Mine værktøjer

næste
forrige
emner

Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Sound and independent information
on the environment

Du er her: Forside / Signaler - Velfærd og miljøet / Signaler 2013 / Artikler / Hvordan vi opbygger viden om luftkvalitet

Hvordan vi opbygger viden om luftkvalitet

Skift sprog
Vores viden om og indsigt i luftforureningen vokser år for år. Vi har et voksende netværk af overvågningsstationer, der indsender data om en lang række luftforurenende stoffer, suppleret med resultater fra luftkvalitetsmodeller. Vi skal nu sørge for, at videnskabelig viden og politisk styring også fremover udvikler sig hånd i hånd.

 Image © Gülcin Karadeniz

Det er vigtigt at vide, hvad der sker i byen, på landet og i den verden, vi lever i …

Bianca Tabacaru, Rumænien (ImaginAIR)

De fleste overvågningsstationer er placeret ved trafikerede veje i byområder eller i offentlige parker og bemærkes som regel ikke. Men disse anonyme bokse indeholder udstyr, der regelmæssigt tager prøver af den omgivende luft, foretager nøjagtige målinger af indholdet af de vigtigste luftforurenende stoffer såsom ozon og partikler og automatisk indsender dataene til en database. I mange tilfælde er disse oplysninger tilgængelige online få minutter efter prøvetagningen.

Overvågning af Europas luft

De vigtigste luftforurenende stoffer er omfattet af europæisk og national lovgivning. For disse stoffer er der oprettet omfattende netværk i hele Europa, der overvåger, om luftkvaliteten på forskellige lokaliteter overholder de lovbestemte og sundhedsbaserede normer og retningslinjer. Målestationerne registrerer og indsender målinger med forskellige intervaller for en lang række luftforurenende stoffer, herunder svovldioxid, nitrogendioxid, bly, ozon, partikler, kulilte, benzen, flygtige organiske forbindelser og polycykliske aromatiske kulbrinter.

Det Europæiske Miljøagentur samler luftkvalitetsmålinger fra over 7 500 overvågningsstationer i hele Europa i luftkvalitetsdatabasen AirBase. AirBase opbevarer luftkvalitetsdata fra foregående år (historiske data).

Nogle overvågningsstationer måler og indberetter de seneste data med kort forsinkelse (næsten tidstro data). I 2010 foretog f.eks. op mod 2 000 målestationer kontinuerlige målinger af ozon i jordhøjde og indsendte resultaterne en gang i timen. Sådanne næsten tidstro målinger kan anvendes i advarsels- og alarmsystemer med henblik på større forureningsepisoder.

Antallet af overvågningsstationer i Europa er vokset betydeligt i det seneste tiår, navnlig de, der overvåger visse vigtige forurenende stoffer. I 2001 indkom der målinger af nitrogendioxid fra godt 200 stationer, hvorimod der i 2010 blev indberettet fra næsten 3 300 stationer i 37 europæiske lande. I samme periode næsten tredobledes antallet af stationer, der måler PM10, til over 3 000 i 38 lande.

Væksten i overvågningsnetværket bidrager til vores viden om og indsigt i Europas luftkvalitet. Det er kostbart at opsætte en ny målestation med højteknologisk udstyr. Derfor får vi en del af vores viden fra andre kilder såsom satellitbilleder, beregninger af udledning fra store industrianlæg, luftkvalitetsmodeller og tilbundsgående undersøgelser af bestemte regioner, sektorer eller forurenende stoffer.

Godt 28 000 industrianlæg i 32 europæiske lande indberetter til det Europa-dækkende forureningsregister E-PRTR om de mængder af en række forurenende stoffer, de udleder til vand, jord og luft. Alle disse oplysninger er tilgængelige online for både offentligheden og politiske beslutningstagere.

Road transport

(c) Artens|Shutterstock

Sammenstilling og vurdering af oplysninger om luftkvalitet

Det er udfordrende at skulle sammenstille de indsamlede oplysninger fra alle disse kilder. Data fra målestationerne er specifikke for det givne sted og klokkeslæt. Vejrmønsteret, landskabets beskaffenhed, klokkeslættet, årstiden og afstanden til kilderne spiller alle ind ved måling af forurenende stoffer. I nogle tilfælde kan en forskel på bare få meter i afstand til kilderne påvirke resultaterne. Det gælder således ved vejsidemåling.

Dertil kommer, at der anvendes forskellige metoder til overvågning og måling af samme stof. Andre faktorer gør sig også gældende. For eksempel vil øget trafiktæthed eller omdirigering af trafikken give et andet resultat end det, der er målt i samme gade det foregående år.

Vurdering af luftkvaliteten for områder, der ikke dækkes af målestationerne, baseres på modeller eller en kombination af modeller og målinger, herunder satellitobservationer. Ofte er luftkvalitetsmodeller behæftet med nogen usikkerhed, da modeller ikke kan medtage alle de komplekse faktorer, der har sammenhæng med dannelse, spredning og afsætning af forurenende stoffer.

Usikkerheden er langt større, når det kommer til at vurdere sundhedsvirkningerne af udsættelse for de forurenende stoffer et bestemt sted. Målestationer måler normalt massen af partikler pr. rumfangsenhed luft, men ikke nødvendigvis partiklernes kemiske sammensætning. Bilers udstødning afgiver f.eks. partikler med sort kulstof direkte til luften foruden gasser som nitrogendioxid. Men for at afgøre de mulige sundhedsvirkninger heraf må vi kende den nøjagtige sammensætning af blandingen i luften.

Teknologi er midlet til at øge vores viden om den luft, vi indånder. Den er et afgørende element i overvågnings- og indberetningsprocessen. Den seneste udvikling i informationsteknologien har gjort det muligt for forskere og beslutningstagere at behandle store datamængder på få sekunder. Mange offentlige myndigheder gør disse oplysninger tilgængelige for offentligheden, enten på deres websteder — f.eks. myndighederne i Madrid — eller gennem uafhængige organisationer som Airparif for Paris og hele regionen Ile-de-France.

EEA driver offentlige informationsportaler for luftkvalitet og luftforurening. De historiske luftkvalitetsdata i AirBase kan vises på et kort, filtreres efter forurenende stof og år og downloades.

Eye on Earth AirWatch portalen giver adgang til næsten tidstro data (når de foreligger) om de vigtigste forurenende stoffer såsom PM10, og ozon, nitrogendioxid og svovldioxid. Brugerne har desuden mulighed for at indsætte deres personlige vurderinger og observationer i visningsværktøjet.

Bedre analyse

Teknologien har ikke kun gjort det muligt at behandle større datamængder, men også forbedret kvaliteten og nøjagtigheden af vores analyse. Vi kan nu på en gang analysere oplysninger om vejr, vejinfrastruktur, befolkningstæthed og forurening fra givne industrianlæg sammen med data fra målestationer og modelberegninger for luftkvalitet. For nogle regioner kan for tidlige dødsfald af hjerte-kar- og luftvejssygdomme nu sammenholdes med luftforureningsniveauet. De fleste af disse variable kan vi afbilde på et Europakort for at opstille mere nøjagtige modeller.

Forskning i luftkvalitet er ikke begrænset til de faktorer, der er nævnt ovenfor. Marie-Eve Héroux fra Verdenssundhedsorganisationens regionale kontor for Europa siger: "Der forskes også i, hvordan forskellige tiltag påvirker luftforureningen. Der findes mange former for tiltag — fra myndighedsbestemmelser til ændrede energiforbrugsmønstre, energikilder og transportformer og adfærdsændringer."

Héroux tilføjer: "Alt dette har man undersøgt, og konklusionerne er klare: Der findes tiltag, der kan mindske forureningen, navnlig med partikler. Det giver et fingerpeg om, hvor meget vi faktisk kan mindske dødeligheden fra luftforureningen."

Øget indsigt i luftforureningens sundheds- og miljøvirkninger bliver på denne måde bragt ind i den politiske beslutningsproces. Nye forurenende stoffer, forureningskilder og mulige forureningsbekæmpende foranstaltninger udpeges og bliver en del af lovgivningen. Dette kan kræve overvågning af nye forurenende stoffer. De indsamlede data giver os endnu bedre viden.

F.eks. blev der i 2004 foretaget lokale og nationale målinger, men der var ingen direkte indberetning til AirBase fra målestationer for flygtige organiske forbindelser, tungmetaller eller polycykliske aromatiske kulbrinter i Europa. I 2010 var der mere end henholdsvis 450, 750 og 550 målestationer for disse stoffer.

ImaginAIR: Pollution in my city

(c) Bianca Tabacaru, ImaginAIR/EEA

Billedet bliver klarere

Luftkvalitetslovgivning fastsætter sædvanligvis målværdier, der skal nås inden for en given frist. Den fastsætter desuden metoder til overvågning af fremskridtene og kontrol af, at målet opfyldes inden for den fastsatte frist.

For de politiske mål, der blev sat for ti år siden, tegner der sig to forskellige billeder, alt efter hvilke redskaber vi benytter. EEA gennemgik direktivet om nationale emissionslofter, der blev vedtaget i 2001 og skulle begrænse udledningen af fire luftforurenende stoffer inden 2010. Agenturet vurderede, om direktivets mål for eutrofiering og forsuring blev opfyldt.

Ud fra, hvad vi vidste på tidspunktet for vedtagelsen af direktivet, så det ud til, at målene for eutrofiering var opfyldt, og risikoen for forsuring var tilsyneladende væsentligt mindre. Med vores nuværende viden og nyere værktøjer er billedet imidlertid ikke så rosenrødt. Eutrofiering som følge af luftforurening er fortsat et stort miljøproblem, og der er mange flere områder, der ikke opfyldte målet for forsuring.

I år skal EU revidere sin politik for luft, som skal rettes mod nye mål og skal arbejde med en tidshorisont frem til 2020 og længere. Sideløbende med udviklingen i luftkvalitetspolitikken vil Europa desuden fortsat investere i sin videnbase.

Mere information

Geographic coverage

Europe
Arkiveret under ,

Kommentarer

Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
Kongens Nytorv 6
1050 København K
Danmark
Telefon: +45 3336 7100