Mine værktøjer

næste
forrige
emner

Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Sound and independent information
on the environment

Du er her: Forside / Signaler - Velfærd og miljøet / Signaler 2012 / Artikler / Lokalt og globalt

Lokalt og globalt

Skift sprog
Topics: ,
Når vitale ressourcer som jord og vand er knappe eller udsat for stigende belastning, kan det være lige så vigtigt, hvem der tager beslutningerne, som hvordan de naturlige ressourcer forvaltes og udnyttes. Global koordinering er ofte væsentlig, men uden lokal tilslutning og inddragelse opnås ikke reelle resultater.
Vietnamese market

Vietnamese market  Image © Pawel Kazmierczyk

Mange kender eventyret om Hans Brinker, den hollandske dreng, der hele natten stoppede hullet i diget med fingeren for at vandet ikke skulle sive ind og oversvømme byen Harlem. At fortællingen faktisk er skrevet af en amerikansk forfatter, Mary Mapes Dodge (1831–1905), som aldrig har været i Nederlandene, kommer bag på de fleste.

Joep Korting er knap så velkendt, men er en vigtig person i et af verdens mest avancerede vandforvaltningssystemer, der har en lokal, regional og national administration og er knyttet sammen med myndigheder i andre lande og avancerede computerbaserede overvågningssystemer, der overvåger infrastrukturen døgnet rundt.

Joep har også været uundværlig som jordforbindelse i gennemførelsen af et af de mest ambitiøse og omfattende stykker EU-lovgivning nogensinde – Vandrammedirektivet.

Vandrammedirektivet kræver koordinerede tiltag, der sikrer ”god tilstand” for alle EU-vande, herunder overfladevand og grundvand, senest i 2015. Det indeholder desuden bestemmelser om, hvordan vi skal forvalte vores vandressourcer, baseret på naturlige vandområdedistrikter. Vandrammedirektivet suppleres af flere andre stykker EU-lovgivning, herunder havstrategirammedirektivet og oversvømmelsesdirektivet, hvad angår forbedring og beskyttelse af Europas vandområder og vandlevende organismer.

Nytænkning af det liv, vi lever

Det er ingen hemmelighed, at vand er et vigtigt anliggende i Nederlandene. Ca. 25 % af landets areal – hvor 21 % af den nederlandske befolkningen bor – er under havniveau. 50 % af arealet er kun en meter over havniveau. Men Nederlandene har andet end havet at tage sig af. Ferskvandsforsyning til borgere og virksomheder, forvaltning af floder, der løber ind fra andre lande, og vandmangel i varme perioder er kun nogle af de opgaver, der skal løses.

Hollænderne er ikke alene. Vand er på vej til at blive et kritisk problem over hele verden. I det tyvende århundrede var der en hidtil uset vækst i befolkning, økonomi, forbrug og affaldsproduktion. Vandforbruget er tredoblet de seneste 50 år.

Vand er ikke den eneste ressource, der er under stigende pres. Mange flere miljøproblemer – fra luftkvalitet til tilgængeligheden af jordareal – er stærkt betinget af væksten i befolkning, økonomi og forbrug.

Copyright: UN Photo/Logan AbassiVand er en livsvigtig ressource. Det opretholder livet, binder os sammen og får os til at trives. Vores samfund kunne ikke overleve uden ferskvand. Vi behøver det ikke kun til dyrkning af fødevarer, men også til produktion af næsten alle andre varer og tjenesteydelser, vi nyder godt af.

Selvom vi ikke har det fuldstændige billede, ved vi så meget om miljøet, at det tvinger os til nytænkning om, hvordan vi skal bruge og forvalte vores ressourcer. Denne nytænkning – den grønne økonomi – kan betyde grundlæggende ændringer i, hvordan vi bor, driver forretning, forbruger og håndterer vores affald, så hele vores forhold til planeten bliver ændret. Et hovedelement i en grøn økonomi er effektiv forvaltning af de naturlige ressourcer på Jorden.

Men hvad vil effektiv forvaltning af ressourcer sige? Hvad kan det bestå i for vandets vedkommende?

Vandforvaltning i praksis

Joep begynder på arbejdet hos den lokale vandmyndighed i Deurne i Nederlandene klokken otte om morgenen. En af hans vigtigste opgaver er at kontrollere nogle få af de 17 000 kilometer dige i det lille land – hvoraf 5000 km beskytter mod havet og de store floder.

Joep kontrollerer også kanaler, slusekamre og sluser – undertiden ved at fjerne affald eller afklip fra landbruget, andre gange ved at reparere beskadiget materiel. Uanset hvad opgaven er, måler han vandhøjden og bemærker, hvilke indgreb der er nødvendige for at styre den.

Det område, Joep arbejde i, har 500 stemmeværker, der overvåges dagligt. Ved at justere stemmeværket op eller ned hæves eller sænkes vandstanden, så vandgennemstrømningen i regionen reguleres. Trods alle de højteknologiske systemer kontrollerer Joep og hans syv kolleger manuelt slusekamrene hver dag. Vandstanden overvåges konstant, og der er en beredskabsplan og døgnåbne nødopkaldslinjer.

Copyright: Thinkstock

Demokratisk styring

Joep og hans kollegaer fører de beslutninger ud i livet, der træffes af de nederlandske vandvæsener. På nuværende tidspunkt er der 25 lokale vandvæsener i Nederlandene. De repræsenterer et institutionelt koncept, der går tilbage til det 13. århundrede, da bønderne slog sig sammen om fælles afvanding af markerne. Vandvæsenerne er helt uafhængige af de lokale myndigheder og har eget budget og egne valg – hvilket er unikt og gør vandvæsenerne til Nederlandenes ældste demokratiske institutioner.

“Det betyder, at når der bliver drøftet budget eller lokalvalgene nærmer sig, behøver vi ikke konkurrere med investeringer i lokale fodboldbaner, skolefaciliteter, ungdomsklubber eller nye veje – som kan være mere populære valg”, siger Paula Dobbelaar, distriktschef for vandvæsenet i Aa en Maas og chef for Joep.

“Vi varetager også daglige aktiviteter, f.eks. i forhold til vandrammedirektivet; faktisk prøver vi at give vores vandløb mere frihed – at lade dem bugte sig og finde deres eget løb og ikke kun følge en ret linje. Ved at få frihed og mere plads skifter de karakter – de kommer igen til at tilhøre et naturligt økosystem”, siger Paula.

“Problemet i Nederlandene er, at vi tidligere har været meget velorganiserede og har håndteret vandproblemerne med succes – vi har sørget for sikkerhed til alle i 50 år – nu tager alle det for givet. For eksempel havde vi sidste år meget kraftig regn i denne del af Europa. Belgierne blev meget bekymrede, men det gjorde hollænderne ikke – de stolede på, at nogen tog sig af det”, tilføjer Paula.

Som nævnt vælges medlemmerne af den lokale vandmyndighed, men kun 15 % af befolkningen stemmer ved disse valg. “Det er ikke rigtig repræsentativt, og det er igen fordi det nederlandske folk er blevet lidt immune over for vandspørgsmål”, siger hun.

Det brede spektrum mellem lokalt og globalt

Tiltag til effektiv, bæredygtig vandforvaltning skal omfatte teknologisk innovation, fleksibel og samarbejdsorienteret styring, offentlighedens deltagelse og bevidsthed foruden økonomiske redskaber og investeringer. Inddragelse af lokalbefolkningen er afgørende.

“Vandet må siges at knytte os sammen globalt og lokalt – både problemerne og deres løsninger”, siger Sonja Timmer, der arbejder i den internationale afdeling af den nederlandske sammenslutning af regionale vandforvaltninger, som er paraplyorganisation for alle vandforvaltninger i Nederlandene.

“Virkeligheden er, at uanset Nederlandenes høje sikkerhedsnormer får vi højere vandstand i havet, meget tørre vintre efterfulgt af et øget antal episoder med “monsterregn” i august, og i de senere år meget høj vandstand i Rhinen efter kraftig regn i Schweiz og Tyskland. Alt det vand ender hos os”.

At holde øje med miljøet

Copyright: Gülcin Karadeniz“Det siger sig selv, at hvis man skal håndtere en øget vandmængde, der på visse tidspunkter strømmer over landegrænserne, og højere vandstand i havet, er det nødvendigt med internationale tiltag. Vi er en del af et internationalt netværk, og vores fælles erfaring viser, at hvis vandet ikke er i nyhederne hver dag, bliver vores arbejde vanskeligere”, siger Sonja.

“For mig hænger vores arbejde på det lokale plan sammen med det nationale og det internationale plan”, siger Paula. På den ene side har vi ansatte, der tager rundt for at kontrollere stemmeværker og vandløb. De sørger for, at de bliver holdt rene, og at vandstanden svarer til, hvad vores klienter ønsker (landmænd, borgere og naturbeskyttelsesorganisationer). På den anden side har vi store planer, der bliver udledt af de abstrakte principper i EU’s vandrammedirektiv og omsættes til konkrete protokoller, som Joep skal arbejde med i marken. Jeg har lært hvor vigtigt det lokale aspekt er. Tidligere arbejdede jeg over hele verden på et højt strategisk plan – men jeg havde ikke stor forståelse for, hvor vigtigt det er at få de lokale strukturer på plads”.

“Når man sidder og diskuterer global vandstrategi sammen med ministre, er det svært at holde begge ben på jorden. Dette har været stort problem for udviklingslandene – masser af strategi på højt plan, men meget ringe forståelse, infrastruktur eller reelle investeringer”.

“Nu, hvor vandproblemerne er ved at blive en påtrængende virkelighed i Europa, har vi også brug for en lokal tilgang med begge ben på jorden ved siden af de mere storslåede planer”, siger Paula.

“Jeg har otte ansatte, der er ude at kontrollere slusekamrene hver dag. De bor alle sammen her, og de kender lokalbefolkningen og de lokale forhold. Hvis det mangler, ender man med en plan, der står fejl og bare bliver erstattet med en anden plan. Det er noget, vi alle sammen må arbejde på – at gøre en forskel lokalt og give folk ansvar for deres vandproblemer”, siger hun.

“Det lokale plan er også det vigtigste”, siger Sonja samstemmende. “Funktionel, decentraliseret styring kan have mange former. Det er det, der får den til at virke. Vi er nødt til igen at inddrage folk og forklare dem, at der er en  risiko, og at vi har brug for, at de stadig er engagerede”, siger hun.

En styringskrise

Skønt nogle dele af verden risikerer knaphed på vand og andre risikerer oversvømmelser, er det upræcist at tale om en global vandkrise. Det, vi står over for, er en vandforvaltningskrise.

Hvis vi skal dække behovene i et ressourceeffektivt lavkulstofsamfund, fastholde den menneskelige og økonomiske udvikling og bevare økosystemernes væsentlige funktioner, er vi nødt til at give de ellers tavse økosystemer en stemme, en lobby. Vi taler om politiske valgmuligheder, som skal bygge på de rigtige statslige og institutionelle rammer.

Historien om den lille dreng, der stak fingeren i dæmningen, nævnes ofte i dag, når man beskriver forskellige tilgange til at håntere et problem. Det kan betyde at tage et lille skridt for at afværge en katastrofe. Det kan også betyde  at prøve  at helbrede symptomerne i stedet for tage sig af årsagerne.

I realiteten gælder det både for effektiv vandforvaltning og for andre ressourcer, at løsningerne må bestå af tiltag og beslutninger på forskellige planer. Globale mål og forpligtelser kan kun omsættes til konkrete resultater, hvis der  findes folk som Joep og Paula til at gennemføre dem.

Informationsrevolutionen

Satellitter kan undertiden løse flere opgaver, end de blev bygget til. Sammen med et par kreative kollegaer har Ramon Hanssen, professor i jordobservation ved Delft University of Technology, udviklet et system til overvågning af de 17 000 km diger i Nederlandene. 5 000 km af dem beskytter hollænderne mod havet og de store floder. 

At inspicere hele strækningen hyppigt fra jorden er umuligt. Det ville være alt for dyrt. Daglig kontrol af digerne foretages ved hjælp af radarbilleder fra de europæiske jordobservationssatelliter Envisat over ERS-2 af det  nederlandske generaldirektorat for offentlige bygge‑ og anlægsarbejder og vandforvaltning (Rijkswaterstaat). Selv den mindste bevægelse kan detekteres, da målingerne er nøjagtige på millimeter.
Copyright: Shutterstock

Hanssen døbte konceptet  Hansje Brinker” efter den legendariske dreng, der satte fingeren i diget for at beskytte Nederlandene mod oversvømmelser. Betyder det, at generaldirektoratets inspektioner ikke længere er nødvendige? Det gør det ikke ifølge  rofessor Hanssen. Radaren viser, hvilke områder, der kræver opmærksomhed på grund af bevægelser. En inspektør kan indsætte koordinaterne i sit navigationssystem, der også er en rumteknologisk applikation, og derefter foretage en mere detaljeret undersøgelse på jorden.

Yderligere information

Geographical coverage

[+] Show Map

Kommentarer

Tilmeld dig nu!
Få meddelelser om nye rapporter og produkter. I øjeblikket har vi 32974 abonnenter. Frekvens: 3-4 e-mails om måneden.
Meddelelsesarkiv
Følg os
 
 
 
 
 
Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
Kongens Nytorv 6
1050 København K
Danmark
Telefon: +45 3336 7100