Fremtidens viden om miljøet

Skift sprog
Article Udgivet 29/07 2016 Sidst ændret 15/09 2016 10:50
I løbet af de seneste 40 år er der sket væsentlige forandringer i det europæiske miljødatalandskab. Miljøforringelsernes komplekse karakter kræver øget systemisk analyse baseret på relevante data. Det Europæiske Miljøagentur (EEA) har i de senere år i stigende grad arbejdet med systemiske analyser. EEA vil fortsat udpege nye problemstillinger og bidrage til at øge Europas viden på miljøområdet.

 Image © Billede © ESA, Copernicus Sentinel-data behandlet af ESA.

De første stykker miljølovgivning i Den Europæiske Union (EU) trådte i kraft for over 40 år siden. Siden da har EU's medlemsstater regelmæssigt indsamlet og rapporteret sammenlignelige data om en lang række miljøforhold, lige fra timekoncentrationer af forurenende stoffer i storbyer til sæsonmålinger af badevandskvalitet. Medlemsstaterne registrerer desuden selv deres drivhusgasemissioner, energiforbrug, udledning af forurenende stoffer fra industrianlæg, beskyttede områders størrelse og beliggenhed osv. Sådanne datastrømme er væsentlige for overvågningen af fremskridt og effektiv gennemførelse af miljølovgivningen.

I denne periode er der sket en bemærkelsesværdig udvikling i den teknologi, der anvendes til indsamling, rapportering og analyse af miljødata, og vi kan nu indsamle, opbevare og behandle større datamængder. Vi kan også sammenkæde forskellige datastrømme og derved foretage stadigt mere nøjagtige analyser af, hvad der sker og hvorfor. Ved hjælp af modeller kan luftforureningens virkninger vurderes ved at sammenholde koncentrationen af luftforurenende stoffer med befolkningstætheden i et givet område. Data fra satellitobservationer, herunder fra EU's jordobservationsprogram Copernicus, kan kombineres med data fra overvågningsudstyr på land og til havs. Vi kan beregne de nuværende og fremtidige virkninger af miljøforringelsen og klimaændringerne.

Fælles EU-regler sikrer kompatibiliteten af data og letter udveksling af data og oplysninger i hele Europa. For at få indblik i udviklingstendenserne på miljøområdet er det dog afgørende, at man ikke kun samarbejder inden for EU, men også på bredere europæisk og internationalt plan. Takket være vore partnere i  Miljøoplysnings- og Miljøovervågningsnettet (Eionet) og vore europæiske og internationale partnere er Det Europæiske Miljøagentur i en unik position, der gør os i stand til at behandle miljøoplysninger og vurdere fremtidens behov for viden.

Behov for mere systemisk analyse

Trods mangler på nogle områder har vi i dag stor viden om miljøet. Med tiden har vi fået større indblik i specifikke spørgsmål, men det er dermed samtidig blevet klart, at vi er nødt til at se på helheden – at der behøves flere systemiske analyser, der vedrører hele systemer, såsom mobilitetssystemet og fødevaresystemet. At overvåge koncentrationerne af luftforurenende stoffer bringer os kun et stykke af vejen. Vi kan ikke analysere og tackle luftforureningen uden også at se på transporten, omlægningen af bilparken til dieseldrift, landbruget, planløs byspredning og forbrugsmønstre. Miljøet er komplekst, og vores videnbase må indregne denne kompleksitet. Det er blevet klart, at vi fremover behøver mere systemisk viden og tværgående viden.

Systemisk analyse er det centrale emne i EEA’s seneste ”Europas miljø – Tilstand og fremtidsudsigter 2015”. I arbejdet med globale megatendenser har vi forsøgt at vurdere den globale udviklings indflydelse på Europas miljø, og omvendt. Spørgsmålet behandles også i EEA’s temarapporter inden for rammerne af en bredere systemisk analyse.

Denne form for analyse kræver ofte en anden type datastrømme og databehandling, hvor samfundsøkonomiske data kædes tæt sammen med miljødata. Flere og flere data indsamles desuden af borgere og private virksomheder. Det kan nødvendiggøre oprettelsen af nye datapartnerskaber mellem offentlige og private, lokale og globale dataejere og -indsamlere.

 Fra miljødata til viden

Ud over datarettigheder og ‑behandling indebærer store datamængder en anden udfordring, nemlig hvordan man uddrager viden, navnlig politikrelevant viden, af store datastrømme. Hvad skal vi vide for at forbedre miljøet yderligere? Denne overvejelse kan måske føre til, at der peges på nye områder, som skal overvåges, og andre, som slet ikke skal overvåges eller skal overvåges mindre. Det kan også blive nødvendigt at etablere nye sammenhænge mellem datasæt. En byplanlæggers videnbehov kan desuden være meget anderledes end en europæisk politikers. Hvordan kan viden om miljøet bidrage til forvaltningen af komplekse systemer som storbyer?

EEA bidrager til Europas miljøvidenbase med systemintegrerede og tematiske vurderinger i tæt samarbejde med sine partnere. Vi fokuserer ikke kun på tidligere tendenser og den aktuelle status, men også på nye emner og fremtidens videnbehov.

Virkningen af viden beror i sidste instans på, om den anvendes, og hvordan den anvendes, og viden skal være tilgængelig og relevant for at føre til forbedringer i miljøet. Den skal desuden formidles til og anvendes af dem, der kan påvirke beslutningsprocesserne. EEA er engageret i at tilpasse, frembringe og formidle den miljøviden, vi behøver i dag og i morgen.

 

Hans Bruyninckx

Administrerende direktør for EEA

Geographic coverage

Austria, Belgium, Bulgaria, Croatia, Cyprus, Czech Republic, Denmark, Estonia, Finland, France, Germany, Greece, Hungary, Iceland, Ireland, Italy, Latvia, Liechtenstein, Lithuania, Luxembourg, Malta, Netherlands, Norway, Poland, Portugal, Romania, Slovakia, Slovenia, Spain, Sweden, Switzerland, Turkey, United Kingdom
Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
Kongens Nytorv 6
1050 København K
Danmark
Telefon: +45 3336 7100