Mine værktøjer

næste
forrige
emner

Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Sound and independent information
on the environment

Du er her: Forside / Signaler - Velfærd og miljøet / Signaler 2012 / Nærbillede / “En god ide forretningsmæssigt”?

“En god ide forretningsmæssigt”?

Skift sprog
Både små og multinationale virksomheder er på udkig efter måder at fastholde eller øge deres markedsandel på. I tider med hård global konkurrence er en målsætning om bæredygtighed meget andet end at give virksomheden et grønt image og begrænse produktionsomkostningerne. Det kan måske også betyde nye forretningsområder.
Production line

Production line  Image © Stockbyte

Invasion af store aber blev sikkert ikke regnet for at høre til Unilevers vigtigste forretningsrisici, men det skete faktisk. Den 21. april 2008 blev Unilevers hovedsæde i London og dets afdelinger i Merseyside, Rom og Rotterdam invaderet af Greenpeace-aktivister i orangutangdragter. Aktivisterne protesterede mod den skade, der blev påført de tropiske regnskove i Indonesien ved produktion af den palmeolie, der anvendes i mange af Unilevers produkter. Kort efter aktionen meddelte virksomheden, at den ville få leveret al sin palmeolie fra “bæredygtige” kilder senest i 2015. Efterfølgende fremlagde virksomheden en forretningsplan, der satte bæredygtighed i centrum af virksomhedens praksis.

Der kan være rigtig mange grunde til, at en multinational virksomhed indfører mere bæredygtig praksis. Dette kan hænge sammen med det image, der gælder for virksomheden eller dens mærker. Bæredygtighed kan også være et krav fra virksomhedens investorer, som kan tænkes at være tilbageholdende med at sætte penge i virksomheder, der ikke imødegår risiciene for ændringer i miljøet eller ikke er interesseret i at høste fordelene ved miljøinnovation.

Som Karen Hamilton, vicepræsident for bæredygtighed hos Unilever, siger det: “Vi ser ingen konflikt mellem vækst og bæredygtighed. Det er faktisk et krav fra flere og flere forbrugere”.

Indførelse af en bæredygtig praksis kan ganske enkelt være en god ide forretningsmæssigt. Det kan give virksomhederne konkurrencefordele og øge deres markedsandel. Det kan også betyde nye forretningsmuligheder for innovative øko-iværksættere, der reagerer på den voksende efterspørgsel efter ”grønne” produkter.

Karen tilføjer: “Bæredygtighed medfører desuden omkostningsbesparelser. Hvis vi kan reducere emballagen, kan vi mindske energiforbruget i produktionen, så vi sparer penge og forbedrer rentabiliteten.”

Hvor man skal søge efter ideer

Når først store multinationale virksomheder begynder at indføre grønnere praksis, kan de i kraft af deres størrelse gøre en reel forskel. De vil være tilbøjelige til at kræve det samme af deres samarbejdspartnere. World Business Council for Sustainable Development (WBCSD) blev oprettet ved topmødet i Rio i 1992 som et talerør for erhvervslivet og som en platform for fremme af bæredygtighed i virksomhederne. WBCSD’s rapport “Vision 2050”, der er udarbejdet med deltagelse af førende virksomhedsledere og eksperter, beskriver, hvad virksomhederne i de kommende tiår skal gøre for at opnå global bæredygtighed. Det er med andre ord en opfordring til bæredygtighed, der kommer indefra.

De hovedelementer, der peges på af WBCSD, afspejler mange af de mål, der er opstillet af de politiske beslutningstagere: at omkostningerne ved miljøskader er indeholdt i markedspriserne, at man finder effektive måder at øge fødevareproduktionen på uden øget forbrug af jordareal eller vand, at skovrydningen ophører, at kulstofemissionerne på verdensbasis mindskes gennem omlægning til miljøvenlig energi, og at energien udnyttes effektivt overalt, herunder i transportsektoren.

Carbon Disclosure-projektet (CDP) er et andet initiativ til fremme af bæredygtighed i virksomhederne. Der er en nonprofitorganisation, der tilstræber at mindske drivhusgasemissioner og vandforbrug i virksomheder og byer. CDP hjælper desuden investorer med at vurdere miljøbetingede forretningsrisici, såsom klimaændringer, vandmangel, oversvømmelse og forurening eller simpelthen råvaremangel. Navnlig i forbindelse med den nuværende finanskrise har investorerne stor indflydelse på, hvilke virksomheder, der overlever.

Ingen standardløsning

Et spørgsmål, der står tilbage, er: Hvordan omsætter en virksomhed bæredygtighed til virksomhedsledelse? Der er ingen standardløsning, men der er masser af råd og støtte at få.

Bæredygtige platforme for erhvervslivet såsom World Business Council for Sustainable Development og Carbon Disclosure-projektet yder vejledning til virksomheder, der gerne vil gå forrest. Der findes også mere målrettede retningslinjer såsom OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder, der er bilag til OECD’s erklæring om internationale investeringer og multinationale virksomheder. De indeholder frivillige principper og normer for ansvarlig virksomhedsadfærd for multinationale selskaber, der opererer i lande, som har tilsluttet sig erklæringen.

De fleste af de eksisterende ordninger er imidlertid frivillige og finder sædvanligvis anvendelse i tilknytning til virksomhedens sociale ansvar.

Det er ikke udelukkende virksomhedernes topchefer, der styrer overgangen til bæredygtig praksis. Regeringer og offentlige myndigheder kan generelt hjælpe virksomhederne ved at skabe lige vilkår og indføre incitamenter. Orangutangkostumer er måske ikke nødvendige, men forbrugere og civilsamfund kan også sende et stærkt signal til den private sektor ved simpelthen at vise interesse for miljøvenlige produkter.

Karen bekræfter dette: “Myndigheder og civilsamfund er helt sikkert nødt til at arbejde sammen. Virksomhederne kan især gøre en forskel i transnationale leverandørkæder og selvfølgelig i kraft af deres kontakt med forbrugerne”.


Yderligere information 

Geographical coverage

[+] Show Map

Kommentarer

Tilmeld dig nu!
Få meddelelser om nye rapporter og produkter. I øjeblikket har vi 33016 abonnenter. Frekvens: 3-4 e-mails om måneden.
Meddelelsesarkiv
Følg os
 
 
 
 
 
Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
Kongens Nytorv 6
1050 København K
Danmark
Telefon: +45 3336 7100