næste
forrige
emner

Article

Ikke i min baghave — Internationale overførsler af affald og miljøet

Skift sprog
Article Udgivet 23/02 2009 Sidst ændret 11/05 2021
Affald uden grænser: Zhang Guofu, 35, tjener 700 EUR om måneden, en meget høj løn i provinsen i Kina, ved at gennemgå affald, der omfatter indkøbsposer fra en britisk supermarkedskæde og engelsksprogede dvd'er. Sandheden er, at affald, der lægges i en skraldespand i London, let kan dukke op 8 000 km væk på en genbrugsfabrik i Perleflodsdeltaet i Kina.

Affald i alle former er på farten. Stadigt større mængder, især affaldspapir, plast og metal sendes fra de udviklede lande til lande, hvor miljøstandarderne er mindre strenge. Kæmpestore skibe krydser hver eneste dag de store have med varer fra de nye vækstøkonomier i Asien til Vesten. I stedet for at sejle tilbage med tomme lastrum, og fordi de har brug for ballast, er skibsrederne kun glade for at medtage affaldsprodukter fra Europa, der skal genbruges i Asien.

Det betyder ikke, at affaldstransporten ikke er reguleret. Både FN og EU har strenge regler for, hvad der kan sendes hvorhen. På globalt plan er den internationale handel med "farligt affald" (affald, der potentielt kan være skadeligt for mennesker og miljø) reguleret gennem FN's Baselkonvention.

Forbuddet i denne konvention er ikke underskrevet af tilstrækkelig mange lande til at sikre, at det gælder globalt. Men EU har indført restriktioner og tillader kun, at "farligt affald" eksporteres til "udviklede lande", hvor de nødvendige teknologier forefindes, og den påkrævede sikkerheds- og miljølovgivning er på plads. Et "udviklet land" i forbindelse med disse restriktioner defineres som et medlem af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD).

EU's langsigtede mål er, at alle medlemsstaterne selv skal kunne bortskaffe deres affald indenlands ("nærhedsprincippet"). Men eftersom overførslerne af farligt og problematisk affald fra EU's medlemsstater næsten blev firedoblet mellem 1997 og 2005, er dette mål endnu ikke opfyldt.

Der ligger flere forskellige faktorer bag eksporten og importen af affald: Adgangen til særlige behandlingsteknologier, mangel på materialer, prisforskelle på bortskaffelse eller genanvendelse.

EU's politik med mål for genbrug betyder også, at der eksporteres affald fra medlemsstater, der ikke kan opfylde deres mål derhjemme. Mængden af affald på markedet holder omkostningerne nede for et land som Kina, der har behov for billige råvarer. Så længe affaldet ikke bare bortskaffes på bestemmelsesstedet og ikke indeholder farlige stoffer, anses denne handel for acceptabel.

Er dit gamle tv mere berejst, end du selv er?

Europa har indført lovgivning vedrørende transport af farligt og problematisk affald. Men der er behov for yderligere oplysninger om lovgivningens effektivitet med hensyn til lempelse af belastningen på miljøet.

Elektronisk affald, der anses for farligt, er et vigtigt eksempel. I Afrika og Asien demonteres det ofte med brug af ganske få eller slet ingen personlige værnemidler eller foranstaltninger til forureningsbekæmpelse. Komponenterne brændes ofte for at få metallerne ud, og der udsendes ofte flyveaskepartikler indeholdende tungmetaller og andre giftstoffer, hvilket betyder større eksponering for mennesker samt forurening af fødevarer, jord og overfladevand.

Vi har ikke noget klart billede for affald fra elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), der transporteres inden for og ud af EU, til dels fordi der anvendes flertydige koder til indberetning af overførsel af elektronikaffald. Det er vanskeligt at sige, om et fjernsyn transporteres som brugt, hvilket er acceptabelt, eller som affald til bortskaffelse, hvilket er forbudt. Generelt er der forbud mod at eksportere affald af elektrisk og elektronisk udstyr fra EU til ikke-OECD-lande. Men eksport af et tv, der stadig virker, er helt acceptabel.

Der har været veldokumenterede tilfælde af overtrædelse af dette forbud. Det lader til, at en betydelig andel af de eksporterede brugte tv-apparater, computere, skærme og telefoner til ikke‑OECD-lande er affald, der er købt med henblik på at genbruge de ovennævnte komponenter og materialer.

Hvis EU ikke i tilstrækkelig grad kan håndhæve sit eget forbud mod eksport af affald fra elektrisk og elektronisk udstyr til ikke-OECD-lande, kan dette undergrave ratificeringen af forbuddet på globalt plan i henhold til Baselkonventionen.

Opsporing af korrekte oplysninger om affald fra elektrisk og elektronisk udstyr

På trods af problemerne med at finde, kontrollere og analysere data om affald har EEA i samarbejde med "European Topic Centre on Resource and Waste Management" gennemført en analyse af transporten af affald fra EU til andre regioner.

Ved hjælp af europæiske handelsstatistikker kan man identificere mængderne, omfanget og værdien af eksporten af brugte elektroniske og elektriske produkter, der sendes fra EU til andre regioner ( fig. 1).

I 2005 blev mere end 15 000 t farve-tv-apparater eksporteret fra EU til afrikanske lande. I Nigeria, Ghana og Egypten alene ankom der omkring 1 000 tv-apparater hver dag. Den gennemsnitlige værdi af eksporterede farve-tv-apparater til Afrika er meget lav: For Afrika som helhed var prisen pr. enhed 64 EUR og 28 EUR i gennemsnit for de tre ovennævnte lande. Til sammenligning har tv-apparater, der handles inden for Europa, en gennemsnitlig værdi på 350 EUR.

Den lave værdi pr. enhed for de tv‑apparater, der sendes til Afrika, tyder på, at mange af disse eksporter rent faktisk er brugte produkter, hvoraf mange højst sandsynligt er affald.

Eftersom disse tal kun gælder tv‑apparater, ventes den samlede eksport af brugte computere, mobiltelefoner, cd‑afspillere osv. til disse områder at være betydeligt højere. Dette tyder på, at EU-forbuddet mod handel med farligt affald med ikke‑OECD-lande overtrædes.

Fig. 1 / Eksport af farve-tv-apparater fra EU-25 til Afrika, Asien, Mellemøsten, USA og andre europæiske lande, 2005. Kilde: EEA.

 

Ikke-farligt affald

Mellem 1995 og 2007 ( fig. 2) steg overførslen af ikke-farligt affald som f.eks. papir, plast og metaller ud af EU også dramatisk, hovedsagelig til Asien, og navnlig Kina.

Mængden af affaldspapir, der eksporteres til Asien, blev tidoblet. For plast er mængden blevet 11-doblet, mens mængden af metal er blevet femdoblet. Mængden af affald, der transporteres inden for EU, er også steget, men i langt mindre omfang.

I 2007 blev der overført lige så meget affald til Asien, som der blev overført mellem EU-landene. Mængden af metal, der transporteres mellem EU-landene, var større end den mængde, der blev sendt til Asien. Men EU sendte mere plastaffald til det asiatiske marked end mellem EU-landene.

Fig. 2 / Udviklingen i overførsler af papiraffald som et eksempel på ikke-farligt affald ud af og inden for EU fra 1995 til 2007. Kilde: EEA.

 

Drivkræfterne bag genbrug

I mere end 10 år har prisen på råvarer været meget høj, og dette har forhøjet værdien af genanvendte råvarer, som fremkommer ved hjælp af genanvendelse.

Metal-, papir- og plastaffald og andre former for affaldsmaterialer fra Europa fungerer som brændstof for den frembrusende asiatiske økonomi, som ikke kan skaffe tilstrækkeligt med "nye" råvarer.

I EU-lovgivningen (f.eks. emballagedirektivet) kræves det, at medlemsstaterne skal opnå en vis grad af genanvendelse og ligeledes indirekte tilskynde til eksport af affaldsmaterialer til genanvendelse.

EU's krav om specifikke genanvendelsesprocenter har ført til stigende mængder af genbrugsmaterialer på markedet. F.eks. er mængden af "emballageaffald" i form af papir og pap, der genanvendes, steget fra omkring 24 til 30 mio. t mellem 1997 og 2005. Mængden af plastemballage, der genanvendes, er steget fra omkring 10 til 14 mio. t i samme tidsrum. Er det godt for miljøet?

Brug af genanvendte affaldsmaterialer i stedet for nye materialer er generelt godt for miljøet. F.eks. bruges der kun halvt så meget energi til et kg papir fremstillet af genanvendte råmaterialer sammenlignet med nye råmaterialer. Aluminium fremstillet af genanvendt aluminium bruger helt ned til 5% af den energi, der skal bruges til nye materialer.

Generelt bidrager genbrug derfor i høj grad til at nedbringe de energirelaterede emissioner af CO2 og andre miljøbelastninger.

Men fordi vi ofte ikke ved, hvad der sker med affaldet, når det forlader en europæisk havn, kan vi ikke sige, hvorvidt en enkelt overførsel, og dermed eksport i almindelighed, er godt eller dårligt for miljøet.

Fremtidsudsigter

Inden for EU skal overførsler hen over landegrænser af affald til bortskaffelse og af "farligt og problematisk" affald til genanvendelse anmeldes til de nationale myndigheder. Denne "nationale" anmeldelse er meget detaljeret. Men der sendes kun en sammenfattet version af oplysningerne om overførslerne videre til Europa-Kommissionen, så det er vanskeligt at danne sig et overblik på EU-plan.

Hvis der blev indrapporteret mere detaljerede oplysninger, navnlig om typerne af det eksporterede affald, ville man ved hjælp af denne oversigt kunne foretage en langt bedre vurdering af de miljømæssige og økonomiske følger af overførslerne. Det kunne hjælpe os med at afgøre, hvorvidt affaldsoverførslerne skyldes bedre mulighed for behandling af affaldet, øget kapacitet eller effektiv prissætning. Vi kunne opnå en bedre forståelse af, hvilken rolle lavere standarder, manglende lovgivning og dårligere håndhævelse spiller som drivkraft for overførsler til mindre udviklede regioner. Et bedre overblik over de lovlige overførsler på EU-plan vil også give et mere klart billede af de ulovlige overførsler.

På dette niveau indrapporteres overførslerne allerede på nationalt plan – mange lande udarbejder allerede mere detaljerede nationale statistikker over import og eksport af affald – og en øget rapportering vil ikke medføre nogen betydelig forøgelse af byrden på medlemsstaterne.

Referencer

Basel Action Network 2002: Exporting Harm.The high-tech trashing of Asia (Eksport af det skadelige. Højteknologisk affald til Asien), februar 2002. 

EEA, 2007. Europas miljø – Fjerde samledevurdering, 2007.

EEA, 2008. Better management of municipalwaste will reduce greenhouse gas emissions (En bedre forvaltning af husholdningsaffald vil begrænse drivhusgasemissionerne). EEA briefing nr. 1/2008.

EEA, 2009. Miljøpåvirkninger af import og eksport af affald (under udarbejdelse).

ETC/RWM, 2008. Transboundary shipments of waste in the EU (Grænseoverskridende affaldstransporter i EU).

Europa-Kommissionen, 2007. EU's medlemsstaters indberetning i henhold til Kommissionens beslutning 99/412/EØF af 3. juni 1999 om et spørgeskema i forbindelse med medlemsstaternes indberetningspligt i henhold til artikel 41, stk. 2, i Rådets forordning nr. 259/93.

IMPEL (The European Union Network for the Implementation and Enforcement of Environmental Law – Den Europæiske Unions netværk for gennemførelse og håndhævelse af miljølovgivningen), 2005. Threat Assessment Project, the illegal shipments of waste among IMPEL Member States (Trusselsvurderingsprojekt, ulovlige affaldsoverførsler mellem IMPEL's medlemsstater), maj 2005.

Greenpeace 2008: Chemical Contamination at E-waste recycling and disposal sites in Acra and Korforidua, Ghana (Kemisk forurening på genanvendelses- og bortskaffelsesanlæg for elektronisk affald i Acra og Korforidua i Ghana) — Greenpeace Research Laboratories (Greenpeace' forskningslaboratorier), Technical Note 10/2008, August 2008.

Secretariat of the Basel Convention, 2007. 

The Sun, 5. august 2008.

 

Permalinks

Handlinger