede i gang over hele Europa — lige fra bedre byplanlægning til tilpasning af infrastruktur såsom bygninger og transport — men fremover bliver der behov for flere tiltag af denne art. Der er mulighed for en bred vifte af tilpasningsforanstaltninger til klimaændringerne. Ved træplantning og etablering af flere grønne områder i byerne vil virkningerne af varmebølger kunne afhjælpes, samtidig med at luftkvaliteten bliver bedre.

ImaginAIR: Windmills

(c) Bojan Bonifacic, ImaginAIR/EEA

Win-win-scenarier er mulige

Mange klimaaktive stoffer er almindelige luftforurenende stoffer. Begrænsning af udledningen af sort kulstof, ozon eller ozondannere gavner både sundhed og klima. Drivhusgasser og luftforurenende stoffer kommer fra de samme kilder. Derfor vil der være fordele ved at begrænse udledningen af den ene af dem.

EU stræber mod en mere konkurrencedygtig økonomi med mindre afhængighed af fossilt brændsel og mindre miljøpåvirkning i 2050. Konkret vil Europa-Kommissionen tilstræbe at mindske EU’s egen drivhusgasudledning med 80-95 % i forhold til 1990-niveauet inden dette årstal.

Overgangen til en lav-CO2-økonomi og væsentligt mindre drivhusgasudledning vil kun være mulig med en omlægning af EU’s energiforbrug. Denne politiske målsætning omfatter mindskelse af det endelige energiforbrug, bedre energiudnyttelse, mere vedvarende energi (f.eks. sol og vind, geotermisk energi og vandkraft) og mindre brug af fossile brændsler. Målsætningen indebærer desuden øget brug af ny teknologi såsom CO2-opsamling og -lagring, hvor kuldioxidudledningen fra industrianlæg opsamles og lagres under jorden, hovedsageligt i geologiske lag hvorfra den ikke kan undslippe til atmosfæren.

Nogle af disse teknologier — navnlig CO2-opsamling og -lagring — er måske ikke den bedste langsigtede løsning. Man ved at forhindre udledning af store mængder kulstof til atmosfæren på kort og mellemlangt sigt kan disse teknologier hjælpe os med at afbøde klimaændringerne indtil det tidspunkt, hvor de langsigtede strukturændringer begynder at få virkning.

Mange undersøgelser bekræfter, at effektive politikker for klima og luft gensidigt kan gavne hinanden. Politikker til reduktion af luftforureningen kan være med til at begrænse den globale temperaturstigning til to grader, og klimapolitikker, der mindsker udledningen af sort kulstof og metan, kan medvirke til at mindske skaderne på sundhed og miljø.

Det er dog ikke sådan, at politikker for klima og luftkvalitet altid gavner hinanden gensidigt. Den anvendte teknologi spiller en vigtig rolle. For eksempel kan visse af teknologierne til CO2-opsamling give bedre luftkvalitet i Europa, mens andre ikke nødvendigvis vil gøre det. Tilsvarende kan erstatning af fossilt brændsel med biobrændsler måske mindske drivhusgasudledningen og medvirke til opfyldelse af klimamålene, men samtidig kan det tænkes at øge udledningen af partikler og andre kræftfremkaldende stoffer og derved forringe luftkvaliteten i Europa.

En udfordring for Europa er at sikre, at de kommende ti års politikker for luft og klima fremmer og investerer i "win-win"-scenarier og -teknologier, der gensidigt styrker hinanden.

ImaginAIR: Vicious circle

(c) Ivan Beshev, ImaginAIR/EEA

Mere information

Relateret indhold

Relaterede indikatorer

Relaterede publikationer

Geographic coverage

Europe
Arkiveret under ,

Kommentarer

Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
Kongens Nytorv 6
1050 København K
Danmark
Telefon: +45 3336 7100