Mine værktøjer

næste
forrige
emner

Videre til indhold. | Videre til menunavigation

Sound and independent information
on the environment

Du er her: Forside / Artikler / Alperne

Alperne

Skift sprog
Virkningerne af klimaændringerne i Europa i dag

"I går kom jeg tilbage efter at have ledet en bestigning af Matterhorn i Schweiz. Vi brugte Hornli-ryggen, den berømte rute, der første gang blev besteget i 1865. Jeg tager turen hver sommer. Disse meget benyttede ruter er ved at blive farlige, og flere af dem er lukket. Permafrosten, der har holdt sammen på klippen i århundreder eller årtusinder, er ved at smelte. Den smelter om dagen og fryser om natten, og det får klippen til at smuldre. Fra år til år sker dette i stadig større højde – det flytter op ad bjergene".

Sebastian Montaz bor i Saint Gervais, en landsby i nærheden af Chamonix i Frankrig. Han voksede op i de franske alper og blev bjergfører og skiinstruktør, men virker nu som guide for bjergbestigere og skiløbere i hele alpeområdet.

"Normalt forandrer bjerge sig kun langsomt. Men her i Alperne ser vi forandringerne næsten hver gang årstiden skifter. Siden jeg var dreng har forandringerne været dramatiske, og hvem ved hvordan Alperne vil være, når min datter bliver voksen”.

”I de sidste fem år har det fra juni til juli været umuligt at foretage kombineret bestigning, hvor man klatrer på sne og is. Nu er det ikke sikkert fra juni til slutningen af september. Sidste vinter fik vi den bedste sne i ni år, men den slags vintre er nu undtagelsen", siger Sebastian.

Klimaændringerne påvirker Alperne lige fra beskaffenheden af den permafrost, der holder sammen på klipperne, til sneens mængde og kvalitet. Gletcherne trækker sig tilbage, og is- og snebroerne er ved at forsvinde. Kunsten at være bjergfører ændrer sig, i takt med at de traditionelle ruter bliver usikre. Nogle gletchere, som man kunne krydse for fem år siden, har ændret sig. Isen er væk, og den underliggende klippe er afdækket.

Et ikon for Europa

Alperne er et ikon for Europa. Området hører til kontinentets førende turistdestinationer, men har meget større betydning end at være ferieområde. Fyrre procent af Europas ferskvand dannes her og forsyner snesevis af millioner af europæere i lavlandet. Det er ikke uden grund, at Alperne undertiden kaldes "Europas vandtårne".

Dette ferskvand er livsvigtigt ikke kun for de otte alpelande, men for en meget stor del af det kontinentale Europa. EEA har for nylig udgivet rapporten "Regional climate change and adaptation — The Alps facing the challenge of changing water resources", som analyserer klimaændringernes konsekvenser for ferskvandsforsyningen og ‑behovet i de vigtigste alpeområder.

I fokus: Klimaændringernes virkning på det alpine økosystem

Klimaændringernes indvirkning på de alpine økosystemydelser er ikke begrænset til virkningen på drikkevandstilførslen. Hver gang temperaturen stiger 1 ºC, bevæger snegrænsen sig ca. 150 meter højere op. Derfor samler der sig mindre sne i lav højde. Næsten halvdelen af alle skisportssteder i Schweiz og endnu flere i Tyskland, Østrig og Pyrenæerne vil i fremtiden få vanskeligt ved at tiltrække turister og vintersportsudøvere.

Også plantearterne flytter mod nord og opad. Såkaldte "pionerarter" flytter opad. Planter, der har tilpasset sig til kulde, drives nu ud af deres naturlige område. De europæiske plantearter kan ved slutningen af det 21. århundrede være flyttet flere hundrede kilometer mod nord, og 60 % af bjergplantearterne kan stå over for udslettelse.

Den iagttagne og forventede reduktion i permafrosten ventes også at øge faren for naturkatastrofer og skader på højtliggende infrastruktur. Varmebølgen i 2003 i hele Europa viste de potentielt alvorlige virkninger af højere temperaturer og tørke på menneskers velfærd og på de økonomiske sektorer (f.eks. vandkraft), der er afhængige af vand. Alene det år mindskedes massen af de alpine gletchere med en tiendedel, og titusinder af mennesker døde i hele Europa.

Alperne giver os en forsmag på de udfordringer, der venter forude for økosystemer, habitater og populationer i hele Europa og i verden. I den følgende fortælling om Arktis vil mennesker i den arktiske del af Europa berette om de virkninger, klimaændringerne allerede har på deres liv.

 

Alperne – et økosystem under forandring

Normalt forandrer bjerge sig kun langsomt, som Sebastian Montaz bemærker. Men Alpernes klima har ændret sig væsentligt i de sidste hundrede år, hvor temperaturstigningen har været på 2° C, dvs. dobbelt så meget som verdensgennemsnittet. Og det får Alpernes gletchere til at smelte. Siden 1850 har gletcherne mistet ca. halvdelen af deres ismængde, og fra midten af 1980'erne er tabet begyndt at gå langt hurtigere.

Samtidig kryber snegrænsen højere op, og nedbørsmønsteret (regn, sne, hagl og slud) ændrer sig ligeledes. Et stort antal små og mellemstore gletchere ventes at forsvinde i første halvdel af århundredet. Områder, der i dag får sne, ventes i stigende omfang i stedet at ville få vinterregn, så der bliver færre dage med snedække. Dette har betydning for, hvordan bjergene opsamler og opbevarer vand om vinteren og fordeler det igen i de varmere sommermåneder. Denne afstrømning ventes øget om vinteren og mindsket om sommeren.

Vandets kredsløb og klimaforandringerne

Vand opsamles og opbevares som sne og is i gletchere, søer, grundvandsreservoirer og jord i Alperne om vinteren. Det afgives derefter langsomt, når is og sne smelter i løbet af foråret og vinteren, og forsyner derved floder som Donau, Rhinen, Po og Rhône, der alle udspringer i bjergene. Det gør, at der er vand til rådighed, når tilførslen falder i lavlandet og behovet er størst.

De fine vekselvirkninger, der opretholder denne ældgamle opbevarings- og frigivelsesproces, trues nu af klimaændringerne. Hvordan vil Alpernes økosystemer blive påvirket af klimaændringerne? Hvordan vil økosystemernes ydelser ændre sig? Hvad kan vi gøre?

En økosystemydelse under pres

Alpernes "vandtårne" er yderst følsomme og sårbare over for ændringer i meteorologiske og klimatiske processer, landskabet og menneskers udnyttelse af vandet. Forandringerne kan påvirke kvaliteten og mængden af det vand, der forsyner snesevis af millioner europæere.

Klimaændringerne truer med drastisk at ændre vandets kredsløb i Alperne. Ændringerne i nedbør, snedække og oplagring i gletchere ventes at ville ændre den måde, vandet transporteres på. Det vil betyde flere tørkeperioder om sommeren, oversvømmelser og jordskred om vinteren og større udsving i vandtilførslen i året løb. Også vandkvaliteten vil blive berørt.

Vandmangel og hyppigere ekstreme forhold kombineret med stadigt stigende vandbehov (f.eks. til vanding i landbruget eller til turistindustrien) må forventes at skade økosystemydelserne og de økonomiske sektorer. Husholdninger, landbrug, energiproduktion, skovbrug, turisme og flodsejlads vil alle komme til at lide derunder. Det vil kunne forværre eksisterende vandressourceproblemer og medføre konflikter mellem brugerne både i Alperne og i andre områder. Navnlig Sydeuropa kan forvente hyppigere tørkeperioder.

Vand er en ressource, der ofte tages for givet, men på baggrund af klimaændringerne antager den en ny værdi.

Vidste du det?(5)

Et vandområde er det areal, hvorfra alt afstrømning fra overfladen løber gennem en række vandløb, floder og eventuelt søer for derefter at blive ført ud i havet i én enkelt flodmunding eller et delta.

Vandområdeforvaltning vil sige beskyttelse af et vandløb fra dets udspring til havet og de omgivende landskaber. Vandområdeforvaltning inddrager ofte forskellige sektorer og myndigheder, men er afgørende for at sikre vandressourcens kvalitet og mængde.

I Wiens gader

"Det vand, vi får i Wien, rejser mindst 100 km fra kilderne i bjergene”, siger Dr. Gerhard Kuschnig, der leder afdelingen for beskyttelse af kilder i Wiens vandforsyning. Fra Dr. Kuschnig er der flere hundrede kilometer til bjergguiden Sebastians hjem i Alperne. Men også han er optaget af klimaændringerne.

"For tiden har vi ingen reelle problemer med vandmængden eller vandkvaliteten, men fremtiden er usikker. At håndtere klimaændringer er det samme som at håndtere usikkerhed. Vi vil gerne være sikre på, at vi stiller de rigtige spørgsmål”, tilføjer Dr. Kuschnig.

To millioner mennesker i byerne Wien og Graz og de omkringliggende områder er afhængige af vandforsyningen fra en del af de østrigske Alper. Derfor er ferskvandskilderne i regionen beskyttet ved lov. Akvifererne (klippens vandførende lag, hvorigennem vandet let bevæger sig) er yderst sårbare. Det skyldes klippens geologiske sammensætning, klimaet og arealanvendelsen, der tilsammen har væsentlig indflydelse på kvaliteten og mængden af det vand, der er til rådighed.

For denne region hører beskyttelsen af ferskvandets mængde og kvaliteten til de største udfordringer i tilpasningen til klimaændringerne. Vand af høj kvalitet kan på langt sigt kun sikres gennem beskyttelse af det areal, vandet bevæger sig igennem. Vandets kvalitet og mængde vil således påvirkes ved ændringer i arealanvendelsen, f.eks. nye landbrugsmetoder og bebyggelse. Wien har i over 130 år beskyttet de nærliggende kilder i bjergene gennem gradvis opkøb af store arealer i vandbeskyttelsesområder og naturreservater. Vandbeskyttelsesområdet udgør et areal på ca. 970 km² i Steiermark og Niederösterreich.

Vandets kredsløb

”Vandet løber gennem de overfladiske klippelag og cirkulerer inde i bjergene. Når det når frem til uigennemtrængelige lag, løber det ud til overfladen som kildevæld", forklarer Dr. Kuschnig.

Efter nedbør går der meget kort tid fra vandets infiltration (indtrængen i jorden) til dets fraløb (tilbagevenden til overfladen som en kilde). Ekstreme forhold som kraftig regn eller hurtig afsmeltning af sne mobiliserer store mængder sediment, som påvirker vandets kvalitet. Store mængder sediment når ofte ikke at blive filtreret fra i den korte tid, der går, før vandet strømmer fra. Sandsynligheden for ekstreme vejrforhold øges af klimaændringerne."

Klimaændringer

Ændrede klimaforhold i regionen, f.eks. stigende temperatur, påvirker direkte vandets mængde og kvalitet gennem øget fordampning og ændret nedbørsmønster. Derudover påvirkes vandressourcerne indirekte af klimaændringerne gennem ændringer i vegetationen.

To tredjedele af beskyttelsesområdet er dækket af skov. Ligesom i landbruget forvaltes regionens skove med drikkevandsbeskyttelse for øje. "Den største umiddelbare trussel fra klimaændringerne er øget erosion, da den truer skovene. Uden træer og løvhang vil jorden blive skyllet væk, og det er jorden, der renser vandet. Temperaturstigningen vil betyde nye typer træer. Klimaændringer er lig med usikkerhed og nye faktorer – og det indebærer altid en risiko", siger Dr. Kuschnig.

Tilpasningsaktiviteter og -erfaringer

I mellemtiden har vandmyndighederne en vigtig funktion som underviser. En vandskole har i de sidste 13 år undervist børn i lokalområdet om betydningen af vandet og det landskab, det kommer fra. Der afholdes jævnligt udflugter til bjergkilderne for at give eleverne bedre indsigt i, hvor vandet kommer fra. Oplysning er desuden vigtig for landbrugssamfundene højt oppe i Alpernes græsgange. Også de har et ansvar for at beskytte arealet omkring kilderne, navnlig mod spildevand fra dyrebesætninger.

Wiens vandforsyning deltager allerede i projekter, der skal bringe andre aktører i vandsektoren sammen for at drøfte klimaændringernes virkninger og tilpasningen til dem. Projektet CC-WaterS samler således 18 organisationer fra otte lande om at dele erfaringer og drøfte fælles tilpasningsaktiviteter.

Tilpasningspolitik

"Politiske foranstaltninger vedrørende tilpasning til klimaændringer bliver ofte truffet som reaktion på ekstreme vejrforhold, der motiverer til handling", siger Stéphane Isoard fra EEA's gruppe vedrørende sårbarhed og tilpasning.

”Varmebølgen i 2003 er et eksempel herpå. Der bør imidlertid straks formuleres tilpasningsstrategier, som er holdbare og kan håndtere klimaændringernes uundgåelige virkninger; derfor skal de være baseret på en mere systematisk analyse af sårbare regioner, sektorer og persongrupper. Disse strategier bør gennemføres inden længe. Tilpasning til problemerne i forbindelse med klimaændringer og vandressourcer kræver lokal styring på bredere regionalt og nationalt plan og på EU-plan", siger han.

Et hovedpunkt bliver effektiv forvaltning af vandområder (flodbækkener) på tværs af nationalgrænserne. Hidtil har der således været meget lidt samarbejde mellem landene om at håndtere vandmangel langs vandområder med udspring eller kilder i Alpeområdet. EU har stærke muligheder for at fremme denne proces ved at sørge for bedre samarbejdsbetingelser.

At dæmme op for klimaændringerne vil sige at standse udledningen af drivhusgasser, dvs. undgå, at klimaet ændrer sig på en måde, der ikke kan håndteres. Men selv om udledningen standser i dag, vil klimaændringerne fortsætte i lang tid på grund af de drivhusgasser, der allerede er udledt til atmosfæren.

Vi må derfor begynde at tilpasse os til dem. Tilpasning til klimaændringerne vil sige at vurdere og håndtere sårbarheden af naturlige og menneskeskabte systemer over for virkningen af f.eks. oversvømmelser, tørke, stigning i havets vandstand, sygdomme og varmebølger. I sidste instans er tilpasning ensbetydende med en revurdering af, hvor og hvordan vi skal leve nu og i fremtiden. Hvor skal vandet komme fra? Hvordan skal vi beskytte os mod ekstreme forhold?

Yderligere oplysninger om de emner, der berøres i Miljøsignaler, kan findes på EEA's hjemmeside: www.eea.europa.eu.

5                    Vandrammedirektivet

Relateret indhold

Nyheder og artikler

Relaterede publikationer

Relateret video

Se også

Geographical coverage

[+] Show Map

Kommentarer

Det Europæiske Miljøagentur (EEA)
Kongens Nytorv 6
1050 København K
Danmark
Telefon: +45 3336 7100