Mine værktøjer

næste
forrige
emner

Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Sound and independent information
on the environment

Du er her: Forside / Signaler - Velfærd og miljøet / Signaler 2012 / Artikler / Omstilling til en grøn økonomi

Omstilling til en grøn økonomi

Skift sprog
De fleste vil huske 2011 som et år med finansielt kaos, jordskælv-tsunami-kernekraftkatastrofen i Japan, redningspakkerne i Europa, masseprotesterne i det arabiske forår, Occupy Wall Street-bevægelsen og de spanske Indignados. Kun få ved, at det også var året, hvor videnskaben opdagede mere end 18 000 nye arter, der lever på vores klode. Endnu færre vil kunne nævne én art, der blev erklæret udryddet.
Indian farmer

Indian farmer  Image © EEA/John McConnico

Umiddelbart synes truede arter måske at høre hjemme i en anden verden end økonomien. Men dykker man nærmere ned i det, indser man, hvordan de to ting hænger sammen. “Sunde” naturlige systemer er en forudsætning for “sundheden” af vores sociale og økonomiske systemer. Kan man sige, at et samfund trives, når det er udsat for luft- og vandforurening og har problemer med sundheden? Eller kan man sige, at et samfund “fungerer”, når en stor del af befolkningen er uden arbejde eller ikke kan få pengene til at slå til?

Selvom vores viden er mangelfuld og usikker, kan vi se, at verden er ved at forandre sig. Efter 10000år med relativ stabilitet er klodens gennemsnitstemperatur nu stigende. EU’s drivhusgasudledning er faldende, men der udledes mere drivhusgas fra fossile brændsler til atmosfæren, end vores landareal og have kan optage. Nogle områder er ekstra sårbare for de mulige virkninger af klimaændringerne – ofte de lande, der har sværest ved at tilpasse sig til de nye klimabetingelser.

I dag, hvor vi er flere end 7 milliarder, er mennesket helt klart med til at styre og fremskynde disse ændringer. Faktisk har vores nuværende forbrug og produktion et omfang, der måske skader miljøet til et punkt, hvor vi risikerer at gøre vores hjem ubeboeligt for mange arter – også for os selv. Mange mennesker i udviklingslandene stræber mod en livsstil svarende til den i de udviklede lande. Det kan lægge yderligere pres på vores naturlige systemer.

Vi mister global biodiversitet i et omfang uden sidestykke i historien. Udryddelsen sker i et tempo, der måske er op til 1 000 gange hurtigere end det historiske baggrundsniveau. Ødelæggelse af levesteder er en af hovedårsagerne.

I Europa har det samlede skovareal været stigende i de senere tiår, men globalt er billedet et andet. FN’s Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation skønner, at der hvert år fældes omkring 13 millioner hektar af verdens skove (nogenlunde svarende til arealet af Grækenland), som omlægges til anden arealudnyttelse såsom græsning, minedrift, landbrug og byudvikling. Skovene er ikke det eneste truede økosystem. Mange andre naturlige levesteder er i fare som følge af menneskers aktivitet.

Vejen frem: en solidarisk grøn økonomi

Når den vigtigste daglige bekymring for milliarder af mennesker er at få mad på bordet og sende børnene i skole i håb om en bedre fremtid, vil det for mange være næsten uundgåeligt at gribe til kortsigtede løsninger. Medmindre man kan tilbyde dem bedre muligheder…

Selvfølgelig kræver vores økonomiske aktiviteter naturlige ressourcer. Men at se det som et dilemma – valget mellem at bevare miljøet og udvikle økonomien – er faktisk vildledende. I det lange løb er det en forudsætning for økonomisk og social udvikling, at de naturlige ressourcer forvaltes bæredygtigt.

Ved udgangen af 2011 var hver tiende i EU uden arbejde. For unge mennesker var det mere end hver femte. Arbejdsløshed er en stor belastning for den enkelte, familierne og samfundet som helhed. Næsten en fjerdedel af EU’s befolkning var i fare for fattigdom eller social udelukkelse i 2010. Globalt er andelen af fattige endnu højere.

Vores nuværende økonomiske modeller mangler at bogføre de mange fordele, vi får af et sundt miljø. Bruttonationalproduktet (BNP) – den økonomiske indikator, der oftest bruges til at angive et lands udviklingsniveau, levestandard og status sammenlignet med andre lande – er baseret på værdien af den økonomiske produktion. Den medregner ikke den sociale og menneskelige pris, vi må betale for bivirkningerne af økonomisk aktivitet, f.eks. luftforurening. Tværtimod bliver sundhedstjenester til personer med luftvejslidelser medregnet som et positivt bidrag til BNP.

Udfordringen er, hvordan vi ændrer vores økonomiske modeller, så vi får vækst og bedre livskvalitet i hele verden uden at skade miljøet, og samtidig tager vare på kommende generationers interesser. Løsningen er blevet kaldt “den grønne økonomi”.

Konceptet kan lyde enkelt nok, men det er straks meget mere kompliceret, når det skal omsættes til virkelighed. Det vil selvfølgelig kræve teknologisk nyskabelse. Men derudover vil det kræve en lang række forandringer – af, hvordan vi driver forretning, planlægger storbyer, transporterer mennesker og varer – grundlæggende hvordan vi lever.

Samfundsøkonomisk kan man udtrykke det ved, at vi må sikre langsigtet bæredygtighed inden for alle domæner af velstandsskabelsen: den naturlige kapital, den menneskelige kapital, den sociale kapital, den producerede kapital og den økonomiske kapital. Begrebet grøn økonomi kan også forklares ved disse forskellige, men indbyrdes forbundne kapitaler.

For at vurdere plusser og minusser ved vores beslutninger må vi se på, hvordan de virker på alle kapitalbeholdningerne. Ved at investere i veje og fabrikker øger vi måske nok den producerede kapital, men i virkeligheden undergraver det måske vores samlede velstand, hvis det ødelægger skovene (som er en del af den menneskelige kapital).

Muligheder forude

Hvis vi ændrer den måde, vi lever, producerer og forbruger på, åbner der sig faktisk en ny verden af muligheder. Miljøsignaler 2012 giver dig et overblik over, hvor vi står i dag, præcis 20 år efter verdenstopmødet i Rio de Janeiro i 1992. Vi ser nærmere på, hvordan økonomi og miljø hænger sammen, og hvorfor vi er nødt til at gøre vores økonomi “grøn”. Desuden vil du få et glimt af den brede vifte af muligheder, der foreligger.

Der findes ikke én enkelt løsning, der er vej til en hurtig omlægning, og ingen one size-model. Effektiv affaldsbehandling kan for eksempel kræve en helt anden fremgangsmåde på Grønland end i Luxembourg – selv om overordnede mål er de samme.

Timing er afgørende. For at tackle miljøproblemerne har vi i dag brug for løsninger baseret på nutidens teknologi. Vores politikker og økonomiske beslutninger må derfor hele tiden forbedres og tilpasses efter vores voksende indsigt i miljøet og efter den teknologiske udvikling. Men mange af løsningerne findes allerede i forvejen. Og endnu flere er på vej.

Et spørgsmål om at vælge

Copyright: Gülcin KaradenizI sidste instans drejer det sig om de valg, vi træffer – politiske, erhvervsmæssige og forbrugsmæssige. Men hvordan træffer vi det bedste valg?

Har vi den information og de redskaber, der skal til for at udforme hensigtsmæssige politikker? Griber vi problemet an på det “rigtige” niveau? Har vi de “rigtige” incitamenter eller markedssignaler, der ansporer til at investere i vedvarende energi? Er der de “rigtige” oplysninger eller etiketter, på de varer, vi køber, så vi kan vælge det grønneste alternativ?

Vores viden, og hvornår vi erhverver den, vil bestemme, om forskellige samfund kan vælge det, der er det “rigtige” for dem. I sidste instans er det ved hjælp af viden, at vi skal finde på løsninger, som vi deler med andre for at skabe nye muligheder.

Professor Jacqueline McGlade,
administrerende direktør

Yderligere information

Geographical coverage

[+] Show Map

Arkiveret under

Kommentarer

Tilmeld dig nu!
Få meddelelser om nye rapporter og produkter. I øjeblikket har vi 33039 abonnenter. Frekvens: 3-4 e-mails om måneden.
Meddelelsesarkiv
Følg os
 
 
 
 
 
Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
Kongens Nytorv 6
1050 København K
Danmark
Telefon: +45 3336 7100