Bæredygtig forvaltning er nøglen til sunde skove i Europa

Skift sprog
Article Udgivet 08/04 2016 Sidst ændret 15/09 2016 10:50
Skovene i Europa har en række vigtige funktioner: de sikrer ren luft, rent vand, naturlig lagring af kuldioxid, træ, mad og andre produkter. De er hjemsted for mange arter og habitater. Vi har talt med Annemarie Bastrup-Birk, skov- og miljøekspert i Det Europæiske Miljøagentur (EEA), om de udfordringer, Europas skove står over for.

 Image © Juan Carlos Farias Pardo, Environment & Me /EEA

Hvorfor er skovene så vigtige for vores miljø?

Skovene har mange vitale økosystemfunktioner, der gavner  både miljøet og klimaet. De hjælper f.eks. med at regulere klimaet og bevare afvandingsområder, hvilket giver os rent vand. De hjælper med at rense den luft, vi indånder. Skovøkosystemernes kulstoflagre bidrager ofte til at fange store mængder kuldioxid fra atmosfæren. De hjælper også med at bevare og beskytte biodiversiteten, eftersom mange arter lever i og er afhængige af skovene. De er også en vigtig økonomisk ressource, ikke kun i forbindelse med træproduktion, men også gennem andre ressourcer, der anvendes til medicin og andre produkter. Skovene spiller også en vigtig rolle for menneskers velvære og har en rekreativ funktion.

I Europa er der faktisk tale om en stigning i det samlede areal dækket af skove, hvilket hovedsagelig kan tilskrives skovrejsningspolitikker og omdannelse til skove af landbrugsarealer, hvor dyrkning er opgivet. Skove dækker mere end 40% af det samlede landareal i Det Europæiske Miljøagenturs 33 medlemslande og seks samarbejdslande.

Alligevel er skovenes sundhed et globalt problem, og det samlede skovareal i verden er faldende. Europæerne kan faktisk påvirke den globale skovrydning. Vi importerer landbrugsvarer og træprodukter, som er den primære årsag til den globale skovrydning, der først og fremmest rammer de tropiske eller boreale skove.

Det samlede areal dækket af skov er ikke den eneste indikator, der skal tages i betragtning.

Hvilke vigtige udfordringer står skovene i Europa over for?

Skovene i Europa har mange udfordringer, herunder tab af levesteder og øget risiko i forbindelse med invasive arter, forurening og klimaændringer. Menneskers stigende brug af skovene til forskellige aktiviteter, byggeri af transportnet og byudvikling er også med til at lægge pres på skovene. Opsplitning af store skove i mange mindre stykker skov beliggende mellem landbrugsjord eller bymæssig bebyggelse, påvirker tydeligvis skove og skovafhængige arter.

Disse udfordringer analyseres nærmere i vores kommende rapport om tilstanden og tendenserne for Europas skove og deres økosystemer, som vil blive offentliggjort senere denne måned. Rapporten bekræfter, at vi har behov for at beskytte vores skove og sikre en bæredygtig forvaltning af skovenes økosystemer, ikke kun i forbindelse med træproduktion, men også når vi bruger skovene til andre vigtige økosystemfunktioner, der er afgørende for vores velfærd.

Hvorfor er det så vigtigt at bevare og beskytte vores skove?

Historisk set har skovene været det naturlige levested for store dele af Europa, og de har haft afgørende funktioner til gavn for vores miljø og velfærd. De er rige på biodiversitet og er essentielle for vores bestræbelser på at bevare naturlige levesteder i Europa.

I de seneste år har der været en stigende bevidsthed om deres betydning i forskellige politiske drøftelser, især i forbindelse med COP 21-aftalen i Paris, hvor skovene var en integreret del af klimadrøftelserne. Med hensyn til kulstofbinding og modvirkning af klimaændringer er skovene måske det eneste naturlige instrument, vi kan forvalte. Vi kan få dem til at vokse og reducere deres størrelse. Samme kontrol har vi f.eks. ikke over havet.

I hvilket omfang truer klimaændringerne vores skove?

Vi ved, at skovene vil blive påvirket, men vi ved ikke præcis hvordan og i hvilket omfang. Klimaændringer kan have både positive og negative effekter. Hvis vi får et varmere klima, vil træerne sandsynligvis vokse mere, hvilket kan være positivt i forhold til træproduktion. Det kan også påvirke trælinjen, som kan rykke længere op i højden og længere mod nord. Samtidig kan skovene stå over for et stigende antal trusler i form af patogener, sygdomme, skadedyr og mere invasive arter.

Som reaktion på varmere og mere tørre forårs- og sommerperioder har f.eks. den europæiske barkbille typograf (Ips typographus) en kortere udviklingsperiode og kan reproducere sig flere gange i løbet af sæsonen og dermed stige i antal.

Ændringer i klimaet kan gøre skovene mere sårbare i forbindelse med mere ekstreme vejrforhold. Ændringer i nedbørsmønstre (vådere eller tørrere) kan medføre, at eksisterende træarter erstattes af andre arter, der bedre kan overleve og trives under de nye klimaforhold.

Selv om de fleste skovbrande i Europa skyldes mennesker, kan ekstreme tørkeperioder og tørre vejrforhold øge risikoen for skovbrande, især i Sydeuropa. Sådanne brande kan være ødelæggende for skovøkosystemer.

Hvad gør EU og EEA for at håndtere disse udfordringer?

Skovforvaltning er fortsat et nationalt ansvar. Men der er startet en europæisk proces med henblik på at udarbejde visse kriterier og retningslinjer for, hvordan vi bedst tager hånd om skovene i Europa. Selv om der ikke er nogen fælles europæisk skovpolitik, ønsker EU at støtte og implementere en bæredygtig forvaltning af skovene i Europa, samt beskytte og bevare skovenes mange funktioner. Derfor vedtog EU en ny skovstrategi, der blev offentliggjort i september 2013. Strategien forsøger at fremme bedre koordinering mellem alle de involverede interessenter.

Miljøagenturet udarbejder evalueringer for at bidrage til vidensgrundlaget om Europas skove og for at øge bevidstheden om de udfordringer skovene står over for, mens fremtidsudsigterne identificeres. I den forbindelse samarbejder vi tæt med Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter og Eurostat. Vi samarbejder også med Copernicus, Europa-Kommissionens jordovervågningsprogram, der kortlægger skove og skovtyper som en del af dets jordovervågningstjeneste. Endvidere koordinerer vi vores arbejde med FN-agenturer og andre internationale organisationer og deler data. Via vores omfattende miljøviden og netværk af samarbejdspartnere kan vi knytte skovenes udvikling til andre miljøspørgsmål, såsom klima, landbrug, transport og biodiversitet og således formulere en bedre og dybere forståelse af presset på skovenes økosystemer.

Annemarie Bastrup-Birk

Interview offentliggjort i EEA's nyhedsbrev nr. 1/2016, marts 2016

Geographic coverage

Austria, Belgium, Bulgaria, Croatia, Cyprus, Czech Republic, Denmark, Estonia, Finland, France, Germany, Greece, Hungary, Iceland, Ireland, Italy, Latvia, Liechtenstein, Lithuania, Luxembourg, Malta, Netherlands, Norway, Poland, Portugal, Romania, Slovakia, Slovenia, Spain, Sweden, Switzerland, Turkey, United Kingdom
Arkiveret under
Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
Kongens Nytorv 6
1050 København K
Danmark
Telefon: +45 3336 7100