Jorden og jordbunden taber terræn til menneskelige aktiviteter

Skift sprog
Article Udgivet 23/10 2015 Sidst ændret 15/09 2016 10:50
Topics: , ,
Jorden og jordbunden har afgørende betydning for de naturlige systemer og vores samfund, men menneskelige aktiviteter truer de samlede landressourcers funktion, herunder jordbundens. Hvorfor sker det? Hvad gør Europa for at forhindre det? 2015 er udnævnt til International Year of Soils (jordbundens år), og vi har stillet disse spørgsmål til Geertrui Louwagie, som er projektleder med ansvar for vurdering og rapportering om jordbund ved Det Europæiske Miljøagentur.

 Image © Roger Langohr

Hvori består de største problemer for jorden og jordbunden?

Jorden og jordbunden er ikkevedvarende ressourcer, som fortsat udpines, hvilket forringer deres funktion og mulighed for at gavne os. Dyrkning af fødevarer, produktion af biomasse og biobrændstof, kulstoflagring, egnede forhold for biodiversitet i jordbunden, vandfiltrering og næringsstoffernes kredsløb samt forsyningerne af råstoffer er under stadig større pres. Jordbundens naturlige og arkæologiske arv bringes også i fare.

Flere processer bidrager til denne forringelse, herunder erosion, den lavere mængde organisk materiale i jordbunden, forurening af jordbunden og arealbefæstelse (permanent dækning af jordbunden). Disse skyldes menneskelige aktiviteter såsom inddragelse af jord, intensiv arealanvendelse (som bl.a. afspejles i mængden af næringsstoffer, der bruges i landdistrikterne) og afvandring. Hver enkelt proces påvirker jordens vigtigste dimensioner, nemlig arealdækning/arealanvendelse, vegetation og jordbund. Disse er afgørende for jordressourcernes lagre og funktionsmåde samt de afledte produkter og tjenester. De påvirker også jordens indre værdi og dens bidrag til vores velfærd og trivsel.

Hvad bliver der gjort for at tackle ovennævnte udfordringer?

I De Forenede Nationers målsætninger for bæredygtig udvikling opstilles der mål for bestræbelserne på verdensplan, som skal tackle problemerne med jorden og jordbunden. I denne sammenhæng blev det såkaldte Global Land Indicators Initiative introduceret i 2012 med det formål at opstille en række globale indikatorer for jord, som kan sammenlignes i et længere perspektiv. Initiativet, der oprindelig havde fokus på ejendomsret til jord, sigter også mod at påvirke den globale dagsorden efter 2015. Miljøelementet var imidlertid ikke omfattet af de foreslåede indikatorer. For at rette op på det foreslog EEA og Institute for Advanced Sustainability Studies (institut for avancerede undersøgelser af bæredygtighed) indførelse af jord- og jordbundsindikatorer for at holde øje med opnåelsen af målsætningerne for bæredygtig udvikling i form af ændring af arealdækningen/arealanvendelsen, jordproduktivitet og organisk kulstof i jorden.

Hvordan bidrager EEA til dette arbejde?

Vores arbejde bidrager til udviklingen af EU's politik for beskyttelse af jorden og jordbunden. Et godt eksempel er den nylige vurdering på EU-plan af jordbundens evne til at levere økosystemtjenester. Vores flerårige arbejdsprogram behandler vi desuden jordens ressourceeffektivitet samt en vurdering af økosystemer og naturkapitalregnskaber.

Undersøgelser af jordens ressourceeffektivitet vedrører balancen mellem udbuddet af jord og funktionskravene til jorden. Det anerkendes, at der ikke findes uendelig megen jord, og at den ikke er vedvarende, og der ses nærmere på, hvordan ændringer i arealdækningen, f.eks. til infrastruktur og industrielle formål, påvirker de tjenester, som jorden kan levere. Desuden medtages arealrecirkulering som et alternativ til inddragelse af ny jord, ligesom genbrug af jord, der er blevet udstykket, men senere forladt, fremmes.

Arbejdet med at skabe den rette balance i jordbunden af næringsstoffer såsom kvælstof og fosfor samt metaller som kobber, zink, cadmium og bly bidrager til EEA's projekter med fokus på vurdering af økosystemer og naturkapitalregnskaber. Der blev udarbejdet overslag over EU's og de nationale budgetter i 2014, og der foretages i øjeblikket undersøgelser af overskridelser af den kritiske belastning i forhold til biodiversiteten for depositioner af ammoniakudledninger, udvaskning og udledning af kvælstof og fosfor i grundvand og overfladevand samt optagelse af cadmium i fødevarer og disses kvalitet.

EEA ønsker harmoniserede data for disse emner, så vi får sammenlignelige data for alle lande i hele Europa. Derfor samarbejder EEA med Det Fælles Forskningscenter, som indsamler jordbundsdata inden for rammerne af Det Europæiske Jordbundsdatacenter. Jordbundsdata kommer fra satellitobservationer fra Corine Land Cover (CLC) og de såkaldte High Resolution Layers (HRL) om bl.a. gennemtrængelighed.

For at øge synligheden af emnet jord og jordbund har EEA desuden etableret en tematisk klynge af indikatorer. Denne klynge vedrører i skrivende stund inddragelse af jord, gennemtrængelighed, forvaltning af forurenede områder samt fragmentering af landarealer og omfatter indikatorer, der er udledt af arbejdet med klimaændringer og organisk materiale, erosion og fugt i jordbunden.

Hvad med politikken på området for beskyttelse af jorden og jordbunden?

De dele af EU-politikken, der er relevante for jorden og jordbunden, er fragmenterede, og de nuværende bestemmelser i miljø-, landbrugs- og regionalpolitikkerne er hverken samordnede eller altomfattende. Temastrategien for jordbundsbeskyttelse fra 2006 er en rettesnor, og redegør for, hvorfor der er behov for yderligere foranstaltninger for at sikre effektiv beskyttelse af jordbundsfunktioner og bæredygtig anvendelse af jordbunden. Et jordbundsrammedirektiv, som blev foreslået i 2006, blev imidlertid trukket tilbage sidste år.

Europa-Kommissionen agter at gennemgå de eksisterende jordbundsrelaterede politikker på EU-plan og nationalt plan, deres effektivitet og sammenhæng og eventuelle mangler. Det sker på baggrund af det syvende miljøhandlingsprogram, hvori EU forpligter sig til at anvende og forvalte jorden på bæredygtig vis, beskytte jordbunden og finde optimale metoder til at opnå dette ud fra principperne om proportionalitet og subsidiaritet.

På verdensplan forventes medlemmerne af FN i september måned at enes om målsætningerne for bæredygtig udvikling. I tekstens nuværende ordlyd er jord og jordbund omfattet af flere mål. Hvis vi skal vende den nuværende tendens, hvor vi mister jord- og jordbundsressourcer på globalt plan, er det imidlertid en forudsætning, at vi gennemfører målsætningerne for bæredygtig udvikling på nationalt og subnationalt plan.

Geertrui Louwagie

Interview offentliggjort i EEA's nyhedsbrev nr. 2015/2, juni 2015. 

Geographic coverage

Austria, Belgium, Bulgaria, Croatia, Cyprus, Czech Republic, Denmark, Estonia, Finland, France, Germany, Greece, Hungary, Ireland, Italy, Latvia, Lithuania, Luxembourg, Malta, Netherlands, Poland, Portugal, Romania, Slovakia, Slovenia, Spain, Sweden, United Kingdom
Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
Kongens Nytorv 6
1050 København K
Danmark
Telefon: +45 3336 7100