Mine værktøjer

næste
forrige
emner

Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Sound and independent information
on the environment

Du er her: Forside / Artikler / Jord

Jord

Skift sprog
Topics: , ,
Den oversete ressource

Jord er et afgørende bindeled mellem de globale miljøproblemer som klimaændringer, vandforvaltning og tab af biodiversitet

José Luis Rubio, formand, European Society for Soil Conservation

Hvorfor skulle jeg bekymre mig om jord?

Mudder, ler og jord: Vi har mange ord for den, men kun få af dem yder den retfærdighed. I vore dages virtuelle verden har mange af os bogstavelig talt mistet forbindelsen til jorden. Men jord er planetens levende hud, der dækker det underliggende grundfjeld og gør liv på jorden muligt. Ligesom luft og vand er jord en del af det livsopretholdende system.

Vores forfædre havde et meget tættere forhold til jord. Mange af dem arbejdede med jord hver dag. Dengang som nu spillede jord en afgørende rolle i fødevareforsyningen. Hvad man dengang ikke vidste, var, at jord spiller en afgørende rolle ved klimaændringer, idet den fungerer som et enormt stort naturligt kulstoflager.

Jord og kulstof

Jord indeholder dobbelt så meget organisk kulstof som vegetation.

Jordbunden i EU indeholder over 70 milliarder tons organisk kulstof, svarende til ca. 7 % af den globale kulstofbalance(8).

Over halvdelen af det oplagrede kulstof i jorden findes i tørvemoser i Finland, Irland, Sverige og Storbritannien.

Dette tal sættes i perspektiv af, at EU's medlemsstater årligt udleder 2 milliarder tons kulstof fra alle kilder. Jordbunden spiller derfor en afgørende rolle ved klimaændringer. Selv hvis så lille en del som 0,1 % af kulstoffet i Europas jord blev frigivet til atmosfæren, ville det svare til CO2-udledningen fra 100 millioner ekstra biler, dvs. ca. halvdelen af EU's bilpark.

Jord er en begrænset ressource

Forestil dig Jorden som et æble(7). Skær æblet ud i 4 lige store stykker og kassér de tre. Det sidste kvarte æble er landjorden.

Halvtreds procent af landjorden er ørken, polarområde eller bjerge* – områder, som er for varme, for kolde eller for højtliggende til fødevareproduktion. Skær den fjerdedel, der repræsenterer landjord, midt over. Fyrre procent af det, der er nu er tilbage, er for klippefyldt, for stejlt, for lavtliggende, for ringe eller for vådt til at kunne anvendes til fødevareproduktion. Skær også det væk; du står nu tilbage med et meget lille stykke æble.

Bemærk skallen, der beskytter overfladen. Dette tynde lag repræsenterer den jord, der dækker Jorden. Skræl denne del af æblet; nu har du en ide om, hvor lidt dyrkbar jord vi har til at brødføde hele verdens befolkning. Dyrkningen skal konkurrere med bygninger, veje og lossepladser. Den er desuden sårbar over for forurening og klimaændringer. Ofte er det jorden, der er taberen.

*Som du vil kunne læse, er meget af den jord, der er uegnet til fødevareproduktion, vigtig som CO2-dræn.

Organisk materiale i jordbunden

Det vigtigste materiale i forbindelse med jord og kulstofoplagring er jordens indhold af organisk materiale. Det består af alt levende og dødt materiale i jordbunden, herunder planterester og mikroorganismer. Det er en yderst værdifuld ressource, der varetager livsvigtige funktioner for miljøet og økonomien, eftersom det er et komplet økosystem i mikroskopisk skala.

Det organiske materiale i jordbunden er vigtigt for jordens frugtbarhed. Det er en livs­eliksir, navnlig for plantelivet. Det binder næringsstofferne i jorden, opbevarer dem og gør dem tilgængelige for planterne. Det er hjem for jordlevende organismer lige fra bakterier til orme og insekter og gør det muligt for dem at omdanne planterester og binde næringsstoffer, der kan optages af planter og afgrøder. Det opretholder desuden jordens struktur og bidrager derved til filtrering af vandet og nedsættelse af fordampningen, øger jordens vandbindingsevne og modvirker jordpakning. Det organiske materiale fremskynder desuden nedbrydningen af forurenende stoffer og kan binde dem til sine partikler, så risikoen for udsivning mindskes.

Vidste du det?(9)

  • Jord dannes af klippe og døde planter og dyr;
  • Jorden og de planter, der vokser i den, optager ca. 20 % af verdens CO-emissioner;
  • Jord er med til at rense det vand, vi drikker, og den luft, vi gratis indånder;
  • På én hektar jord kan der leve op til fem tons dyreliv;
  • Sund jord mindsker risikoen for oversvømmelser og beskytter grundvandet ved at neutralisere eller fra filtrere potentielle forurenende stoffer.

Jord, planter og kulstof

Alle planter i vækst optager CO2 fra atmosfæren og omdanner den til biomasse ved fotosyntese. Men ligesom den plantevækst vi kan se over jorden, foregår der en lige så stor skjult vækst under jorden. Fra rødderne frigives der til stadighed forskellige organiske stoffer til jorden, hvorved det mikroskopiske liv tilføres næring.

Det øger jordens biologiske aktivitet og stimulerer nedbrydningen af organiske stoffer, hvorved der frigives mineraler, som planterne har brug for til at vokse. Også den modsatte proces finder sted: Noget af kulstoffet omdannes til stabile organiske forbindelser, der binder kulstoffet og holder det ude af atmosfæren i hundreder af år.

Alt efter dyrkningsmetoder, jordtype og klimaforhold bliver nettoresultatet af den biologiske aktivitet enten en forøgelse eller en formindskelse af jordens indhold af organisk materiale. Når jordens indhold af organisk materiale øges, skabes et langvarigt dræn for kuldioxid fra atmosfæren (foruden de øvrige positive virkninger). Når jordens indhold af organisk materiale mindskes, afgives der CO2; dermed har vores forvaltningsmetoder bidraget til den samlede menneskeskabte udledning.

Vores måde at anvende jordarealerne på har derfor umådelig stor betydning for, hvordan kulstoffet bliver behandlet i jorden. Det helt afgørende er, at jord frigiver kuldioxid, når græsarealer, skovbrugsarealer eller naturlige økosystemer omdannes til dyrket jord.

Ørkener flytter ind i Europa

Processen ved ørkendannelse - hvor levedygtig, sund jord tømmes for næringsstoffer i en grad, så den ikke kan opretholde liv og endda kan blive ført bort af vinden – er en dramatisk illustration af et problem, der berører jorden i hele Europa.

"De naturlige betingelser: tørke, svingende og mere voldsom nedbør og sårbar jordbund foruden den tidligere og nuværende langvarige belastning fra mennesker betyder, at store dele af Sydeuropa berøres af ørkendannelse", siger José Luis Rubio, formand for European Society of Soil Conservation og leder af en jordforskningsafdeling, der drives af universitet i Valencia og Valencia by.

8 % af arealet i Syd-, Central- og Østeuropa eller ca. 14 millioner hektar udviser på nuværende tidspunkt høj følsomhed for ørkendannelse. Dette tal bliver til over 40 millioner hektar, hvis også moderat følsomme arealer medregnes. De mest berørte dele af Europa er Spanien, Portugal, Sydfrankrig, Grækenland og Syditalien(10).

Den gradvise forringelse af jorden ved erosion, tab af organisk materiale, øget saltindhold og nedbrydning af jordstrukturen breder sig til de øvrige dele af økosystemet – vandressourcer, plantedække, fauna og jordmikroorganismer – i en spiral, der til sidst efterlader landskabet øde og goldt.

Folk har ofte svært ved at forstå eller bare få øje på følgerne af ørkendannelse, fordi de sædvanligvis udspiller sig i det skjulte og ikke bemærkes. Men de miljømæssige konsekvenser heraf for landbrugsproduktionen, de øgede omkostninger som følge af oversvømmelser og jordskred, påvirkningen af landskabets biologiske kvalitet og den samlede virkning på stabiliteten af det terrestriske økosystem gør ørkendannelse til et af de alvorligste miljøproblemer i Europa", siger Rubio.

Beskyttelse af Europas jordbund

Jord hører til vores vigtigste ressourcer og er meget kompleks; alligevel ignorerer vi i stigende grad dens værdi. EU-lovgivningen imødegår ikke alle trusler på sammenhængende måde, og i nogle medlemsstater savnes en særlig lovgivning om beskyttelse af jordbunden.

Europa-Kommissionen har i mange år udarbejdet forslag til en jordbundspolitik. Flere medlemsstater anser imidlertid forslagene for kontroversielle, og politikudviklingen er gået i stå. Som følge heraf er jordbunden ikke beskyttet på samme måde som andre livsvigtige elementer som vand og luft.

I fokus: For tørvens skyld

Tørvejordsøkosystemer er det mest effektive kulstoflager af alle terrestriske økosystemer. Tørvejord dækker kun 3 % af verdens landareal, men indeholder 30 % af alt kulstof i jordbunden. Det gør tørvejord til det mest effektive langvarige kulstoflager på Jorden.

Menneskers indgriben kan imidlertid let forstyrre den naturlige balance mellem produktion og nedbrydning, så tørvejordsområder bliver CO2-udledende. Den nuværende CO2-emission som følge af afvanding, udtørring, brande i og udnyttelse af tørvejord skønnes at være mindst 3 000 millioner tons årligt – svarende til over 10 % af verdens emissioner fra fossile brændsler. Forvaltningen af tørvejord er i dag som helhed ikke bæredygtig og har stærkt negativ indvirkning på biodiversiteten og klimaet.(11)

 

 

7 The Natural Resources Conservation Service, U.S. Department of Agriculture

8 Europa-Kommissionen: European Commission, 2008, "Review of existing information on the interrelations between soil and climate change"

9 http://ec.europa.eu/environment/pubs/pdf/factsheets/soil.pdf

10 Desertification Information System in the Mediterranean Basin (DISMED)

11 UNEP Report, 2011, Assessment on Peatlands, Biodiversity and Climate Change

 

 

Geographic coverage

Kommentarer

Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
Kongens Nytorv 6
1050 København K
Danmark
Telefon: +45 3336 7100