Mine værktøjer

næste
forrige
emner

Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Sound and independent information
on the environment

Du er her: Forside / Signaler - Velfærd og miljøet / Signaler 2012 / Artikler / At leve i et forbrugersamfund

At leve i et forbrugersamfund

Skift sprog
Flere årtier med forholdsvis konstant vækst i Europa har ændret vores livsstil. Vi producerer og forbruger flere varer og tjenesteydelser. Vi rejser mere og lever længere. Men miljøvirkningerne af vores økonomiske aktiviteter derhjemme og i udlandet er blevet større og mere synlige. Miljølovgivning, der gennemføres omhyggeligt, giver konkrete resultater. Men hvis vi ser på, hvad der har ændret sig i de sidste tyve år, kan vi så sige, at vi gør vores bedste?
Consumer choices

Consumer choices  Image © Thinkstock

Da Carlos Sánchez blev født i 1989, boede der næsten 5 millioner mennesker i hovedstadsområdet Madrid. Carlos’s familie boede i en toværelses lejlighed i centrum af byen. De havde ikke bil, men havde fjernsyn.

Carlos’ familie var ikke den eneste spanske familie, der dengang var uden bil. I 1992, seks år efter at være indtrådt i EU, havde Spanien 332 personbiler per 1000indbyggere. Næsten tyve år senere, i 2009, havde 480 ud af 1 000 spaniere bil, lidt over EU-gennemsnittet.

Da Carlos var 5 år gammel, købte familien Sánchez lejligheden ved siden af og slog de to lejligheder sammen. Da han var 8 år, anskaffede familien sin første bil, som var brugt.

Aldrende samfund

Det er ikke kun vores transportformer, der har ændret sig. Også vores samfund har ændret sig. Med få undtagelser har antallet af børn født per kvinde i EU ikke ændret sig gennem de sidste tyve år. Spanske kvinder fik i 1992 i gennemsnit 1,32 børn, et tal, der 2010 var steget en smule til 1,39 – langt under det almindeligt anerkendte opretholdelsesniveau på 2,1 børn per kvinde. Den totale fertilitetsrate i EU-27 var ca. 1,5 i 2009.

Alligevel vokser befolkningen i EU, hovedsageligt på grund af immigration. Vi lever også længere og bedre. I 2006 var den gennemsnitlige levealder i EU 76 år for mænd og 82 år for kvinder. Ved udgangen af oktober 2011 nåede verdens befolkning op på 7 milliarder. Trods de seneste tyve års fald i fertilitetsraten forventes verdens befolkning fortsat at vokse, indtil den stabiliserer sig omkring 10 milliarder i 2100.

Også urbaniseringen viser stigende tendens. Over halvdelen af den globale befolkning bor nu i byområder. I EU bor omkring tre fjerdedele af befolkningen i byområder. Virkningerne ses også i mange europæiske storbyer, herunder Madrid. Befolkningen i hovedstadsområdet nåede 6,3 millioner i 2011.

Copyright: Thinkstock

“Vi dyrker vores fødevarer i petrokemiske kunstgødningsstoffer og pesticider. De fleste af vores byggematerialer – cement, plast osv. – er fremstillet på basis af fossile brændstoffer, og det gælder også størstedelen af vores farmaceutiske produkter. Vores tøj er for størstedelen fremstillet af petrokemiske kunststoffibre. Vores transport, elektricitet, varme og lys er også afhængige af fossile brændstoffer. Vi har opbygget en hel civilisation ved hjælp af aflejringer fra kultiden.
… fremtidige generationer, der lever 50 000 år fra nu … vil sikkert kalde os de fossile brændstoffers kultur og vores periode for kulalderen, ligesom vi har kaldt tidligere perioder for bronzealderen og jernalderen”.

Jeremy Rifkin
, formand for Foundation on Economic Trends og rådgiver for Den Europæiske Union. Et uddrag fra hans bog “The Third Industrial Revolution”.

Vækst overalt

Coyright: Stockxpert.comI de seneste to årtier har Spanien i lighed med mange andre europæiske lande oplevet konstant økonomisk vækst, stigende indkomster og, indtil for nylig, hvad der så ud til at være en reel løsning på Spaniens  arbejdsløshedsproblem. Den økonomiske fremgang blev drevet af den lette adgang til lån – offentlige og private – rigelige forsyninger af råmaterialer og indvandring fra Central- og Sydamerika og Afrika.

Da Carlos blev født, var der ikke noget internet (som vi kender det i dag) bortset fra nogle få sammenkoblede it-net.  Mobiltelefoner var sjældne, besværlige at medbringe og for dyre for de fleste. Online brugergrupper eller sociale netværk fandtes ikke. I mange samfund i verden var “teknologi” ensbetydende med pålidelig elforsyning. Telefoni var dyrt og ikke altid tilgængeligt. Udlandsferier var forbeholdt nogle få privilegerede.

Trods flere lavkonjunkturer i de seneste tyve år voksede økonomien i EU med 40 %, dog i gennemsnit lidt hurtigere i de stater, der var kommet ind i EU i 2004 og 2007. Byggeri i forbindelse med turisme var især for Spaniens  vedkommende en vigtig drivkraft. I andre europæiske lande var den økonomiske vækst desuden udløst af sektorer som serviceerhverv og produktion.

I dag bor Carlos hos sine forældre på samme adresse. De har hver deres egen bil og mobiltelefon. Familien Sanchez’ livsstil er ikke usædvanlig efter europæisk standard.

Copyright: EEA/Ace&Ace

Større globale fodaftryk

Europas påvirkning af miljøet er vokset sideløbende med den økonomiske vækst både i Europa og resten af verden. Handelen har skabt velstand både i Europa og udviklingslandene. Den har også udbredt miljøvirkningerne af vores aktiviteter.

I 2008 importerede EU efter vægt seks gange flere materialer end det eksporterede. Forskellen skyldes næsten udelukkende den store import af brændstof og mineprodukter.

Politik virker, hvis den er veludformet og velgennemført

Den voksende globale anerkendelse af det tvingende behov for at tackle miljøproblemerne begyndte længe inden verdenstopmødet i Rio i 1992. EU’s miljølovgivning går tilbage til begyndelsen af 1970’erne, og erfaringerne har siden vist, at miljølovgivning betaler sig, når den gennemføres effektivt.

For eksempel udgør EU’s fugledirektiv (1979) og habitatdirektiv (1992) de retlige rammer for de beskyttede områder i Europa. EU har nu udpeget mere end 17 % af sit område og mere end 160 000 km2 kystnært havareal som en del af naturbeskyttelsesnetværket “Natura 2000”. Skønt mange europæiske arter og levesteder fortsat er truet, er Natura 2000 et afgørende skridt i den rigtige retning.

Andre miljøpolitikker har også haft positiv indvirkning på Europas miljø. Luftkvaliteten er generelt blevet væsentligt bedre i de seneste to årtier. Men langtrækkende luftforurening og en del lokale luftforureningskilder påvirker stadig vores sundhed. Kvaliteten af de europæiske vande er ligeledes blevet væsentligt bedre takket være EU-lovgivningen, men størstedelen af de forurenende stoffer, der er udledt til luft, vand og jord, forsvinder ikke let. Tværtimod ophobes de.

EU er desuden begyndt at bryde sammenkoblingen mellem økonomisk vækst og udledning af drivhusgasser. Men den globale udledning stiger fortsat og bidrager til koncentrationen af kuldioxid i atmosfæren og i verdenshavene.

For råvareforbruget er tendensen tilsvarende. Den europæiske økonomi producerer mere med mindre input af ressourcer. Men vi bruger stadig langt flere ressourcer, end Europas land- og havareal kan forsyne os med. EU produceres stadig store mængder affald, hvoraf en voksende del dog genvindes og genbruges.

Når vi prøver at tage os af ét miljøproblem, må vi desværre ofte erkende, at miljøproblemer ikke kan tackles isoleret et for et. De må integreres i de økonomiske politikker, byplanlægning, fiskeri- og landbrugspolitikker osv.

Vandudvinding påvirker således vandets kvalitet og mængde ved kilden og nedstrøms. Når vandmængden ved kilden aftager på grund af større udvinding, bliver den forurening, der udledes i vandet, fortyndet mindre og har større negativ virkning på de arter, der er afhængige af vandområdet. For at kunne planlægge og opnå en væsentlig forbedring i vandkvaliteten må vi også tage stilling til, hvorfor vandet i det hele taget udvindes.

Ændringer med små skridt

Trods hullerne i vores viden ser vi på miljøområdet tendenser, der kræver resolut og øjeblikkelig handling med inddragelse af politiske beslutningstagere, virksomheder og borgere. Et “business-as-usual” scenarie vil betyde, at den globale skovrydning fortsætter i et kritisk tempo, og at klodens gennemsnitstemperatur kan være steget med helt op til 6,4 °C ved udgangen af århundredet. Stigningen i vandstanden i havet vil betyde, at en af vores mest værdifulde ressourcer – jordareal – kommer i fare på lavtliggende øer og i kystområder.

Internationale forhandlinger tager ofte år at afslutte og gennemføre. Veludformet national lovgivning virker, når den gennemføres fuldt ud, men begrænses af geopolitiske skillelinjer. Mange miljøproblemer rækker imidlertid ud over de nationale grænser. I sidste instans kan vi alle sammen få virkningerne af skovrydning, luftforurening og havaffald at mærke.

Tendenser og holdninger kan ændres – trin for trin. Vi har god indsigt i, hvor vi var for 20 år siden, og hvor vi står i dag. Vi har måske ikke én enkelt mirakelløsning, der straks løser alle miljøproblemer, men vi har en ide, faktisk en pakke af ideer, redskaber og politikker, der kan hjælpe os ved omlægning til en grøn økonomi. Muligheden for at opbygge en bæredygtig fremtid i de næste tyve år er der – hvis vi griber den.

At gribe muligheden

Skal vi gribe den mulighed, der ligger foran os, kræver det en fælles bevidsthed. Kun hvis vi forstår, hvad der er på spil, kan vi skabe tilstrækkeligt momentum til at omlægge vores livsstil. Bevidstheden er voksende, men slår ikke altid til. Den økonomiske usikkerhed, frygten for arbejdsløshed og sundhed ser ud til at være vores fremherskende dagligdagsproblemer. Det er ikke anderledes for Carlos eller hans venner, navnlig med den økonomiske turbulens i Europa.

Midt i bekymringerne over sit biologistudium og sine karrieremuligheder er Carlos ikke rigtig sikker på, hvor stor bevidsthed der er i hans generation om miljøproblemerne i Europa og resten af verden. Som bybo erkender han dog, at hans forældres generation havde et tættere forhold til naturen, for i de fleste familier er mindst den ene af forældrene vokset op på landet. Selv efter at være flyttet til storbyen for at få arbejde bevarede de et tættere forhold til naturen.

Selv om Carlos måske aldrig har haft samme tilknytning til naturen, er han dog ret opsat på i det mindste at gøre et eller andet – som at cykle til universitetet. Han har endda overtalt sin far til at cykle på arbejde.

Kendsgerningen er, at økonomisk usikkerhed, sundhed, livskvalitet og endda tackling af arbejdsløsheden alt sammen forudsætter en sund planet. Hvis vi hurtigt udtømmer vores naturlige ressourcer og ødelægger de økosystemer, der giver os så mange fordele, vil det næppe betyde en sikker og sund fremtid for Carlos eller hans generation. En grøn lav-CO2-økonomi er stadig den bedste og mest farbare vej til økonomisk og social velfærd på lang sigt.

Copyright: Gülcin Karadeniz

Yderligere information

  • EEA – Vurdering af globale megatendenser, Tilstand og fremtidsudsigter 2010
  • UNEP – Keeping track of our changing environment: From Rio to Rio+20

Geographical coverage

[+] Show Map

Arkiveret under

Kommentarer

Tilmeld dig nu!
Få meddelelser om nye rapporter og produkter. I øjeblikket har vi 33048 abonnenter. Frekvens: 3-4 e-mails om måneden.
Meddelelsesarkiv
Følg os
 
 
 
 
 
Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
Kongens Nytorv 6
1050 København K
Danmark
Telefon: +45 3336 7100