Mine værktøjer

næste
forrige
emner

Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Sound and independent information
on the environment

Du er her: Forside / Artikler / Luftforurening: at tackle den kræver viden

Luftforurening: at tackle den kræver viden

Skift sprog
Topics: ,
"Den gode nyhed er, at situationen de sidste ti år er forbedret betydeligt hvad angår udsættelsen for en række luftforurenende stoffer. Men de forurenende stoffer, vi har reduceret mest, er ikke de mest skadelige for menneskers sundhed og miljøet", siger Valentin Foltescu, der arbejder med luftkvalitetsvurdering og -data i EEA. Vi spurgte Valentin, hvad EEA gør for luftkvalitet, og hvad de nyeste data siger.

 Image © Gülcin Karadeniz

Det Europæiske Miljøagentur arbejder med en bred vifte af miljøproblemer. Hvad gør EEA i praksis ved luftproblemerne?

Kort fortalt ser vi på udeluftkvaliteten: hvor de luftforurenende stoffer kommer fra, hvilke koncentrationer vi bliver udsat for, og hvordan det påvirker os og miljøet. Rent teknisk analyserer vi data om koncentrationer i udeluft og data om emissioner – de mængder, der udledes til atmosfæren. Vi vurderer også befolkningens udsættelse for forskellige forurenende stoffer.

Og rundt om i Europa er der tusinder af målestationer, der overvåger luftkvaliteten og registrerer koncentrationerne af forskellige forurenende stoffer. Størstedelen af målestationerne indsender dataene til AirBase, den europæiske luftkvalitetsdatabase, der føres af EEA. AirBase indeholder overvågningsoplysninger om 38 deltagerlande og data om mere end 100 luftforurenende stoffer. 11 af disse stoffer er reguleret ved EU’s lovgivning om luftforurening.

Når landene stiller data til rådighed, kontrollerer vi, om dataene er harmoniserede og i overensstemmelse med bestemmelserne i EU-lovgivningen. Dataene bliver nærmere undersøgt ved en række kvalitetssikrings- og kontrolprocedurer, der finder sted i tæt samarbejde med de lande, der leverer dataene. Derefter udarbejder vi oversigter og vurderinger såsom luftkvalitetsrapporten, som vi offentliggør midt i oktober.

Hvad siger de seneste data om luftkvaliteten i Europa?

Der både et positivt og et negativt budskab. Den gode nyhed er, at situationen de seneste ti år er blevet væsentligt bedre med hensyn til udsættelse for en række luftforurenende stoffer. F.eks. har der været et betydeligt fald i antallet af personer, der udsættes for svovldioxid, kulilte, bly og benzen. Færre end 2 % af byboerne i hele EU er udsat for luftforurening, der overstiger normerne i EU-lovgivningen for de pågældende forurenende stoffer.

Den anden side af historien er, at de forurenende stoffer, vi har mindsket mest, ikke er dem, der forårsager størst skade på menneskers helbred og miljøet. Navnlig partikler og ozon i jordhøjde – som begge medfører høj relativ risiko for sundhedsskade og tidlig død – er fortsat til stede i høje koncentrationer. Op mod en tredjedel af bybefolkningen i EU bliver stadig udsat for koncentrationer, der overstiger de grænser eller målværdier, som er fastsat af EU.

Alt i alt kan vi se et langsomt fald i koncentrationerne af de mest skadelige forurenende stoffer, svarende til en lille bedring i luftkvaliteten hvad angår disse stoffer. Men samtidig har vi visse steder set en stigning i koncentrationerne af disse forurenende stoffer i løbet af de seneste ti år. Det giver grund til bekymring.

Hvor kommer disse forurenende stoffer fra?

Forbrænding af brændsler er en vigtig kilde. Vi bruger brændsler i mange sektorer, f.eks. transport, elproduktion, industri og boligopvarmning. Landbruget er en anden vigtig kilde.

Luftforurenende stoffer kan udledes direkte til atmosfæren (primære emissioner) eller dannes ved kemisk vekselvirkning mellem andre udgangsstoffer.

Også her er resultaterne blandede. F.eks. er emissionerne af primære stofpartikler i EU faldet med 14 % i de seneste ti år. Nogle af de udgangsstoffer, der danner partikler, er blevet reduceret betydeligt ‒ det gælder svovldioxid, der er faldet til det halve. For andre udgangsstoffer har reduktionen af udledningen været begrænset. F.eks. er ammoniakudledningen – hovedsagelig fra landbruget – kun faldet 7 %.

Vi må også huske på, at mindre udledning ikke automatisk giver tilsvarende mindre koncentrationer. Der er komplekse sammenhænge mellem udledningen af luftforurenende stoffer og luftkvaliteten. Denne sammenhæng afhænger af udledningens højde, kemiske omdannelser, reaktioner med sollys, bidrag fra naturlige og globale kilder og påvirkningen fra vejr og topografi. Størst mulig nedsættelse af udledningen er en forudsætning for bedre luftkvalitet.

Hvordan er jeres arbejde med til faktisk at skaffe bedre luftkvalitet i Europa?

Vi deler denne viden med offentligheden og de politiske beslutningstagere både på europæisk og nationalt plan. Vi leverer fakta og oplysninger om tilstande og udvikling for udeluftkvalitet, udledning af luftforurenende stoffer og grad af udsættelse (eksponering). Denne viden bliver derefter brugt til at forbedre de politikker for luftkvalitet, som i sidste instans skal beskytte både befolkningen og miljøet mod høje niveauer af luftforurening. Det er umuligt at opstille effektive politikker uden overvågning og uden at have indsigt i den nuværende situation og dens årsager.

Vi ser desuden på, hvordan lovgivningen om luftkvalitet gennemføres på lokalt plan. Vi har netop afsluttet et projekt med en række store byer i hele Europa. Projektet hjalp os med at udpege foranstaltninger, som byerne havde anset for vellykkede, såsom at sikre overensstemmelse med de nye normer for lavt svovlindhold i skibsbrændstof i havneområder, forbud mod markedsføring, salg og distribution af bituminøst kul, brændselsomdannelse til boligopvarmning og etablering af fjernvarmenet. Projektet viste, at der helt sikkert er en masse viden og erfaring, som vi kan lære af og formidle videre.

Valentin Foltescu

Valentin Foltescu

Interview offentliggjort i nr. 2013/1 af EEA newsletter

Geographic coverage

EEA Member Countries (EEA32)
Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
Kongens Nytorv 6
1050 København K
Danmark
Telefon: +45 3336 7100