Mine værktøjer

næste
forrige
emner

Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Sound and independent information
on the environment

Du er her: Forside / Signaler - Velfærd og miljøet / Signaler 2013 / Artikler / Indendørs luftkvalitet

Indendørs luftkvalitet

Skift sprog
Mange af os tilbringer måske op til 90 % af dagen indendørs — hjemme, på arbejde eller i skole. Kvaliteten af den luft, vi ånder indendørs, påvirker også direkte vores helbred. Hvad er bestemmende for indendørs luftkvalitet? Er der forskel mellem luftforurening udendørs og indendørs? Hvordan kan vi forbedre luftkvaliteten indendørs?

 Image © Jose AS Reyes | Shutterstock

Mange af os vil måske blive overrasket over at høre, at luften i en storbygade med gennemsnitlig trafiktæthed faktisk kan være renere end luften i stuen. Seneste undersøgelser viser, at visse skadelige luftforurenende stoffer kan forekomme i højere koncentration indendørs end udendørs. Tidligere tog man sig ikke så meget af luftforurening indendørs som udendørs, navnlig udendørs luftforurening fra industri og transport. I de senere år er truslerne fra indendørs luftforurening imidlertid blevet mere synlige.

Man kan forestille sig et nymalet hus med nye møbler … eller en arbejdsplads med stærkt lugtende rengøringsprodukter … luftkvaliteten i hjemmet eller på arbejdspladsen og andre offentlige steder afhænger meget af de materialer, der er anvendt til bygning og rengøring, og af lokalets formål, anvendelse og ventilation.

Dårlig luftkvalitet indendørs kan især være skadelig for sårbare grupper som børn, ældre og personer med hjerte-kar-sygdom og kroniske luftvejslidelser som astma.

Blandt de vigtigste indendørs luftforurenende stoffer finder man radon (en radioaktiv gas, der dannes i jorden), tobaksrøg, gasser og partikler fra forbrænding, kemikalier og allergener. Kulilte, nitrogendioxid, partikler og flygtige organiske forbindelser findes både udendørs og indendørs.

Politiske tiltag kan hjælpe

Visse indendørs luftforurenende stoffer og deres helbredsvirkninger kendes bedre end andre og får større opmærksomhed fra offentligheden. Rygeforbuddet i offentlige rum er et eksempel.

I mange lande var rygeforbuddet i offentlige rum meget kontroversielt, før der blev lovgivet om det. Da rygeforbuddet i Spanien trådte i kraft i januar 2006, satte det gang i en voksende bevægelse, der krævede, hvad mange anså for at være deres ret til at ryge på offentlige indendørs områder. Men forbuddet førte også til større offentlig bevidsthed. I dagene efter forbuddets ikrafttræden søgte 25 000 spanierne dagligt lægelig rådgivning til rygestop.

Meget har ændret sig i den almindelige opfattelse af rygning i offentlige områder og offentlige transportmidler. Mange luftfartsselskaber forbød rygning på de korte ruter i 1980’erne og på de lange ruter i 1990’erne. I Europa er det i dag utænkeligt at lade ikkerygere blive udsat for passiv rygning i offentlige transportmidler.

Mange lande, bl.a. alle EEA’s medlemslande, har nu lovgivning, der begrænser eller forbyder rygning på indendørs offentlige områder. Efter en række ikkebindende beslutninger og anbefalinger vedtog EU i 2009 en beslutning, der opfordrede EU’s medlemsstater til at vedtage og gennemføre love, der giver borgerne fuld beskyttelse mod udsættelse for passiv rygning.

Rygeforbuddet ser ud til at have forbedret den indendørs luftkvalitet. Indholdet af forurenende stoffer fra tobaksrøg er faldende i offentlige områder. I Irland viste målinger af forurenende stoffer i luften på offentlige områder i Dublin før og efter indførelsen af rygeforbuddet således et fald på op til 88 % for visse forurenende stoffer, der forekommer ved passiv rygning.

Ligesom udendørs luftforurening er virkningerne af indendørs luftforurening ikke kun af helbredsmæssig art. Der følger også store økonomiske omkostninger med. Udsættelse for passiv rygning på arbejdspladserne i EU alene blev for 2008 beregnet at koste over 1,3 mia. EUR i direkte behandlingsomkostninger og over 1,1 mia. EUR i indirekte omkostninger i forbindelse med produktivitetstab.

Indendørs luftforurening

Indendørs luftforurening er meget andet end tobaksrøg

Rygning er ikke den eneste indendørs luftforureningskilde. Erik Lebret fra Nederlandenes nationale institut for folkesundhed og miljø (RIVM) siger: "Luftforureningen standser ikke i døråbningen. De fleste udendørs forurenende stoffer trænger ind i vores hjem, hvor vi opholder os størstedelen af tiden. Den indendørs luftkvalitet påvirkes af mange andre faktorer, herunder madlavning, brændeovne, stearinlys og røgelse, rengøring med forbrugerprodukter som voks og poleremidler, byggematerialer som formaldehyd fra krydsfiner og brandhæmmende midler i mange materialer. Dertil kommer radon, der siver ud fra jord og byggematerialer."

De europæiske lande prøver at tackle nogle af disse indendørs luftforureningskilder. Lebret forklarer: "Vi prøver at erstatte giftige stoffer med mindre giftige eller finde processer, der mindsker udledningen som for formaldehydafgivelse fra krydsfiner. Endnu et eksempel er mindsket brug af visse radonafgivende materialer, der anvendes til opmuring. Anvendelsen af disse materialer var tidligere almindelig, men er siden blevet pålagt begrænsninger."

Lovgivning er ikke den eneste vej til bedre kvalitet af den luft, vi ånder. Vi kan alle gøre noget for at begrænse mængden af luftbårne partikler og kemikalier indendørs.

Små tiltag som at ventilere lukkede rum kan forbedre luftkvaliteten. Visse af vores velmente tiltag kan dog faktisk have uønskede virkninger. Lebret påpeger: "Vi skal ventilere, men ikke for meget, da det medfører et betydeligt energispild. Det fører til ekstra opvarmning og brug af fossile brændsler og dermed mere luftforurening. Vi skal i almindelighed tænke på at udnytte vores ressourcer mere fornuftigt."

Mere information

Geographical coverage

[+] Show Map

Arkiveret under ,

Kommentarer

Tilmeld dig nu!
Få meddelelser om nye rapporter og produkter. I øjeblikket har vi 33081 abonnenter. Frekvens: 3-4 e-mails om måneden.
Meddelelsesarkiv
Følg os
 
 
 
 
 
Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
Kongens Nytorv 6
1050 København K
Danmark
Telefon: +45 3336 7100