Mine værktøjer

næste
forrige
emner

Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Sound and independent information
on the environment

Du er her: Forside / Signaler - Velfærd og miljøet / Signaler 2013 / Artikler / Europas luftkvalitet i dag

Europas luftkvalitet i dag

Skift sprog
Europa har forbedret sin luftkvalitet i de seneste årtier. Udledningen af mange forurenende stoffer er med held blevet begrænset, men partikler og navnlig ozon udgør fortsat alvorlige risici for europæernes helbred.
ImaginAIR: Mennesket, en destruktiv art

ImaginAIR: Mennesket, en destruktiv art  Image © Justine Lepaulard

I mange byer er forureningen nu så stor, at man dårligt kan se stjernerne om natten.

Justine Lepaulard, Frankrig (ImaginAIR)

London, den 4. december 1952: En tæt tåge begyndte at lægge sig over byen, og brisen lagde sig. I de følgende dage stod luften over byen stille; kulafbrænding frembragte store mængder svovldioxid og gav tågen et gulligt skær. Hospitalerne blev snart fyldt med mennesker med luftvejssygdomme. Da situationen var værst, var sigtbarheden så dårlig, at man en del steder ikke kunne se sine egne fødder. Den store smog i London skønnes at have været årsag til 4 000-8 000 dødsfald — hovedsageligt spædbørn og ældre — ud over den normale dødelighed.

I Europas store industribyer var alvorlig luftforurening ganske almindelig i det tyvende århundrede. Der anvendtes ofte fast brændsel, navnlig kul, i fabrikkerne og til boligopvarmning. Vintervejr og andre meteorologiske faktorer bevirkede, at der var mange dage, hvor meget stærkt forurenet luft blev liggende over byerne i dage, uger og måneder ad gangen. London har faktisk siden det 17. århundrede været kendt for sine luftforureningsepisoder. Før udgangen af det tyvende århundrede var Londons smog et af byens kendetegn og har endda fået sin plads i litteraturen.

London smog

(c) Ted Russell|Getty Images

Tiltag, der gav reelle forbedringer af luftkvaliteten

Meget har ændret sig siden da. I årene efter den store smog førte øget offentlig og politisk bevågenhed i lovgivning til mindskelse af luftforureningen fra stationære kilder som boliger, handel og industri. I slutningen af 1960’erne var mange lande, ikke kun Det Forenede Kongerige, begyndt at lovgive mod luftforureningen.

I de 60 år, der er gået siden den store smog, er Europas luftkvalitet blevet væsentligt bedre, hovedsageligt som resultat af effektiv national, europæisk og international lovgivning.

I nogle tilfælde blev det klart, at luftforureningsproblemet kun kunne løses gennem internationalt samarbejde. I 1960’erne viste visse undersøgelser, at sur regn, der medførte forsuring af skandinaviske vandløb og søer, skyldtes forurenende stoffer, der blev udledt til luften i det kontinentale Europa. Resultatet var den første internationale retligt bindende aftale, der greb luftforureningsproblematikken an på bred regional basis: FN’s Økonomiske Kommission for Europas konvention om grænseoverskridende luftforurening over store afstande (LRTAP) fra 1979.

Medvirkende til forbedringen af Europas luft var også den tekniske udvikling, delvis igangsat af lovgivningen. F.eks. er bilmotorerne blevet mere effektive til at udnytte brændstoffet, nye dieselbiler har partikelfilter, og på industrianlæggene bruges stadig mere effektivt forureningsbegrænsende udstyr. Foranstaltninger som trængselsafgifter og afgiftsmæssige incitamenter til renere biler har også givet gode resultater.

Der har været et stort fald i udledningen af mange luftforurenende stoffer, herunder svovldioxid, kulilte og benzen. Det har ført til klare forbedringer i luftkvaliteten og dermed i den offentlige sundhed. For eksempel mindskedes svovldioxidkoncentrationen ved overgangen fra kul til naturgas: Fra 2000 til 2010 blev svovldioxidkoncentrationerne i EU halveret.

Bly er endnu et forurenende stof, der er blevet tacklet med succes af lovgivningen. I 1920’erne begyndte man at bruge at bruge blyholdig benzin i de fleste køretøjer for at undgå skader på forbrændingsmotorerne. Først flere årtier senere blev man opmærksom på sundhedsvirkningerne af bly i luften. Bly påvirker organerne og nervesystemet og hæmmer den intellektuelle udvikling, navnlig hos børn. I 1970’erne gennemførtes en række tiltag på europæisk og internationalt plan, som førte til udfasning af de blyholdige tilsætningsstoffer i benzinen. I dag melder alle målestationer om blykoncentrationer i luften et godt stykke under EU-lovgivningens grænser.

Hvor står vi nu?

For andre forurenende stoffer er resultaterne mindre klare. Det gælder stoffer, som det er vanskeligere at sætte ind mod, dels på grund af kemiske reaktioner i atmosfæren, dels vores afhængighed af en række økonomiske aktiviteter.

Endnu en vanskelighed består i den måde, hvorpå EU’s lovgivning gennemføres og håndhæves. Luftkvalitetslovgivningen i EU opstiller typisk mål for grænseværdier for bestemte stoffer, men overlader det til de enkelte lande at afgøre, hvordan de vil nå disse mål.

Nogle lande har truffet meget effektive foranstaltninger mod luftforurening. Andre har truffet færre foranstaltninger, eller deres foranstaltninger har vist sig mindre effektive. Dette kan delvis skyldes, at de forskellige lande har forskellig kapacitet til overvågning og håndhævelse.

En anden vanskelighed ved at kontrollere luftforureningen beror på forskellene mellem laboratoriebetingelser og den virkelige verden. For lovgivning, der vedrører konkrete sektorer som transport eller industri, kan teknologier ved afprøvning i ideelle laboratorieomgivelser tage sig renere og mere effektive ud, end når de anvendes i den virkelige verden.

Desuden må vi have for øje, at forbrugsudvikling eller politiske indgreb på andre områder end luftkvalitet også kan have utilsigtet virkning på luftkvaliteten i Europa.

ImaginAIR: Agricultural traditions that harm

(c) Cristina Sînziana, ImaginAIR/EEA

"Den gamle skik med halmafbrænding praktiseres stadig i landdistrikterne i Rumænien. Det er en måde at rydde marken på for at gøre klar til at dyrke nye afgrøder. Ud over de negative konsekvenser for naturen mener jeg, at denne praksis er sundhedsskadelig for lokalsamfundet. Der skal jo være en del folk på stedet for at kontrollere ilden, så indvirkningen bliver meget specifik."
Cristina Sînziana Buliga, Rumænien

Udsættelsen for partikler er fortsat høj i storbyerne

Den nuværende EU-lovgivning og internationale lovgivning om partikler inddeler disse i to størrelser med diametre på henholdsvis 10 mikron eller mindre og 2,5 mikron eller mindre (PM10 og PM2.5). Denne lovgivning gælder både direkte udledning og de gasser, der er udgangsstoffer.

Der er opnået betydelige resultater for partikeludledning i Europa. Fra 2001 til 2010 faldt den direkte udledning af PM10 og PM2.5 med 14 % i EU og med 15 % i miljøagenturets 32 medlemslande (EEA-32).

Også for udgangsstofferne for partikler er udledningen faldet i EU: Svovldioxid faldt med 54 % (44 % i EEA-32), nitrogenoxid faldt med 26 % (23 % i EEA-32), og ammoniak faldt med 10 % (8 % i EEA-32).

Men dette fald i udledningen har ikke altid ført til lavere udsættelse for partikler. En stor del af Europas bybefolkning er fortsat udsat for koncentrationer af PM10 over EU-lovgivningens grænser (18-41 % for EU-15 og 23-41 % for EEA-32), og denne andel er kun faldet beskedent i de seneste ti år. Hvis man lægger Verdenssundhedsorganisationens (WHO) strengere retningslinjer til grund, er over 80 % af bybefolkningen i EU udsat for overkoncentrationer af PM10.

Så hvis udledningen er faldet betydeligt, hvorfor er der så stadig høj eksponering for partikler i Europa? Mindskelse af udledningen i et givet område eller fra bestemte kilder resulterer ikke automatisk i lavere koncentrationer.

Nogle forurenende stoffer forbliver i atmosfæren så længe, at de transporteres fra et land til et andet, fra en verdensdel til en anden eller undertiden jorden rundt. Interkontinental transport af partikler og deres udgangsstoffer kan være en del af forklaringen på, at Europas luftkvalitet ikke er blevet bedre, i samme grad som udledningen af partikler og deres udgangsstoffer er faldet.

Vores forbrugsmønstre er endnu en årsag til de fortsat høje partikelkoncentrationer. I de senere år har afbrænding af kul og træ i små ovne til boligopvarmning været en vigtig kilde til forurening med PM10 i visse byområder, navnlig i Polen, Slovakiet og Bulgarien. Dette skyldes til dels høje energipriser, der navnlig har fået lavindkomsthusholdninger til at vælge billigere alternativer.

Ozon: et mareridt på varme sommerdage?

Det lykkedes også Europa at mindske udledningen af ozondannere mellem 2001 og 2010. I EU er udledningen af kvælstofoxider faldet med 26 % (23 % i EEA-32), flygtige organiske stoffer bortset fra metan med 27 % (28 % i EEA-32) og kulilte med 33 % (35 % i EEA-32).

Ligesom for partikler er udledningen af ozondannere til atmosfæren faldet, men de høje ozonkoncentrationer er ikke faldet tilsvarende. Dette skyldes til dels interkontinental transport af ozon og ozondannere. Topografiske forhold og årlige variationer i vejrforhold som vind og temperatur spiller ligeledes en rolle.

Trods et fald i antallet og hyppigheden af spidsværdierne for ozon i sommermånederne er bybefolkningen stadig udsat for en høj ozonmængde. Fra 2000 til 2010 blev mellem 15 og 61 % af EU’s bybefolkning udsat for ozonkoncentrationer over EU’s målværdier, hovedsageligt i Sydeuropa på grund af varmere somre. I henhold til Verdenssundhedsorganisationens strengere retningslinjer er næsten hele bybefolkningen i EU udsat for et for højt niveau. Overordnet er ozonepisoder mere almindelige i Middelhavsområdet end i Nordeuropa.

Men høj ozonkoncentration er ikke kun et byfænomen, der optræder i sommermånederne. Forbavsende er ozonniveauet typisk højere i landområder, hvor færre personer dog er udsat. I byområder er der sædvanligvis mere trafik end i landområder. Et af de forurenende stoffer fra vejtransport nedbryder imidlertid ozonmolekylerne ved en kemisk reaktion og kan derved medføre lavere ozonkoncentration i byområder. Den tætte trafik i byerne giver dog højere partikelkoncentration.

ImaginAIR: Sustainable and beautiful

(c) Jerome Prohaska, ImaginAIR/EEA

Lovgivning til mindskelse af udledningen

En del af de udledte partikler og ozondannere kommer fra andre lande og er dermed omfattet af Göteborgprotokollen til konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande (LRTAP-konventionen).

I 2010 overskred 12 EU-lande og EU som helhed en eller flere emissionsgrænseværdier (den tilladte udledte mængde) for et eller flere af de forurenende stoffer (konventionen omfatter nitrogenoxid, ammoniak, svovldioxid og flygtige organiske forbindelser bortset fra metan). Grænseværdierne for nitrogenoxider blev overskredet af 11 af de 12 lande.

For EU-lovgivningen er billedet tilsvarende. Direktivet om nationale emissionslofter (NEC) regulerer udledningen af de samme fire forurenende stoffer som Göteborgprotokollen, dog med lidt strengere grænseværdier for nogle lande. De endelige officielle data for NEC-direktivet viser, at 12 EU-lande ikke opfyldte deres retligt bindende emissionslofter for nitrogenoxider i 2010. Flere af landene opfyldte heller ikke emissionslofterne for et eller flere af de tre andre forurenende stoffer.

Hvor kommer luftforureningen fra?

Menneskers bidrag til luftforurenende stoffer er normalt lettere at måle og overvåge end naturlige kilder, men bidraget fra mennesker varierer stærkt, alt efter stoffets art. Forbrænding er klart en de vigtigste bidragydere og finder anvendelse i en lang række økonomiske sektorer fra vejtransport og husholdninger til energiudnyttelse og energiproduktion.

Også landbruget giver et vigtigt bidrag til visse forurenende stoffer. Ca. 90 % af ammoniakudledningen og 80 % af metanudledningen skyldes landbruget. Andre metankilder er affald (lossepladser), kulminedrift og gastransport over store afstande.

Over 40 % af kvælstofoxidudledningen kommer fra vejtransport, og omkring 60 % af svovldioxidudledningen kommer fra energiproduktion og -fordeling blandt miljøagenturets medlems- og samarbejdslande. For PM2.5 og kulilte kommer ca. halvdelen fra kommercielle og offentlige bygninger samt husholdninger.

Det er klart, at mange forskellige økonomiske sektorer bidrager til luftforureningen. Skulle luftkvalitetshensyn blive bragt ind i beslutningsprocesserne i disse sektorer, ville det nok ikke blive forsidestof i aviserne, men det ville helt sikkert give bedre luftkvalitet i Europa.

Kilder til luftforurening i Europa

Luftkvaliteten i offentlighedens søgelys

Hvad der derimod i de senere år faktisk har været internationalt forsidestof og genstand for offentlig interesse, er luftkvaliteten i store byområder, navnlig værtsbyerne for de olympiske lege.

Beijing er et eksempel. Byen er kendt for sine hurtigt voksende skyskrabere og sin luftforurening. Beijing begyndte på systematisk kontrol af luftforureningen i 1998 — tre år før sin officielle udvælgelse til værtsby for de olympiske lege. Myndighederne traf inden legene direkte foranstaltninger til forbedring af luftkvaliteten. Gamle taxaer og busser blev udskiftet, og forurenende industrier blev flyttet eller lukket. I ugerne før legene blev byggearbejder stillet i bero, og personbilkørsel begrænset.

En af de førende kinesiske klimaforskere, Professor C.S. Kiang, siger om luftkvaliteten under legene i Beijing: "I de første to dage af legene var koncentrationen af PM2.5, de fine partikler, der trænger dybt ned i lungerne, omkring 150 mg/m3. På andendagen begyndte det at regne, vinden blæste op, og PM2.5-niveauet faldt brat og lå derefter omkring 50 mg/m3, som er det dobbelte af WHO’s vejledende værdi på 25 mg/m3."

London marathon

(c) Rob Ewen | iStock

En lignende drøftelse fandt sted i Det Forenede Kongerige forud for olympiaden i London i 2012. Ville luftkvaliteten være god nok til de olympiske atleter, navnlig maratonløbere og cyklister? Ifølge universitetet i Manchester var de olympiske lege i London ikke forureningsfri, men kan alligevel have været de mindst forurenede lege i de senere år. Gunstigt vejr og god planlægning ser ud til at have hjulpet — en ret stor forbedring i forhold til London i 1952.

Uheldigvis forsvinder luftforureningsproblemet ikke, når de olympiske spotlys er slukket. I de første dage af 2013 var Beijing igen indhyllet i svær luftforurening. Den 12. januar viste officielle målinger PM2.5-koncentrationer på over 400 mg/m3, mens uofficielle målinger forskellige steder nåede op på 800 mg/m3.

Mere information

Geographic coverage

Europe
Arkiveret under ,

Kommentarer

Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
Kongens Nytorv 6
1050 København K
Danmark
Telefon: +45 3336 7100