Klimaændringerne frembyder stadig større risici for økosystemerne, menneskers sundhed og økonomien i Europa.

Skift sprog
Nyheder Udgivet 25/01 2017 Sidst ændret 17/02 2017 15:50
Ifølge en rapport fra Det Europæiske Miljøagentur, der offentliggøres i dag, står Europas regioner over for stigende vandstand og mere ekstreme vejrforhold, såsom hyppigere og mere intense hedebølger, oversvømmelser, tørker og storme på grund af klimaændringerne. I rapporten vurderes de seneste tendenser og prognoser for klimaændringerne og virkningerne heraf for hele Europa. Ifølge rapporten er det altafgørende at finde bedre og mere fleksible tilpasningsstrategier, -politikker og -foranstaltninger for at mindske disse virkninger.

Klimaændringerne vil fortsætte i mange årtier endnu. Omfanget af fremtidens klimaændringer og virkningerne heraf vil afhænge af, hvor effektivt vi kan gennemføre de globale aftaler om nedbringelse af drivhusgasemissionerne, og hvorvidt vi kan sikre, at vi har de rette tilpasningsstrategier og -politikker til at mindske risiciene fra aktuelle og forventede ekstreme klimaforhold.

Hans Bruyninckx, administrerende direktør for Det Europæiske Miljøagentur

Ifølge rapporten "Climate change, impacts and vulnerability in Europe 2016" har de observerede klimaændringer allerede vidtrækkende konsekvenser for økosystemerne, økonomien og menneskers sundhed og trivsel i Europa. Temperaturerne, havets vandstand og smeltningen af havis i Arktis sætter hele tiden nye rekorder på globalt og europæisk plan. Nedbørsmønstrene ændrer sig og gør generelt våde regioner i Europa vådere og tørre regioner endnu tørrere. Gletsjerne smelter, og snedækket bliver tyndere. Samtidig øges hyppigheden og intensiteten af klimarelaterede ekstreme vejrforhold, som hedebølger, store nedbørsmængder og tørker, i mange regioner. Bedre klimaprognoser bærer yderligere vidnesbyrd om, at de klimarelaterede ekstreme vejrforhold vil tage til i mange europæiske regioner.

"Klimaændringerne vil fortsætte i mange årtier endnu. Omfanget af fremtidens klimaændringer og virkningerne heraf vil afhænge af, hvor effektivt vi kan gennemføre de globale aftaler om nedbringelse af drivhusgasemissionerne, og hvorvidt vi kan sikre, at vi har de rette tilpasningsstrategier og -politikker til at mindske risiciene fra aktuelle og forventede ekstreme klimaforhold," siger Hans Bruyninckx, administrerende direktør for Det Europæiske Miljøagentur.

Hotspots for klimaændring

Alle europæiske regioner er sårbare over for klimaændringer, men nogle regioner oplever flere negative virkninger end andre. Syd- og Sydøsteuropa forventes at blive et hotspot for klimaændringer, idet det er her, man forventer de fleste skadelige virkninger. Denne region oplever allerede store stigninger i varmerekorder og fald i nedbørsmængder og udstrømmende flodvand, hvilket har forhøjet risikoen for flere alvorlige tørkeperioder, lavere høstudbytte, tab af biodiversitet og skovbrande. Hyppigere hedebølger og ændringer i fordelingen af klimafølsomme infektionssygdomme forventes at øge risikoen for menneskers sundhed og trivsel.

Kystområder og flodsletter i vestlige dele af Europa betragtes også som hotspots, da de er udsat for en øget risiko for oversvømmelse som følge af stigende vandstand i havet og en potentiel stigning i stormfloder. Klimaændringerne fører også til betydelige ændringer i de marine økosystemer på grund af forsuring og opvarmning af havene og udbredels af døde zoner som følge af iltsvind.

Økosystemerne og de menneskelige aktiviteter i Arktis vil desuden blive stærkt påvirket af den særligt hastige stigning i luft- og havtemperaturer og den deraf følgende afsmeltning af is på jord- og havoverfladen.

Selv om nogle regioner også kan opleve visse positive virkninger, såsom bedre forhold for landbruget i dele af Nordeuropa, vil de fleste regioner og sektorer blive negativt påvirket.

Økosystemer, menneskers sundhed og økonomi

Økosystemerne og de beskyttede områder i Europa er under pres fra klimaændringerne og andre stressfaktorer, f.eks. ændringer i arealanvendelsen. Rapporten understreger, at virkningerne af klimaændringerne er en trussel mod biodiversiteten på land og i havet. Mange dyre- og plantearter oplever ændringer i deres livscyklus og flytter nordpå eller op i større højder, mens forskellige invasive arter har slået sig ned eller øget deres udbredelse. Marine arter, herunder kommercielt vigtige fiskebestande, bevæger sig også nordpå. Disse forandringer påvirker forskellige økosystemtjenester og økonomiske sektorer som landbrug, skovbrug og fiskeri.

De primære helbredsrelaterede virkninger af klimaændringerne knytter sig til ekstreme vejrforhold, ændringer i fordelingen af klimafølsomme sygdomme og ændringer i miljømæssige og sociale forhold. Oversvømmelser langs floder og kyster har påvirket millioner af mennesker i Europa i det seneste årti. De helbredsrelaterede virkninger kan være kvæstelser, infektioner, udsættelse for kemiske farer og følger for den mentale sundhed. Hedebølgerne forekommer hyppigere og bliver mere intense, hvilket fører til titusindvis af for tidlige dødsfald i Europa. Denne tendens forventes at øges og intensiveres, medmindre der træffes egnede tilpasningsforanstaltninger. Spredningen af flåtarter, tigermyg og andre sygdomsbærere øger risikoen for Lymes sygdom, flåtbåren hjernebetændelse, West Nile-feber, dengue, chikungunya og leishmaniasis.

De økonomiske omkostninger ved klimaændringerne kan være meget høje. Siden 1980 har klimarelaterede ekstreme hændelser i medlemslande under Det Europæiske Miljøagentur kostet over 400 mia. EUR i økonomiske tab. De tilgængelige skøn over fremtidens omkostninger ved klimaændringer i Europa omfatter kun visse sektorer og er behæftet med en betydelig usikkerhed. De forventede skadesomkostninger ved klimaændringerne er dog højest i Middelhavsområdet. Europa er også påvirket af klimaændringer, der forekommer uden for Europa, i kraft af virkningerne for samhandel, infrastruktur, geopolitiske forhold og sikkerhedsrisici samt migration.

Skærpet tilpasning og større viden

Integreringen af klimaændringstilpasning i andre politikker er i gang, men kan øges yderligere. Af andre mulige yderligere foranstaltninger kan nævnes bedre politisk sammenhæng på tværs af politikområder og forvaltningsniveauer (EU, tværnationalt, nationalt og subnationalt), mere fleksible tilgange til tilpasningsegnet forvaltning og en kombination af teknologiske løsninger, økosystembaserede tilgange og "bløde" foranstaltninger.

I Europa foregår der en stigende udvikling og anvendelse af klima- og tilpasningstjenester. En større viden ville være nyttig på mange områder, f.eks. om sårbarhed og risikovurdering i forskellig målestok og om overvågning, rapportering og evaluering af tilpasningsinitiativer, omkostningerne og fordelene herved samt synergier og afvejninger i forbindelse med andre politikker.

Baggrund

Rapporten indeholder en indikatorbaseret vurdering af tidligere og forventede klimaændringer og virkningerne heraf for økosystemerne og samfundet. Den behandler også samfundets sårbarhed over for disse virkninger og udformningen af tilpasningspolitikker og den underliggende videnbase.

Rapporten er udarbejdet af Det Europæiske Miljøagentur i samarbejde med Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter, Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, WHO's regionalkontor for Europa samt tre europæiske temacentre (ETC-CCA, ETC-BD og ETC-ICM). Det er den fjerde rapport i rækken af rapporter med titlen "Climate change, impacts and vulnerability in Europe", som offentliggøres hvert fjerde år. Denne udgave skal støtte processen med gennemførelse og revision inden 2018 af EU's tilpasningsstrategi fra 2013 og udformningen af nationale og tværnationale tilpasningsstrategier og -planer.

Relateret indhold

Relaterede publikationer

Se også

Understøttende tal

Temporal coverage

Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
Kongens Nytorv 6
1050 København K
Danmark
Telefon: +45 3336 7100