Efter Paris – realisering af en lavemissionsøkonomi

Skift sprog
Article Udgivet 14/11 2016 Sidst ændret 06/12 2016 15:20
I december sidste år i Paris satte verden sig et ambitiøst mål, nemlig at begrænse den globale gennemsnitstemperaturstigning til et godt stykke under 2 grader og samtidig begrænse stigningen til 1,5 grader over niveauerne fra før industrialiseringen. På G20-topmødet i starten af denne måned bekendtgjorde Kina og USA formelt deres hensigt om at tilslutte sig Paris-aftalen. Det er et stort skridt i den rigtige retning i de internationale bestræbelser på at reducere drivhusgasemissionerne og begrænse den globale opvarmning. De reduktionstilsagn, som de underskrivende lande hidtil har givet, er imidlertid ikke tilstrækkelige til at nå dette ambitiøse mål.
Elena Georgiou, My City/EEA

Elena Georgiou, My City/EEA

EU's bidrag til opfyldelse af Paris-aftalens mål er fastsat indenfor EU's klima- og energiramme og gennemføres ved hjælp af en række tiltag. Den 20. juli foreslog Europa-Kommissionen en ny tiltagspakke for at fremskynde overgangen til en lavemissionsøkonomi i Europa. Pakken er endnu ikke blevet godkendt af Europa-Parlamentet og Rådet.

Pakken er et af de konkrete skridt, der foreslås for at nå EU's målsætning om at reducere sine drivhusgasemissioner med 40 % frem mod 2030 i forhold til 1990-niveauerne. Forslagene omfatter bindende emissionsreduktioner i medlemsstaterne i perioden 2021-2030 og inddrager for første gang arealudnyttelse og skovbrug i EU's klima- og energiramme for 2030.

Pakken vil komme til at styrke EU's klima- og energiramme væsentligt i de langsigtede planer om en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi. Pakken ser samlet på emissionerne fra alle økonomiske sektorer: transport, byggeri, landbrug, affald, arealudnyttelse og skovbrug og fastsætter emissionsreduktioner i alle sektorerne. Pakken er tillige baseret på reformen af EU's kvotehandelssystem (EU ETS), der blev foreslået i juli 2015, og dækker emissionerne fra industri- og energisektoren.

Emissionsreduktionerne skal desuden fremmes af en række sektorspecifikke politiske initiativer eller bredere pakker, f.eks. strategien for lavemissionsmobilitet eller pakken om cirkulær økonomi.

Udformning af systemiske og sammenhængende tilgange

I de seneste år har mange af vores rapporter, herunder miljøredegørelsen for 2015 –  Europas miljø – tilstand og fremtidsudsigter 2015 (SOER) – gentagne gange understreget, hvor altafgørende systemiske tilgange er. De aktuelle miljøproblemer, herunder klimaforandringerne, har en meget høj grad af kompleksitet. Vi kan for eksempel ikke forbedre luftkvaliteten i Europa uden lavemissionstransport, bedre designede byer, et styrket internationalt samarbejde om grænseoverskridende luftforurening og et netværk af grønne arealer omkring byområderne. Klimaforandringerne kan også forværre luftforureningen. Det samme gælder håndteringen af klimaforandringerne. Vi skal forholde os til emissionerne fra alle sektorer og danne os et overblik over, hvilke produktions- og forbrugsmønstre der skaber disse emissioner. Da ca. 10 % af de globale emissioner på nuværende tidspunkt kommer fra EU, er det klart, at emissionsreduktioner i Europa alene ikke vil løse dette globale problem.

I vores vurderinger bliver vi også ved med at understrege behovet for konsistente og langsigtede politiske målsætninger. Det kan tage årtier at indføre fundamentale ændringer i centrale systemer. At opbygge et lavemissionsmobilitets- eller energisystem kræver store investeringer i infrastruktur og forskning i rene teknologier. Inkonsistente politikker uden tydelige målsætninger kan være en hindring for investeringer i nyskabende løsninger.

Tiltag, investeringer og viden

Med udgangspunkt i EU's politikramme og de opmuntrende tegn fra verdens største udledere af drivhusgasser kan de kommende udfordringer opdeles i tre kategorier.

Den første kategori vedrører videninput. Bæredygtige politiske beslutninger afhænger af evidensbaseret viden om tidligere tendenser og beregning af prognoser. I denne overgangsfase er det blevet mere og mere tydeligt, at vi har brug for fremsynet viden som grundlag for vores politiske beslutninger. I den forbindelse sigter Miljøagenturet mod at skabe mere klarhed over miljøproblematikkens kompleksitet.

For det andet er der udfordringerne vedrørende interventioner og tiltag, der skal iværksættes. EU's politikramme skal omsættes til praksis, dvs. konkrete initiativer og handlinger fra de offentlige myndigheder på alle niveauer i EU's medlemsstater. Det kræver politisk sammenhæng og langsigtede mål, der ligger på linje med de europæiske mål. En fuld implementering af de nationale politikker og medlemsstaternes tiltag er helt afgørende.

For det tredje indebærer investeringsudfordringerne, at det ikke er muligt at få en lavemissionsøkonomi på plads bare med offentlige investeringer. Der skal også mobiliseres private investeringer, hvad angår ren infrastruktur og forskning i rene teknologier.

På COP21 i Paris bidrog aktører fra erhvervslivet og civilsamfundet i høj grad til at mobilisere forhandlerne mod det mere ambitiøse mål på 1,5 grader. De vil også spille en vigtig rolle, når det gælder om at gennemføre tiltag, kanalisere investeringer og bidrage til den viden, der er brug for.

 

Hans Bruyninckx

Administrerende direktør for Miljøagenturet (EEA)

Relateret indhold

Related briefings

Se også

Geographic coverage

Austria, Belgium, Bulgaria, Croatia, Cyprus, Czechia, Denmark, Estonia, Finland, France, Germany, Greece, Hungary, Ireland, Italy, Latvia, Lithuania, Luxembourg, Malta, Netherlands, Poland, Portugal, Romania, Slovakia, Slovenia, Spain, Sweden, United Kingdom
Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
Kongens Nytorv 6
1050 København K
Danmark
Telefon: +45 3336 7100