Mine værktøjer

næste
forrige
emner

Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Sound and independent information
on the environment

Du er her: Forside / Signaler - Velfærd og miljøet / Signaler 2012 / Artikler / Fra mine til affald, og videre

Fra mine til affald, og videre

Skift sprog
Næsten alt hvad vi forbruger og producerer, påvirker vores miljø. Når vi til daglig vil købe bestemte varer eller tjenesteydelser, tænker vi ofte ikke på deres “fodaftryk” på miljøet. Deres salgspris afspejler næsten aldrig deres egentlige omkostninger. Men vi kan gøre meget for at gøre vores forbrug og produktion grønnere.
Electronic waste in India

Electronic waste in India  Image © EEA/Ace&Ace

I maj 2011 var Apple-butikken på Fifth Avenue i New York tæt pakket med folk fra hele verden, der var kommet for at købe Apples nyeste iPad2. Alt hvad der blev afsendt den dag, var solgt på få timer. Butikken på Fifth Avenue hørte til de heldige. Mange Apple-butikker verden over måtte nøjes med at tage imod ordrerne og levere nogle uger senere.

Denne forsinkelse skyldtes ikke dårlig planlægning eller en meget slagkraftig salgskampagne. Den skyldtes en række katastrofer på den anden side af kloden. Fem af hovedkomponenterne i iPad2 blev produceret i Japan på tidspunktet for jordskælvet den 11. marts 2011. For nogle af disse komponenter var det let at flytte produktionen til Sydkorea eller USA, men ikke for det digitale kompas. En af hovedproducenterne af kompasset lå mindre end 20 km fra reaktorerne i Fukushima og måtte lukke produktionen.

Ressourcerne strømmer til produktionslinjerne

I vores stærkt sammenhængende verden begynder mange elektroniske apparater deres rejse fra en mine, oftest i et udviklingsland, og i en produktudviklingsafdeling, oftest i et udviklet land. Til produktion af bærbare computere, mobiltelefoner, biler og digitale kameraer kræves der i dag sjældne jordarter som neodym, lanthan og cerium.

Uudnyttede forekomster findes i mange lande, men udvindingen er kostbar og i nogle tilfælde forbundet med giftpåvirkning og radioaktivitet.

Efter udvinding transporteres råstof-ressourcerne sædvanligvis til et forarbejdningssted og omdannes til forskellige produktkomponenter, der derefter sendes andre steder hen for at blive samlet. Inden vi køber vores apparat, har dets forskellige komponenter allerede rejst verden rundt, og på hver del af rejsen og har de efterladt deres fodaftryk på miljøet.

Det samme gælder maden på vores bord, møblerne i vores stue og brændstoffet i vores biler. De fleste materialer og ressourcer udvindes, forarbejdes til et forbrugsprodukt eller en tjenesteydelse og transporteres til vores hjem, sædvanligvis i en by. For eksempel er drikkevandsforsyning til europæiske husholdninger ikke kun et spørgsmål om at udvinde vandet fra et vandområde. For at gøre vandet klart til brug har vi brug for infrastruktur og energi til transport, opbevaring, behandling og opvarmning af vandet. Når vandet er “brugt”, skal vi igen bruge mere infrastruktur og energi til at komme af med det.

Copyright: ThinkstockTil at fremstille en almindelig kop kaffe i Nederlandene kræves ca. 140 l vand. Langt størstedelen går til dyrkning af kaffeplanten. Endnu mere iøjnefaldende er det, at der gennemsnitligt bruges 15 400 l vand til at producere 1 kg oksekød.

Kilde: Water Footprint Network

 

Alt sammen til forbrug

Nogle af miljøvirkningerne af vores forbrug og forbrugsmønstre er ikke umiddelbart synlige. Elproduktion til opladning af mobiltelefoner og nedfrysning af fødevarer udleder kuldioxid til atmosfæren og bidrager dermed til klimaændringerne. Transport- og industrifaciliteter udleder luftforurenende stoffer såsom svovloxider og nitrogenoxider, der er sundhedsskadelige.

Millioner af mennesker tager sydpå om sommeren og belaster derved feriedestinationerne endnu mere. Rejsen medfører udledning af drivhusgasser, og overnatningsbehovet øger byggesektorens råvare- og energiforbrug. Den  øgede lokalbefolkning i sæsonen betyder ekstra vandforbrug til sanitet og rekreative formål i de tørre sommermåneder. Den indebærer desuden ekstra spildevandsbehandling, øget fødevaretilførsel og større mængde affald, der skal  behandles. Uanset usikkerheden om det nøjagtige omfang af vores miljøpåvirkning er det indlysende, at vi ikke kan blive ved med at udvinde ressourcer i det nuværende omfang eller efter det nuværende mønster. Vi har   simpelthen begrænsede mængder livsvigtige ressourcer som dyrkbar jord og vand til rådighed. Hvad der ofte begynder som et lokalt problem – knaphed på vand, skovrydning til græsningsareal eller udledning af forurenende stoffer  fra et industrianlæg – bliver let til et globalt og generelt problem, der berører os alle.

Copyright: ShutterstockEn indikator for ressourceforbrug er det økologiske fodaftryk, der er udviklet af Global Footprint Network. Det beregner et lands forbrug som det areal, forbruget beslaglægger på verdensbasis, herunder indirekte arealudnyttelse til  vareproduktion og optagelse af CO2‑udledning. Beregnet  på denne måde havde hvert menneske i 2007 et fodaftryk svarene til 2,7 globale hektar. Det er langt mere end de 1,8 globale hektar, der står til rådighed for hver af os til at  opretholde vores forbrug uden at skade miljøets produktionskapacitet (Global Footprint Network, 2012). I de udviklede lande var denne forskel endnu mere slående. EØS-landene udnytter 4,8 globale hektar per indbygger, men   råder kun over en “biokapacitet” på 2,1 globale hektar per person (Global Footprint Network, 2011).

Men forbrug skaber også job

Vores behov for at forbruge naturlige ressourcer er kun den ene side af historien. At bygge sommerhuse i Spanien, dyrke tomater i Nederlandene og tage på ferie i Thailand betyder også job, indtægter og i sidste ende levebrød og højere levestandard for arbejdere, landmænd og rejsebureauer. For mange mennesker i hele verden giver højere indkomst mulighed for at dække grundlæggende behov. Men hvad der er et “behov”, er ikke let at definere. Det er forskelligt og afhænger i betydelig grad af kulturelle holdninger og indkomstniveau.

For dem, der arbejder med udvinding af sjældne jordarter i Det Indre Mongoliet eller Kina, betyder mineraludvinding sikkerhed for mad til deres familie og uddannelse til deres børn. For en fabriksarbejder i Japan betyder det måske ikke kun fødevarer og uddannelse, men også et par ugers ferie i Europa. For nogle af dem, der stimler sammen i Apple-butikkerne, er slutproduktet måske et professionelt redskab, som de er nødt til at have. For andre er det et underholdningsredskab. Behovet for underholdning er også et menneskeligt behov. Miljøpåvirkningen fra behovet afhænger af, hvordan vi opfylder det.

Ned i containeren

For vores elektroniske apparater,  fødevarer og drikkevand slutter rejsen ikke hjemme hos os. Vi beholder tv’et eller kameraet, indtil det ikke længere er på mode eller kompatibelt med dvd‑afspilleren. I nogle EU-lande bliver omkring  en tredjedel af alle indkøbte fødevarer kasseret. Hvad med de fødevarer, der går til spilde allerede inden vi køber dem? Hvert år smides 2,7 mia. tons affald væk i de EU-lande.

Men hvad bliver der af alt det affald? Det korte svar er, at det er ude af syne. Noget af det sælges faktisk – legalt eller illegalt– på det globale marked. Det lange svar er meget mere kompliceret. Det afhænger af, “hvad” der smides  væk, og “hvor”. På vægtbasis er mere en tredjedel af det affald, der genereres i de 32 EEA-lande, bygge- og nedrivningsaffald. Mængden hænger tæt sammen med økonomiske højkonjunkturperioder. Derudover er en fjerdedel affald fra minedrift og stenbrud.  Alt affald hænger i sidste instans sammen med forbrug, men husholdningsaffald udgør mindre end en tiendedel af den samlede affaldsmængde efter vægt.

Vores viden om affald er lige så ufuldstændig som vores viden om forbrugsdata, men det er tydeligt, at vi stadig har meget at gøre på affaldsbehandlingsområdet. Hver EU‑borger bruger i gennemsnit 16‑17 tons materialer årligt, hvoraf en stor del før eller siden bliver til affald. Denne mængde ville stige til 40-50 tons per person, hvis man medregnede uudnyttet udvinding (f.eks. overjord fra minedrift) og økologisk “vandring” (naturligt materiale, der fjernes fra sine naturlige omgivelser).

Gennem lovgivning såsom EU-direktiverne om deponering, udrangerede køretøjer, batterier, emballage og emballageaffald har EU kunnet omdirigere en øget del af byaffaldet fra lossepladser til forbrændingsog genvindingsanlæg. I   2008 blev 46 % af alt fast affald i EU nyttiggjort. Resten blev sendt til forbrænding (5 %) eller deponering på lossepladser (49 %).

Eurostat data on waste

På udkig efter en ny slags guldmine

Elektrisk husholdningsaffald, computere, belysningsudstyr og telefoner indeholder farlige stoffer, der er en trussel mod miljøet, men også værdifulde metaller. I 2005 blev det elektriske og elektroniske udstyr på markedet skønnet at  indeholde 450 000 tons kobber og 7 tons guld. På Londons metalbørs ville disse metaller i februar 2011 have en værdi af hhv. ca. 2,8 mia. EUR og 328 mio. EUR. Der er betydelige forskelle mellem de europæiske lande på dette  punkt, men på nuværende tidspunkt bliver kun en lille del af sådant elektronisk udstyr indsamlet og genanvendt eller genvundet, når det er kasseret.

Ædle metaller, der “kasseres som affald”, har også en global dimension. Tyskland eksporterer hvert år godt 100 000 brugte biler fra Hamborg til destinationer uden for EU, hovedsagelig Afrika og Mellemøsten. I 2005 indeholdt disse  biler ca. 6,25 tons metaller i platingruppen. I modsætning til EU mangler de fleste importlande de nødvendige lovregler og den nødvendige kapacitet til skrotning og genvinding af brugte biler. Dette repræsenterer dels et økonomisk  tab, dels medfører det yderligere udvinding  og dermed unødvendig skade på miljøet, ofte uden for EU

Bedre behandling af byaffald har store fordele – vores affald bliver til en værdifuld ressource, vi undgår skade på miljøet, herunder udledning af drivhusgasser, og vi mindsker efterspørgslen efter nye ressourcer.

Lad os tage papir som eksempel. I 2006 blev tæt ved 70 % af papiret fra byaffald genvundet, svarende til en fjerdedel af det samlede forbrug af papirprodukter.

Hvis genvindingsandelen øges til 90 %, kan mere end en tredjedel af papirbehovet dækkes med genvundet materiale.

Det ville betyde mindre efterspørgsel af nye ressourcer, mindre papir, der deponeres eller forbrændes, og mindre udledning af drivhusgasser.

Hvor kan vi komme hen herfra?

Det er ikke forbrug eller produktion i sig selv, der skader miljøet. Det er miljøvirkningerne af det, vi forbruger – hvor og hvor meget – og hvordan vi producerer. Lokalt og globalt må politiske beslutningstagere, virksomheder og civilsamfund alle være med til at gøre økonomien grøn.

Teknologisk fornyelse byder på mange nye løsninger. Ren energi og ren transport giver mindre miljøpåvirkning og kan opfylde nogle af vores behov, om ikke dem alle. Men teknologi er i sig selv ikke nok.

Copyright: Gülcin KaradenizLøsningen hedder ikke kun genvinding og genbrug af materialer med henblik på, at vi skal udvinde færre ressourcer. Vi kan ikke undgå at bruge ressourcer, man vi kan bruge dem klogt. Vi kan lægge om til renere alternativer og gøre vores produktionsprocesser grønne, og vi kan lære at gøre vores affald til en ressource.

Det vil ubetinget kræve bedre politikker, bedre infrastruktur og flere incitamenter, som dog kun vil bringe os et stykke hen ad vejen. Den sidste del af rejsen er at spørgsmål om forbrugsvalg. Uanset baggrund og alder har vi stor indflydelse på, hvad og hvor meget der produceres, når vi til daglig bestemmer os for at købe bestemte varer og tjenesteydelser. Detailforretninger kan have lige så stor indflydelse på, hvad der bliver lagt på hylderne, og kan bringe efterspørgslen efter bæredygtige alternativer videre op ad leverandørkæden.

Et øjebliks omtanke foran hylderne i supermarkedet eller affaldscontaineren kan for hver af os være en god start på overgangen til et bæredygtigt liv. Kan jeg bruge resterne fra i går i stedet for at smide dem væk? Kan jeg låne sådan en maskine i stedet for at købe den? Hvor kan jeg aflevere min gamle mobiltelefon, så den bliver genbrugt?

Yderligere information

Geographical coverage

[+] Show Map

Kommentarer

Tilmeld dig nu!
Få meddelelser om nye rapporter og produkter. I øjeblikket har vi 33127 abonnenter. Frekvens: 3-4 e-mails om måneden.
Meddelelsesarkiv
Følg os
 
 
 
 
 
Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
Kongens Nytorv 6
1050 København K
Danmark
Telefon: +45 3336 7100