Mine værktøjer

næste
forrige
emner

Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Sound and independent information
on the environment

Du er her: Forside / Artikler / Et væv af liv

Et væv af liv

Skift sprog
Topics: ,
Biodiversiteten – det "økosystem", der opretholder vores liv

Naturen bruger kun de længste tråde til at væ-ve sine mønstre; hvert lille stykke af stoffet fortæller derfor, hvordan hele mønsteret er sammensat

Richard P. Feynman, fysiker og nobelpristager

Som kommentar til sangfugles, plantearters og insekters forsvinden fra landskabet i begyndelsen af 1960'erne sagde Aldous Huxley, at "vi var på vej til at miste det halve af, hvad poesi handler om".

Huxley havde netop læst den amerikanske biolog Rachel Carsons skelsættende nye bog "Det tavse forår". Bogen der udkom første gang i 1962, fik stor udbredelse og mange anmeldelser. Den var med til at vække offentlighedens betænkelighed ved brugen af pesticider, forureningen og miljøet i almindelighed. I stedet for at bagatellisere hvad der var ved at ske, fanger Huxley med sin bemærkning om det kulturelle tab selve kernen i begrebet biodiversitet, et ord vi ofte har svært ved at forklare.

Biodiversitet kommer af to ord: "biologisk" og "diversitet" (mangfoldighed). Ordet betegner alle levende organismer uanset art. I sidste instans er biodiversitet naturen i alle sine former.

Et økosystem er et samfund af planter, dyr og mikroorganismer og deres vekselvirkninger med miljøet. Lige fra mødet mellem bien og blomsten på en sommereng til den stadige omfattende vekselvirkning mellem luft, vand og jord – økosystemer et konkret udtryk for grundlaget for al liv på jorden.

Når bier samler nektar fra en blomst, samler de også pollen, som de overfører til andre blomster, der derved bestøves. Resultatet er nye blomster, der vekselvirker med luften, jorden og vandet. Tag f.eks. træer. Deres blade renser luften, og rødderne renser vandet ved at trække næringsstofferne ud. Rødderne fastholder og nærer desuden jorden – selv når de visner. Fjerner man træerne i et økosystem, vil det hurtigt påvirke luftens, vandets og jordens kvalitet. Planter man træer, selv i en storby, vil de have en virkning ved at afkøle og forbedre luften.

Vi er alle en del af dette "system", men vi glemmer det ofte. Lige siden vore forfædre begyndte at udnytte bien, blomsterne og engen til at producere føde gennem hvad vi nu kalder landbrug, har vi tilpasset og ændret biodiversiteten. Dyrkede arter og planter blev produkter med reel økonomisk værdi. Fra bondesamfundet gik vi over til industrisamfundet, og hvor vi går hen, må naturen følge efter – uanset hvor modvillig den måtte være.

Vi er nået hele vejen rundt: Ved at industrialisere vores liv, også landbruget, har vi industrialiseret naturen. Vi avler insekter, dyr og planter til markedet og udvælger de egenskaber, der passer til os og vores behov. Biodiversiteten er truet både i det store perspektiv og på molekylært plan.

Naturen opfattes ofte som en luksus: Det ville måske være bedst at bevare arterne, og det er måske trist at de forsvinder, men i sidste instans er det tilsyneladende prisen værd, hvis det bevarer arbejdspladser og øger velstanden.

Virkeligheden er selvfølgelig meget anderledes. Tag f.eks. bierne.

Vilde biarter er allerede udryddet i mange dele af Europa. De overlevende bipopulationer er ofte nye stammer, der er blevet vilde. Populationerne af bier bliver nu ødelagt over hele kloden. Bier trues alvorligt af en række problemer fra pesticider til mider og svækket arvemasse. En undersøgelse blandt medlemmer af den britiske biavlersammenslutning BBKA viste, at antallet af honningbier faldt 30 % i vinteren 2007-2008. Det svarer til en tilbagegang på over 2 millioner bier eller et økonomisk tab på 54 millioner GBP.

Hvad dette og de efterfølgende eksempler viser, er, at tab af biodiversitet ikke styrker den økonomiske udvikling, men underminerer den.

2010 – fokus på biodiversitet

I 2002 forpligtede regeringer over hele verden sig til at bremse tabet af biodiversitet inden 2010. EU gik et skridt videre og forpligtede sig til fuldstændig at standse tabet af biodiversitet i Europa inden 2010. En analyse foretaget af Det Europæiske Miljøagentur (EEA)(1) viser imidlertid, at dette mål ikke vil blive nået, skønt der er fremskridt på visse områder. Faktisk sker tabet af biodiversitet hurtigere end nogensinde.

2010 er af FN udråbt til Det Internationale Biodiversitetsår, og emnet vil blive genstand for intensiv analyse og debat året igennem. Det forhold, at målet ikke er nået, har i EU allerede ført til alvorlige drøftelser om, hvilke tiltag der er nødvendige for at redde biodiversiteten.

Hvad sker der med biodiversiteten?

Europa har gjort visse fremskridt i bevarelsen af biodiversitet. I løbet af de sidste 30 år har EU opbygget et netværk af næsten 25 000 naturbeskyttelsesområder(2) i alle medlemsstater som et forsøg på at beskytte biodiversiteten. Tilsammen udgør disse områder omkring 880 000 km2 eller 17 % af EU's areal. Denne vældige række områder, der kaldes Natura 2000, er verdens største netværk af beskyttede områder.

Lovgivningen om emissioner til atmosfæren (luftforurening), ferskvandskvalitet og spildevandsrensning har haft positiv virkning til gavn for biodiversiteten. For eksempel er syreregn med ødelagte skove i Nordeuropa ikke længere et stort problem. Landbruget er på vej til at blive bedre tilpasset til det omgivende landskab, skønt mange opgaver mangler at blive løst. Vandkvaliteten i ferskvandsområder er generelt forbedret.

Men tabet af biodiversitet fortsætter på alle niveauer.   Havisen i Arktis trækker sig i sommerperioden tilbage og bliver tyndere i et hurtigere tempo end nogensinde. I 2007 var omfanget af havisen kun halvt så stort som i 1950'erne. Dette har konsekvenser for alle levende organismer i området – fra det mikroskopiske liv i isen til isbjørne og mennesker. Som det vil blive beskrevet    senere smelter også gletcherne i Europas bjergområder, med alvorlige konsekvenser for snesevis af millioner europæere.

Verden over er over en milliard mennesker afhængige af fiskeri til føde og livets ophold. Men halvdelen af alle vildtlevende fiskebestande er fuldt udnyttet. Størstedelen af det nuværende erhvervsfiskeri må forventes at være brudt sammen i 2050, hvis tendenserne ikke vendes. Tilbage på landjorden bliver regnskovene decimeret for at skaffe fødevarer (f.eks. soja- og oksekød) og agrobrændstof (f.eks. palmeolie) – en udvikling, der finder sted uden hensyn til de mange værdifulde økosystemydelser, vi får fra skovene.

Gennem de seneste 20 år er sommerfuglepopulationen i Europa faldet med 60 % (3). Sommerfugle er værdifulde miljøindikatorer, da de er følsomme for selv de mindste ændringer i levestederne. Deres forsvinden peger på, at miljøet undergår en meget bredere forandring, som vi først nu begynder at forstå.

Vidste du det?

  • Biodiversitet er naturen i alle sine former.
  • Et økosystem er et samfund af planter, dyr og mikroorganismer og deres vekselvirkning med miljøet.
  • En "økosystemydelse" er en ressource eller proces, vi får fra naturen. Eksempler på økosystemydelser er fødevare- og drikkevandsforsyning, befrugtning af afgrøder samt kulturelle aspekter som de rekreative og åndelige værdier, naturen giver os.(3

Hvorfor er biodiversitet så vigtig for os?

Biodiversitet frembringer et meget stort antal "økosystemydelser", som vi tager for givne. Tænk bare på insekterne der bestøver afgrøderne, jorden, træernes rodsystemer og klippeformationer der renser vandet, organismerne der nedbryder vores affald, eller træerne der renser luften. Eller tænk på den værdi, naturen har i kraft af sin skønhed og den glæde, vi har af den i fritiden.

Dette er bare nogle af de "økosystemydelser", der gør liv på jorden muligt. Men vi har tabt forbindelsen til mange af disse basale livsopretholdende ydelser, og det er sjældent, vi ser dem eller værdsætter dem for hvad de er. Alene dette har i sig selv enorme konsekvenser for naturen.

Miljøproblemernes omskiftelighed

I 1960'erne, 70'erne og 80'erne blev miljøet undertiden betragtet som en række særskilte systemer. Politikker og kampagner blev ofte rettet mod bestemte problemer: Smog i luften, kemikalier, der løber ud i floder fra fabrikker, ødelæggelsen af Amazonfloden, tigerbestanden, CFC i spraydåser. Årsagerne blev opfattet som lineære eller specifikke, og de blev håndteret hver for sig.

I dag har vi en anden opfattelse af miljøbelastningerne. De er ikke ensartede eller geografisk fastlåst. Hvad de har tilfælles er, at de sædvanligvis – direkte eller indirekte – er forårsaget af menneskelig aktivitet. Vores produktions-, handels- og forbrugsmønstre er enormt stærke drivkræfter, der på én gang skaber grundlaget for vores samfund og er bestemmende for vores livsstil, vores livskvalitet og vores miljø.

At tegne streger mellem prikkerne

Tænk på et barns malebog. Barnet laver et billede ved at tegne streger mellem prikkerne – begynder med nummer ét og slutter med det højeste nummer et andet sted på siden. Først giver tegningen ikke megen mening, men langsomt bliver sammenhængen synlig. Vores forståelse af de store problemer, samfundet står over for, har udviklet sig fra isolerede prikker til konturerne af et billede. Vi har ikke det fulde billede, men vi begynder at kunne se mønsteret.

Biodiversiteten forringes i et alarmerende tempo, hovedsagelig fordi vi har misbrugt naturen til at opretholde produktion, forbrug og handel i vores globaliserede økonomi. Vi har ikke fået prissat vores naturlige kapital. Derfor er prisen på træer og skove, vand, jord og luft lav eller ikke-eksisterende.

I en økonomi, hvor et lands velstand måles på, hvor meget det producerer, og hvor stigning i kvartalsoverskud er vigtigere end årstiderne, kan det være svært bare at få øje på naturen. Ofte er vores naturlige kapital ikke engang en af prikkerne i tegningen.

Styring af fremtiden

Det er igen tid til eftertanke og til at gribe mulighederne. De belastninger, vi står over for – hvad enten de hænger sammen med økonomi, energi, sundhed eller miljø – kan afhjælpes. Det skylder vi de kommende generationer. Vi når længst, hvis vi indrømmer, at vi stadig ved meget lidt om vores naturlige miljø, dets kompleksitet eller de påvirkninger, vi udsætter det for. Vi må genfinde ydmygheden og igen se med forundring på omgivelserne.

Yderligere oplysninger kan findes på EEA's hjemmeside om biodiversitet: www.eea.europa.eu/themes/biodiversity

I fokus: klimaændringer og biodiversitet

Økosystemer er sædvanligvis ret tilpasningsdygtige. Men ved overskridelse af visse grænser, såkaldte "tærskelværdier", kan et økosystem kollapse og overgå til en helt anden tilstand, hvilket kan have stor betydning for mennesker. Klimaændringerne truer med at underminere livsvigtige økosystemydelser som rent vand og frugtbar jord, der både er bærende for vores livskvalitet og økonomi. Vi kender ikke klimaændringernes fulde virkninger på biodiversiteten. Men vi ved, at biodiversitetforringelsen må gribes an hånd i hånd med klimaændringerne, hvis vi skal beskytte miljøet. Økosystemydelser, der i øjeblikket er med til at afbøde klimaændingerne, således CO2-optagelsen i jorden, havene og skovene, er alvorligt truet.

I en nylig statusrapport fra EEA om biodiversiteten i Europa påvises det, at klimaændringerne påvirker biodiversiteten mærkbart. I rapporten "Progress towards the European 2010 biodiversity target"(4) undersøgtes 122 almindelige europæiske fuglearter, og det konkluderedes, at 92 af dem påvirkes negativt af klimaændringerne, mens 30 påvirkes positivt. Dette viser, at der kan ventes uhyre store ændringer i biodiversitet og økosystemer i Europa som følge af klimaændringerne.

Rapporten peger desuden på en alvorlig tilbagegang i sommerfugle på græsarealer: Populationerne er faldet med 60 % siden 1990, og der er ikke tegn på, at denne tendens aftager. Den vigtigste drivkraft bag denne tilbagegang menes at være ændringer i arealudnyttelsen på landet – hovedsagelig intensiveret landbrug og landbrugsarealer, der opgives af landmændene. Da størstedelen af græsarealerne i Europa kræver aktiv vedligeholdelse af mennesker eller dyrehold, er sommerfuglene også afhængige af disse aktiviteter.

 

1                    EEA, 2009, SEBI

2                    http://ec.europa.eu/environment/nature/natura2000/db_gis/pdf/area_calc.pdf

3                    http://www.cbd.int/convention/articles.shtml?a=cbd-02

 

Geographical coverage

[+] Show Map

Kommentarer

Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
Kongens Nytorv 6
1050 København K
Danmark
Telefon: +45 3336 7100