Klimafinansiering: vejen til et kulstoffattigt og klimaresistent Europa

Skift sprog
Article Udgivet 31/01 2017 Sidst ændret 17/02 2017
Klimaet forandrer sig. Vi må reducere drivhusgasemissionerne for at bremse klimaforandringerne og samtidig træffe de foranstaltninger, der kan bidrage til at håndtere nuværende og fremtidige virkninger. Begge disse indsatsområder kræver en hidtil uset omlægning af investeringer. Det erkendte man på klimakonferencerne i Paris og for nylig i Marrakesh. Finanssektoren kan og vil bidrage til at støtte Europas omstilling til et kulstoffattigt og klimaresistent samfund.

 Image © Giulia Soriente, My City/EEA

Europa er nødt til at investere massivt i modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer.  Finanssektoren kan og vil bidrage til at støtte Europas omstilling til et kulstoffattigt og klimaresistent samfund.  Den offentlige sektors investeringer vil ikke kunne dække finansieringen af omstillingen, men kan bidrage til at mobilisere og øge den private kapital, der kræves for at få omlagt investeringerne i den udstrækning, det er nødvendigt. 

Hans Bruyninckx, administrerende direktør, Det Europæiske Miljøagentur (EEA)

Europa må investere massivt for at begrænse og tilpasse sig klimaforandringerne. Der er store udsving i skønnene over de beløb, der rent faktisk er nødvendige, afhængig af omfang, niveau eller metode, men de kan løbe op i hundreder af milliarder euro hvert år. Sammenlignet med finansieringssystemets samlede finansieringskapacitet er disse investeringsbehov forholdsvis små. Trods finansieringssystemets enorme kapacitet opfylder det dog i øjeblikket kun en brøkdel af investeringsbehovet.

De primære udfordringer ved at fremme klimavenlige investeringer består i f.eks. at fjerne eksisterende hindringer og fastlåste ordninger i finansieringssystemet, som forlænger og fremmer ikke-bæredygtige aktiviteter, og at omdirigere midler til initiativer, der kan øge modstandsdygtigheden over for klimaforandringer og nedbringe kulstofemissionerne. For at få sammenhængende og effektive foranstaltninger i praksis skal investeringsbehovene imødekommes systematisk på såvel EU-plan som på nationalt og lokalt plan. Sammenhængende og fuldstændig information om virksomhedernes klimarisici er en forudsætning for at kunne træffe informerede investeringsbeslutninger. Ud over at forbedre gennemsigtigheden med hensyn til klimarisici, sender langsigtet planlægning og engagement også klare signaler til investorerne.

Klare politiske signaler befordrer langsigtede investeringer

Parisaftalen fra 2015 har det globale mål at bringe alle finansielle strømme i overensstemmelse med lave drivhusgasemissioner og klimaresistent udvikling. Dette mål blev også bekræftet på klimakonferencen i Marrakesh i 2016.

Europa-Kommissionen fremlagde for nylig et forslag til en Ren energi-pakke, som  bekræfter EU's forpligtelse til en omstilling til et kulstoffattigt og klimaresistent samfund. Pakken omhandler  en nedbringelse på mindst 40 % af alle drivhusgasemissioner og lægger op til mindst 30 % bedre energieffektivitet og mindst 27 % øget brug af vedvarende energikilder inden 2030. Den understreger også betydningen af investeringer i omstilling til ren energi og de økonomiske sidegevinster. Ved at mobilisere op til 177 mia. EUR i offentlige og private investeringer om året fra 2021, kan den foreslåede pakke ifølge Europa-Kommissionen generere en BNP-stigning på op til 1 % over de næste ti år og skabe 900 000 nye job.

EU's politiske rammer og mål gennemføres generelt ved hjælp af strategier og konkrete foranstaltninger i landene, herunder nationale lavemissionsudviklingsstrategier. EEA's foreløbige vurdering af disse strategier viser, at de er meget forskellige i omfang, dybde og ambitionsniveau. De indeholder meget begrænsede oplysninger om finansieringsbehov og planer for omlægning af investeringer. Desuden mangler der ofte en langsigtet vision på nationalt plan i overensstemmelse med EU's CO2-reduktionsmål. Ligeledes har mange lande også vedtaget nationale tilpasningsstrategier og handlingsplaner, men der mangler ofte tilgængelige oplysninger om deres finansiering. For at øge investorernes tillid bør de kulstoffattige udviklingsstrategier og nationale tilpasningsplaner suppleres med nationale klimafinansieringsstrategier.

Den offentlige sektors investeringer vil ikke kunne dække finansieringen af omstillingen, men kan bidrage til at mobilisere og øge den private kapital, der kræves for at få omlagt investeringerne i den udstrækning, det er nødvendigt. Mindst 20 % af EU's budget for 2014-2020 er øremærket til den klimarelaterede indsats. EU's beslutning for nylig om at forlænge og øge Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og den nyligt nedsatte gruppe på højt plan for bæredygtig finansiering er også vigtige skridt i retning af at opbygge et finansieringssystem, der fremmer bæredygtighed i Europa.

 

Finansieringssystem med innovative løsninger

Klimafinansieringsstrategier kræver inddragelse af forskellige interessenter, offentlige såvel som private, på alle niveauer, herunder lokalt. Finansieringssystemet skal også udvikles til at kunne imødekomme forskellige typer behov og kilder.

Nogle europæiske kommuner har allerede fundet innovative måder at finansiere deres foranstaltninger på ved at kombinere forskellige finansieringskilder eller udvikle nye, såsom salg af klimaobligationer via crowdfunding. Ifølge EEA’s kommende evaluering er der imidlertid mange kommuner, der stadig har vanskeligt ved at finde finansiering til deres klimatilpasningsindsats. Manglen på kapacitet og ekspertise når det gælder om at finde kilder og anvende den bedst egnede type finansiering, er en stor hindring blandt flere andre. Desuden regnes klimatilpasningsforanstaltningerne i mange tilfælde endnu ikke som "rentable investeringer" af de finansielle beslutningstagere.

Stigende bevidsthed om klimarisici og sidegevinsterne ved tilpasningsforanstaltningerne (f.eks. øget livskvalitet og større tiltrækningskraft for så vidt angår steder, der nyder godt  af sådanne foranstaltninger) kan udløse en anderledes vurdering af, hvad der er en god investering.

EEA og klimafinansiering

På grund af den afgørende rolle, som klimafinansiering spiller for omstillingen i Europa, arbejder EEA hårdt på at vurdere forbindelserne mellem nuværende og fremtidige foranstaltninger til modvirkning af og tilpasning til klimaforandringerne på den ene side og finansierings- og beskatningssystemerne på den anden side. En bedre forståelse af disse forbindelser er en forudsætning for at fjerne hindringer for klimafinansiering og omdirigere midler til støtte for omstillingen til et kulstoffattigt og klimaresistent samfund. Læserne vil blive holdt orienteret om udviklingen i 2017.

 

Hans Bruyninckx
Administrerende direktør, Det Europæiske Miljøagentur (EEA)

Leder offentliggjort i EEA's nyhedsbrev nr. 2016/4, december 2016

 

 

Relateret indhold

Relaterede publikationer

Temporal coverage

Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
Kongens Nytorv 6
1050 København K
Danmark
Telefon: +45 3336 7100