Luftkvalitet er fortsat et aktuelt emne for mange europæere

Skift sprog
Article Udgivet 31/01 2017 Sidst ændret 16/02 2017 13:33
I forrige måned udgav Det Europæiske Miljøagentur (EEA) sin seneste rapport om luftkvaliteten i Europa, som afdækkede, at mens luftkvaliteten langsomt bliver bedre, er luftforurening stadig den største enkeltstående miljørisiko for sundheden i Europa. Vi satte luftkvalitetseksperten Alberto González Ortiz fra EEA stævne for at drøfte resultaterne i rapporten, og hvordan teknologier som satellitbilleder hjælper med at forbedre luftkvalitetsforskningen.

© Simeon Lazarov, Environment & Me /EEA

Hvad er de vigtigste resultater ifølge 2016-rapporten?

Dette års rapport belyser det forhold, at koncentrationerne af luftforurening i Europa fortsat langsomt forbedres. Imidlertid påvirkes sundheden stadig i betydelig grad. Luftforureningen udløser fortsat sygdomme, der går ud over livskvaliteten. Vores ajourførte rapport giver også et nyt skøn over sundhedsvirkningerne af de mest skadelige luftforurenende stoffer som PM2.5, der var skyld i ca. 467 000 for tidlige dødsfald i 2013 i 41 europæiske lande.

Sundhedsrisikoen ved luftforurening er velkendt takket være organisationer som WHO, og europæerne er i stigende grad bevidste om, at problemet er alvorligt. Vi udsættes for det hver eneste dag. Man ser det ikke, men når luftforureningen er slem, kan man virkelig mærke det.

Hvad med vejtransport og luftforurening i byerne? 

Rapporten understreger virkningen af vejtransport for luftforureningen, og det har også været omtalt for nylig i pressen i forbindelse med flere europæiske byer, bl.a. Paris og London.

Vejtransport er den primære kilde til nitrogendioxid (NO2), som er et af de mest sundhedsskadelige forurenende stoffer. Dette forurenende stof er også et ozon- og partikeldannende stof. Transport er endvidere en vigtig kilde til primære partikler, ikke blot på grund af brændstofforbrændingen, men også som følge af slid af dæk og bremser, og sidst men ikke mindst er transport en meget stor kilde til drivhusgasemissionerne.

Vejtransport optager desuden en stor del af de offentlige arealer, f.eks. på grund af trafikpropper. Og den støjer tillige. Så det er et flerdimensionelt problem.

Naturligvis betvivler ingen den store rolle, som transport og mobilitet spiller i vores dagligdag, men vores transportbehov kan dækkes mere bæredygtigt. Vi kan se, at mange byer i hele Europa allerede gør en indsats for at indrette mere bæredygtige mobilitetssystemer. Foranstaltninger som trængselsafgifter er kortsigtede værktøjer, så vi må overveje gennemgribende og innovative langsigtede ændringer af vores transportsystem for at forbedre vores samlede trivsel.

Rapporten henleder desuden opmærksomheden på emissioner fra boliger og erhvervsbygninger. Hvor stort et problem er der tale om? 

Hvad pejse og brændeovne angår, er det et større problem, end folk måske lige tror, især om vinteren. Mange mennesker, især i Øst- og Nordeuropa, tænder op i pejse og brændeovne, som udleder en stor mængde PM2.5. Forbrænding af alle typer brændsel til opvarmning af boliger, virksomheder og andre institutionelle bygninger er faktisk den største kilde til udledning af PM2.5. Den samlede bygningsmasse udleder over halvdelen af den samlede mængde PM2.5 på europæisk plan.

Et andet problem om vinteren kan være, at størstedelen af disse emissioner har en tendens til i stille vejr at blive hængende tæt ved jorden på grund af temperaturinversion. Under disse forhold bliver koldere luft liggende i de lavere lag af atmosfæren. Koldere luft, der er tykkere, hindrer opblanding og spredning af emissionerne opad i atmosfæren, så forureningen bliver hængende tæt ved jorden.

Hvad gør EEA for at forbedre luftkvaliteten i Europa?

Et af EEA's primære bidrag er at skaffe den viden og de data, som er nødvendige for at hjælpe politikerne med at træffe mere kvalificerede beslutninger om luftkvalitet. Vores arbejde bidrager også til at højne offentlighedens bevidsthed om problemet, hvilket er lige så vigtigt.

Vi indsamler officielle data om luftforurening fra europæiske lande, som vi derefter kan bruge til at udarbejde vores regelmæssige luftkvalitetsvurderinger i form af rapporter og indikatorer. Vi udveksler også luftforureningsdata med mange andre interessenter, herunder offentligheden, nationale og regionale myndigheder og EU's satellitprogram Copernicus. Vi deltager regelmæssigt i seminarer, konferencer og møder i hele Europa og internationalt for at drøfte emnet og udveksle vores resultater, hvilket fremmer politikernes indsats. Luftforurening er knyttet til en lang række politikområder, så en af vores prioriteter er at fremme integrerede politikker og foranstaltninger på tværs af sektorer.

Bruges der nye teknologier til at sikre bedre overvågning af luftforureningen?

Langt størstedelen af vores data indsamles gennem faste luftkvalitetsovervågningsstationer, som drives af nationale og lokale myndigheder i vores medlemslande. Imidlertid kan vi nu se, at der også bruges andre teknologier såsom dataindsamling ved brug af satellitter under EU's Copernicusprogram. Det er ret nyt. EEA arbejder sammen med Copernicus' atmosfæriske tjenester, og i EEA's luftkvalitetsafdeling bruger vi også nogle af disse data i vores arbejde. Ved at kombinere oplysningerne fra satellitterne med modellering kan vi få en bedre visning af den geografiske fordeling af forureningskoncentrationerne. Så i stedet for kun at få data med visse mellemrum fra visse målestationer kan vi få et meget bredere billede. Men det er afgørende at bekræfte modelresultater ved hjælp af observationer fra virkeligheden, og det er her, EEA's data, som indløber fra landene i hele Europa, er helt nødvendige.

Vi begynder også at se, at borgere selv overvåger luftforureningen på græsrodsplan ved hjælp af sensorer. Det er en ny kilde til information, men nøjagtigheden af disse anordninger skal forbedres yderligere. De er endnu ikke helt pålidelige, men det er en teknologi på fremmarch, og det er en god måde at bevidstgøre offentligheden og inddrage den i at bekæmpe luftforureningsproblemerne. På et givet tidspunkt kan denne teknologi også blive en god supplerende informationskilde.

 

Alberto González Ortiz

Interview offentliggjort i EEA's nyhedsbrev nr. 2016/4, december 2016

Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
Kongens Nytorv 6
1050 København K
Danmark
Telefon: +45 3336 7100